Sent >.<

Han rystede på hovedet og rakte inge, hans bløde, røde lettere rug tunge. Han smilte og sukkede svagt. Han folede sine hænder og slog dem ned i skødet.
Han lod blikket flakke rundt ude på gangen inden han smilte. Han fulgte hendes blik, som kørte rundt og rundt, og rundt og rundt. "Slap da af," sagde han og slog hænderne for øjnene af hende. "Rolig, har du aldrig set en dreng før?" spurgte han drillende og fjernede så hånden fra hendes blik igen.
"Du ser mere spændende ud end jeg. Du bliver overrasket over, hvor meget der lægger bag dit liv, som du ike selv vil frem med. Hvis man samler det, vil man kunne samle en bog, som folk gerne ville købe og læse," sagde han med et smil.
"Du har en hjælpsom personighed, derfor vil folk gerne kopiere dig. Men intet kan lade sig gøre, hvis de skal kopiere DIG?" sagde han med et lille smil.

"Jo.. Men jeg skulle jo vise at du er fascinerende.. Ikke?", hun klukkede, og betragtede ham da han slå sig selv på benet(?). Hun strakte sig, og kom til at gabe. Hun ventede sig skråt over mod ham, da det var meget nemmere at snakke sammen så.
Hun veg hovedet tilbage da hans hånd pludselig var i hendes ansigt, og skulle lige til at fjerne den, da han selv flyttede den, og løftede ubevidst et bryn.
"Jeg er ikke specielt spændende", sagde hun og trak på skuldrene, "Og jeg har ikke ligefrem oplevet noget specielt her i livet.. andet end at blive født?.. Jeg ved ingen gang om det er specielt..", sagde hun og smilte svagt.
Hun rynkede panden, da han begyndte at snakke om hendes personlighed, "Vil folk prøve at kopiere mig?", hun skar ansigt.. Hvorfor i alverden ville folk dig det?

Han slog selv et ben over bænken, så han bedre kunne sen hende. Han grinte let. "Du er jo træt," sagde han og gabte selv, mens han strakte helt, så hans trøje blev trukket lidt op. Han hev den hurtigt ned igen, da han ikke var specielt stolt af hans krop. Et par lettere tydelige mavemuskler tittede frem, men forsvandt hurtigt igen. Han smilte til hende.
"Du kan kun være mere spændende end mig," sagde han med et varmt smil. "At være født er faktisk meget spændende fordi det er dig der er født," sagde han med et nik. Han smilte varmt og lod sit brune blik fare over hendes ansigt, meget hurtigt skimmede det hele igennem.

"Måske lidt..", sagde hun og lagde mærke til hans trøje gik op, men blev overrakset over at han så hurtigt trak trøjen ned - da de fleste drenge ikke var forlegne over at vise deres overkrop.. - men måske var Jacop heller ikke som de fleste drenge? - Men han måtte da også selv bestemme om han ville have bare mave, eller ej.
Hun rystede grinende på hovedet, "Det tror jeg ikke på. Og min fødsel er ikke specielt anderledes end andres?", sagde hun og smilte skævt, og trak benene op mod hendes bryst, og lagde kappen om dem - samt hendes arme.

"Dumme trøje," sagde han og hev den ned og satte sig oven på den. Han rødmede svagt, da han så hvor hendes blik fløj hen. Han bed sig diskret i læben, mens han betragtede hende og hendes blik.
"Sjovt, den eneste forskel var at jeg ikke ville ud, og jeg blev trukket ud med sugekop," sagde han og lavede en underlig grimasse. Han kiggede rundt i det store hvide lokale. "Et spørgsmål til dig; kunne du li' hvad du så?" spurgte han drillende, da han ville betegne hendes blik på hans trøje og mans mave.
Han smilte varmt til hende og bed sig igen diskret i læben, mens hans blik febrilsk fløj rundt i lokalet. Blikekt kunne ikke flyve ud, men faldte bare på nogle lyse billeder, som gav stemning i lokalet.

