Giv mig plads!

Tid: 14:20
Årstid: forår
Vejr: Der lægger blade på vejen, de er brune og rødlige, solen titter frem bag skyer, som dækker over solen en gang i mellem og vinden blæser blidt, så bladene rasler svagt hed ad stenene i Diagonalstræde
Sted: Diagonalstræde
Omgivelser: Der er blade på vejen, der er ret snævert, da der er mange der ordner indkøb lige nu
På: Jeans der sidder langt nede af røven. Et G-star bælte, som holder bukserne der, en hættetrøje, med hætten trukket over hovedet og lynet op


Jacop gik mellem alle andre i Diagonalstræde. Han var ved at blive godt træt af det, og havde allermest lyst til bare at skyde et kraftigt lys op der sprang i luften, så folk ville flytte sig. Men det gik ikke, da han ikke engang kunne nå sin tryllestav. Han havde praktisk talt ikke skulderplads, overhovedet. Han synes selv det var irriterende. Han drejede ind i en butik, og fandt nogle kulger, som sprang så snart det kom i kontakt med jorden. Han lagde pengene på bordet og drejede dem i hånden. Han gik ud og kastede dem ned, så alle folk sprang til siden. Han smilte ondt og fik endelig plads. "I burde passe mere på," sagde han hånende.

Jade prøvede at komme skubbende igennem en flok ældre hekse. Men de rykkede sig ikke en meter. Nu røg hendes sidste tålmodighed"så fjern jer dog for helved i gamle tudser og skrid hjem til jere vandhold"udbrød hun vredt, med en kold stemme, som fik de gamle damer til at blive forskrækket og kigge surt på hende"hør nu unge dame sådan taler man..."hun nåede aldrig længere før Jade eksplodere"let for helved din store røv så vi andre kan komme forbi!"sagde hun vredt og gav dem nogle har skulderskub som hun normalt kun gav de andre søgere når hun spillede quidditch. Hun kiggede vredt på dem over skulderen inde hun drejede hovedet mod gaden igen. Hun trak sin mørkebrune læder jakke lidt tættere om sig. Hendes cowboy bukser sad stramt om hendes ben, og kunne ikke klemme en delle sammen på hende

Jacop hørte en vred stemme og reagerede hurtigt. Han trak sin stav og kiggede på hende. Han kiggede koldt på hende, mens hans ånde blussede svagt op. Han trak vejret dybt for ikke at afsløre sig selv. Hans kolde ånde kunne ses, den tydelige hvide røg ud af hans mund. Han gik lidt tættere på, men holdte sig lidt på afstand. Hun så ret speciel ud. Anderledes. Han sukkede dybt, så hans ånde kunne ses. Han smilte koldt og stod lidt fra hende, og lod som om han kiggede på Flourish og Blotts. Hans blik faldte dog på hende en gang i mellem. Han bakkede bagud og stødte en i en ung troldmand. "Hør her. Jeg har et stort temperament, så hold dig væk," skældte han ud på Jacop. Jacop kiggede koldt. "Du ligner en på tolv. Du skal ikke prøve at spille smart," sagde Jacop hårdt. Han kiggede koldt på drengen, så drengen ikke kunne andet end at grine. Jacop blev sur og skubbede ham hårdt ind i en anden troldmand, så de begyndte at skændes. Det ville Jacop ikke høre på, så han svang sin stav og lavede en mundlås besværgelse på dem. "Endelig ro," sagde Jacop tilfreds og nikkede. De to troldmænd gav ham 'blikket' men Jacop kiggede bare koldt og hårdt igen.

Hun vendte sig om da hun hørte skænderiet, og betragtede det hele. Hun sukkede irriteret*Er det virkelig alt for meget at folange? er Ro virkelig så svær at frembringe?*tænkte hun irriteret og gik over mod mændene"Kan det virkelig være så svært for jer at holde jeres tilrettet lagt kæft lukket? Jeg er nåede så ligeglad med hvor temperamentsfuld du er! Du skal i hvert fald ikke prøve at finde ud af hvor stort mit er, det vil kun give dig selv en røvfuld! Og luk kæften, jeg gider ikke kigge på din savlende kæft"sagde hun hårdt, men blev overrasket idet de begge blev ramt af en mundlås. Hun vendte sig om og kiggede på fyren(Jacop) som havde kastet den"Endelig et fornuftigt menneske!"sagde hun lige så koldt og irriteret som før. Hun vendte sig om og begyndte at gå videre.
Denne gang holdt folk mere afstand til hende, bange for hvilken spand lort de ville få kastet i hovedet af hende, hvis de gjorde hende irriteret.

