Daisy Bella Caitline

Fulde navn :: Daisy Bella Caitline

Blod :: Fuldblod

Alder :: 16 år

Årgang :: 6

Skole :: Hogwarts

Kollegium :: Ravenclarw

Udseende :: Daisy har langt lyst hår, der når hende ned til brystet. Hendes øjne er blå, men meget blanke. Hun har en tynd figur, der næsten former et timeglas ned langs hendes hofter. Hendes læber er tit blege, ligesom hendes hud.

Personlighed :: Daisy er en meget venlig og sød person. Det vigtigste for hende er loyalitet og hun holder af alle hun kender. Hun er også tit indelukket, fordi hun har brug for tid til at tænke over ting, for hun kan bedst tænke når hun er alene. Hun er en meget normal pige og føler sig ikke hævet over andre. Der hjemme var hun næsten venner med alle, men hendes forældre begrænsede det til tider, fordi de foretrækker at hun er sammen med fuldblodsmagiker, men hun er ligeglad med om man er muggler, halv blod eller fuldblod for hun følger bare sit hjerte og det er det vigtigste for hende

Kendetegn :: Daisy smiler tit, og elsker at visse sin glæde til andre. Hun har sjældent håret sat op og lader det blåt hende løst. Hun har altid sin farmors armbånd på højre hånd og tager det meget sjældent af.

Styrker :: Daisy har vis styrker inde for spådom og fået top karakter siden hun på sin tredje år havde spådom for første gang. Hun er også god til eliksir og elsker løbe ture. Hun er vidunderlig på fløjte, som hun har spillet siden hun var 4 år gammel, vis du spørger hendes forældre, vil de sige at hun har den dejligste personlighed og ikke tager forgivet vis nogle hjælper hende. Daisy har også gået til klaver siden hun var helt lille hun praler ikke med det med nyder at sidde for sig selv og spille sine ynglings sange - The more you attack, the stronger I become.” Og ”Rosey”
Svagheder :: Daisy er meget dårlig når det gælder om brug af magi, hun er selv vokset op i et hjem hvor magien tit blev brugt til rengøring. Hendes værste fag er derfor besværgelser, men hun er meget passiv forhold til det selvom hun ikke kan lide at indrømme det.
En af hendes største svagheder er måske, at hun er meget naiv. Hun tror på at alle mennesker har noget godt i sig, men det gør hende også til den person hun nu er.