Han kiggede irriteret rundt, og smilte koldt. Endelig ro. Det rart med noget ro, men det skulle da ikke ligefrem hånes om. "Så holder I kraftedme kæft," sagde han hårdt og kiggede efter de folk som lavede en slags sti for pigen (Jade), som tydeligvis var frygtet. Dog ville Jacop selv ikke give hende plads, da han ikke var bange han stod der hvor han stod, og det passede ham. Han var ligeglad med hvad hun ville og hvor hun ville gå, her stod han og det skulle der ikke laves om på. Han lagde armene over kors, stadig med staven i hånden. Han grinte lettere koldt da de to troldmænd begyndte at fumle efter deres stave. Jacop kiggede bare på dem mens han rystede på hovedet. Det var da helt svagt og tåbeligt. "Dem tager jeg," sagde han og svang sin stav, så de to andre stave fløj hen til ham. "Jeg ved ikke hvad du hedder, men her er en lille souvenir," sagde han og kastede en stav hen imod Jade.

Hun greb tryllestaven med en hurtighed og prævcison, der sjældent var set. Hun
vendte sig om og kiggede på staven også op på ham"Tak"sagde hun bare roligt og
lagde den ned i baglommen. Hun vendte sig om og skulle til at gå videre da hun vendte
sig om igen"Forresten.., Jeg hedder Jade Camille Smith"sagde hun med et svagt gådefuldt
smil inden hun vendte sig om og gik videre hvor folk flyttede sig. Hun stak hænderne i læder
jakkens varme lommer og åndede stille ud. En lille hvid røgsky kom til syne i få øjblikke men
forsvandt så igen.

"Skulle det være en anden gang," sagde han roligt og satte lidt på sit hår. "Well... dejligt langt navn," sagde han hurtigt og kiggede efter hende. Folk fjernede sig. Han rystede let på hovedet, det var nogle kujuoner. Han fattede dem ikke. "Mit navn er... Jacop Dawnson," sagde han stille og kiggede ned på den velformede stav, med kurver. Han derjede den lidt i hånden og smilte så koldt. "I er da for svage," sagde han til alle folk som flyttede sig, men specielt myntet på de to troldmænd. Han smilte og gik lidt længere frem. Da han tog et skridt lød der et gisp og en mand sprang forskrækket tilbage. Han kiggede på Jacop. Jacop smilte ondt og sprang frem mens han råbte, "Bøh!" Manden sprang ind i en rude og faldte om. "Jeg håber ikke ministeriet kommer nu," sagde han og rystede på hovedet. "Som om de kan gøre noget," sagde han koldt og gik lidt videre. Han stoppede op igen og rettede lidt så sin hættetrøje. Det var ikke specielt koldt, hans smil var koldere end vejret. Og verjet var ret køligt. Han kiggede ind ad en rude, og der stod nogle hekse og skælvede i knæene. Jacop rystede på hovedet, stak sine hænder i sine lommer, og fortsatte ned ad gaden.

"tak!" sagde hun over skulderen. Hun stoppede lidt op og kiggede på staven,
hun betragtede kort dens bøjelighed, træet og længde, inden hun knækkede
den over i to. de to stykker var nu kun forbundet i en sølv lignende tråd."Aaah
Dette var en stav med enhjørninge hår"sagde hun kort for sig selv og smilte koldt,
inden hun proppede den i lommen."Jeg ville have vundet enhver duel over den med
min egen stav"sagde hun koldt og stak den knækkede stav i lommen og gik ned af tusmørke
-gyden.

Jacop kiggede efter Jade. Han kiggede dog ikke kun på hende, også hendes omgivelser. Han lod blikket hvile et sekund på en bygning, som han ikke kunne kende. Han kunne i det hele taget ikke kende denne gade. Hvor var han henne? Han kiggede sig omkring, og han viste han ville komme i knibe. Et par drenge trådte frem og begyndte at true ham, de sagde at det var deres gade og hans kulle skride, inden han blev gennemtævet. Jacop ville gerne tage kampen op, og han havde heller intet andet valg dahan ikke viste vejen ud. "I kommer bare an, I kan ikke bare slå mig ned," sagde han uviden om der stod en bag ham, parat til at pande ham en. Han viste godt han selv var i knibe, men at han snart skulle slås ned havde han alligevel ikke regnet med.

Jade vendte sig om da hun hørte balladen"ER DET VIRKELIG SÅ FUCKING SVÆRT FOR JER IKKE AT LARME ELLER FORHOLDE JER I RO?"lød hendes vrede stemme højt i gyden og gav genlyd mod væggene. Fyrene der truede Jacop kiggede bange på hende og forsvandt hurtigt ind af en dør i nærheden. Hun kiggede vredt efter dem, dog med kolde øjne, inden hun vendte sig om og begyndte at gå videre"Mørkeblå dør"mumlede hun let for sig selv og kiggede ind af alle de skumle
forretninger der lå i den smale gyde. uhyggelige mennesker stod op af væggene, da de ikke ville
i klemme med Jade. Hun var ret frygtet her..Men ingen vidste helt hvorfor, de vidste bare at de skulle tage sig agt for hende. Hun blev kaldt meget skidt rundt omrking i krogene her..Men det tog hun sig ikke af, kun hvis folk sagde det overfor hende, eller i samme rum, hvor de troede hun ikke
kunne høre dem..Hvilket de så bagefter fandt ud af at det kunne hun udemærket godt!

Jacop reagerede hurtigt på hendes stemme og det gjorde de andre også. Jacop gik ud af gyden og gik modsat vej af Jade da hun gik i en skummel gyde. Han kendte heller ikke det her så godt, det var lang tid siden han var her sidst. Han havde glemt det hele, og var lidt irriteret over det. En dreng begyndte at bagtale Jade og Jacop hørte det. Jacop vendte sig om og kiggede koldt på drengen. Drengen var maks syv år. Jacop havde mest af alt lyst til at bare skræmme ham, men dog han var så lille. Og hans far var tæt på. Jacop smilte og gik hen til hans far. "Vil du venligst få din søn til at klappe gællerne i, eller jeg ødelægger begge jeres fremtid," sagde Jacop vredt. Manden vendte sig om og kiggede på Jacop. "Hvad glor du på?" Bed han af manden. Han trådte et skridt tilbage og svang sin stav. Mumlende efter sig. "Locomotor Mortis," benlås besværgelsen virkede permanemt hurtigt og han faldte på jorden. "Harmløse," sagde han med et koldt smil.

få min. efter kom Jade ud af den skumle gyde igen. Hun havde en gammel,brun pakke i hånden.
Den var rimlig snusket og papiret beskidt. Hun gemte den hurtigt væk under kappen og gik med faste skridt hen mod et sted hvor der ikke var så mange mennesker. Hun så Jacop, og fulgte ham med øjnene. Det han gjorde mod den lille dreng og hans far, fik hende til at smile ondt og koldt,
lige indtil hun fik øje på nogle fra ministeriet. Hun sprang hurtigt ind i en butik da de sikkert var her efter al den ballade hun og Jacop havde forårsaget, i løbet af ingen tid.

Jacop fulgte de to ellers så harmløse troldmænd, eller hvad skulle han kalde dem, da de ikke kunne forsvare sig selv... Udskud. Han fulgte de to udskud, som han mente de var. Han rystede på hovedet og kunne mærke andre auraer i nærheden. Han drejede hurtigt om, og så nogle håndhævere. Han kiggede panisk rundt og bed sig let i læben. Han skyndte sig at trække sin kappe over sig, selvom det nok ikke ville hjælpe. Han forsøgte at snige sig forbi dem, mens han havde sin usyndlighedskappe over hovedet.

Jade som var sprunget ind i butikken opdagede hun at hun var havnet i Flurish og Blotts, hvilket var perfekt for hende, da hun kendte til en hemmelig faldlem i gulvet nede i den skumle afdeling, som kun slytherin eleverne og andre mørke troldmænd, og hekse kom i. Hun vidste at hun ikke
ville blive opdaget herinde, lige meget hvad, og hvis de nu skulle finde på at kigge herinde, kunne hun jo altid smutte ned i den hemmelige kælder.