Evt Job :: Hun har intet job fordi hun er vokset op i en rig magiker familie, men ønsker stadig at få noget ud af sin skole gang og tjene sine egne penge
Baggrunds Historie :: Daisys Historie
Det var en lun forårs morgen i slutningen af maj. Blomsterne stod stadig så smukt plantet i den store have, ved den store villa. Solen skinnede klart ned på den lille sø der smuk lå tæt mod huset. Søens rolige vand glitrede som tusind diamanter i solens skær. Røde roser om gav villaen of førte ud til en sti der førte op til en lille pavillon på en bakke top. I den lille pavillon sad en yngre kvinde i starten af 20,erne. Hendes hår var helt blondt og lignede silke i solens skær. Hun kærtegnede sin mave, som var kæmpe stor. Hendes kjole sad stramt om hende og gik hende ned til hendes fødder som var helt bare. Hun sukkede og lod blikket falde ned mod søen. Hendes ansigt lyste op da hun så hvem der var på vej hen mod hende. Et bredt og inderligt smil bredte sig på hendes læber og en kold vind ramte hendes ansigt samtidig med at, hun rejste sig op. ”Jeg har vendtes dig længe” Sagde hun til manden der var kun få meter fra hende ”Jeg troede ikke at du ville komme tilbage” Hviskede hun til ham og så ham ind i hans blanke blå øjne. Manden gik helt hen til hende og lagde armene om hende. ”Hør Jacqueline” Sagde han og lagde kærligt en hånd på hendes kind ”Jeg ville aldrig forlade dig, selvom dine forældre er mod vores kærlighed fordi jeg kun er halvblod, - kan intet stoppe mig fra at være sammen med dig… Jeg elsker dig jo” Sagde og kiggede hende dybt i øjnene og aede hende blidt på kinden. Hun kiggede ned og sukkede dybt. ”Jeg vil elske dig foreviget” Hviskede han og tog hendes hånd i sin. Hun faldt ham om halsen og kyssede ham ømt. ”Men Henry hvordan kan det komme til at fungere, jeg kan umuligt flyttede med dig til England” Sagde hun og trak sig tilbage. Han kiggede ned på lagde en hånd på hendes mave ”Jeg kan jo heller ikke bo her det ville dine forældre ikke tillade” Sukkede ham og aede hende roligt på maven.
En tåre trillede ned af hendes af hendes kind, mens hun trådte et skidt tilbage. ”Nej det vil de ikke” Sukkede hun og så ned. Pludselig gav det et sæt i hendes krop og hun så op på ham. ”Du bliver nød til at tage tilbage til England… og glemme alt om mig” Sagde hun, mens flere tåre nu trillede ned af hendes kinder. ”Jeg vil aldrig kunne forlade dig kan du ikke forstå det?” Sagde han, mens han stemme knækkede og han gik hen mod hende for at kramme hende. Hun trådte endnu et skidt tilbage og kiggede tomt på ham ”Vær nu sød at gå!” Bedte hun og knurrede sin hånd. ”Vis det er det du ønsker…” Sagde han blot og kyssede hende en sidste gang og gik sin vej. Da der var gået omkring 10. min og han var helt væk fra hendes syn satte hun sig udmattet ned. Hun begravede sine hænder i sit ansigt og hvem ved hvor lang tid hun sad der. Det føltes som flere dage for hende, men der gik kun omkring en time.
En lille tjener kom op til hende og bed tænderne lidt sammen ”Der er Frokost nu Frk.” Sagde han formelt og pegede sine tykke fingre mod den store villa. I Det han pegede bukkede hun sig forover og gispede. Fostervandet løb ned af hendes ben og tjeneren så forskrækket på hende. Han løb væk for at hændte nogle der kunne hjælpe. Hun lå nu helt for sig selv ved Pavillonen, mens hendes hænder lå på hendes mave og veerne trak sig på.

Kære Henry
Jeg ved at vores veje skulle skilles, men jeg synes stadig du fortjener at, at høre om din datter. Jeg elsker hende højre end noget andet, og ønsker at du skal være en del af hendes liv. Mine forældre har taget imod hende med åbne arme, men i den tro at jeg har fået hende sammen med en anden. Vores bryllup skal snart stå, men jeg elsker stadig kun dig og ingen anden. Jeg ved at han bliver en god far for hende. Men jeg ville stadig sådan ønske at du kunne se hende bare en enkel gang. Hun har det flotteste lyse hår og hendes øjnene mener så utroligt meget om dine, så blanke, men stadig fyldt med kærlighed. Jeg har besluttet at kalde hende Daisy efter din mor. For jeg ville aldrig glemme dig, og aldrig glemme den tid vi havde sammen.
Kærlig hilsen din egen Jacqueline

Dagene gik og Daisy voksede sig større. Hun lærte selvfølelig Fransk, da det var Frankrig hun voksede op i. Men i alt hemmelighed lærte hendes mor hende engelsk. Daisy havde altid troet at Oliver var hendes far. Det var nemlig Oliver der havde giftet sig med Jacqueline, da Daisy var helt lille. Daisy kendte alt til magiens verden og hun elskede den, men hun forstod ikke hvordan man brugte den. Udadtil virkede familien helt normal, for de brugte kun meget sjældent magi. Alle havde regnet med at smukke unge talentfulde Daisy ville komme på Beauxbatons, ligesom resten af hendes familie havde været, men sådan skulle det ikke gå for sig. Den dag de fik brevet fra Hogwarts var en sørgelig dag for dem alle. Jacquelines forældre begyndte at mistro hende og det blev et helvede for hende.

Den er godkendt!

Men kunne du ikke lave lidt flere afsnit i din Baggrunds historie? og mellemrum mellem selve din bg og fakta'erne?
Det ville gøre det mere overskueligt!