"Sugekop?", sagde hun måbende, "Det lyder ikke rart!", sagde hun og trak skuldrene helt op til hendes ansigt, og lod dem så falde slapt ned igen.
Hun betragtede ham, da han satte sig på sin trøje, og smilte over hans handling.
Hun løftede begge sine bryn, "Hvad?", hun rødmede, men blev bare overrasket over han spurgte, "Ehmm.. Det var jo ikke fordi jeg så så meget?", sagde hun og grinte ret kejtet.
Hun kiggede ud til siden, og i loftet.. og på gulvet.. ja, lidt over det hele. Hendes øjne havde efterhånden vænnet sig fuldt ud, til mørket.

Han smilte. "Du kan ikke mærke det, der bliver sat en sugekop fast, og så bliver du trukket ud. Det gør mere ondt på moderen," sagde han med et lille smil. Hans blik søgte rundt i lokalet, så han ikke faldte på hende.
"Godt, og det burde du heller ikke," sagde han og rødmede. Han bed sig diksret i læben og kiggede ned. "Undskyld du kiggede," sagde han med et varmt smil. "Jeg er bare ikke så glad for min krop," sagde han og sukkede svagt. Han smilte dog stadig til hende, mens de flammer der sad i væggen lyste op i hans øjne, og reflekterede.
Han kiggede mod loftet, som om der var noget spændende der. Det var bare hvidt. Han kiggede på hende. "Hvad tænker du på?" spurgte han og trak selv benene til sig.

Hun nikkede, men skar dog ansigt, "Synd for moderen da", sagde hun og gøs.
"Undskylder du for at jeg kiggede?", spurgte hun og smilte skævt, "Det er da mig der burde undskylde.. Og desuden, kan jeg ikke se hvorfor du ikke kan lide din krop.. Det er en omgang bævl alle teenagere bilder sig selv ind..", hun smilte varm til ham, og synes det var synd for ham. Personligt synes hun selv han var meget køn, og hun ville ønske han kunne se sig selv med hendes øjne. Hun faldte i staver på hans øjne, da de skinnede, i lyset fra flammerne. Hun rystede på hovedet, og kiggede ned på hendes hænder.
"Hmm..det ved jeg ikke..", hun kiggede op på ham, "Hvad tænker du på?", spurgte hun og smilte varmt til ham.

"Ja, det siger jeg også, men hun siger bare hun er glad for at have fået et vidunderbarn som jeg," sagde han og skar ansigt af det. "Det er jeg bestemt ikke!" kommenterede han sig selv.
"Ja, jeg undskylder for at du kiggede, jeg kunne bar elade være at strække mig," sagde han med et smil. Han rødmede let. "Men så har du jo set mnoget af det, nød du synet?" Spurgte han lettere drilledne igen og rødmede. Han smilte og lyset blev kraftigere, i takt med at det meget langsomt og svagt, blev mørkere og mørkere.
Han kiggede rundt og rejste sig, mens han kiggede i hver sin ende af gangen. Ingen lærer endnu. "Godt, ingen lærer endnu," sagde han med et glad smil. "Men det kan vel gøre ligemeget, vi sidder jo ikke ligefrem og kysser," sagde han han med et varmt smil. Hans smil var trukket langt op i ansigtet på ham, og han lyste kraftigere end faklerne. Men faklerne fremhævede tydeligt hans brune blik, med det hvid-gule skær. Det så ud som om smilet og øjnene strålede om kap. Han gik hen og satte sig igen.
"Jeg tænker ikke på så meget, mere på vores samtale," sagde han med et lille smil. Han rakte tunge af hende og blinkede, da han fik et skær forkert ind på øjet. Hans smil blev dog forplantet på hans læber.

"Arh, hvis din mor siger det, er det vel sandt?"; sagde hun lettere drillende og smilte skævt.
"En mor kender sit barn bedst - barnet har jo udviklet sig inde i hende..", sagde hun og rynkede panden. Der skulle fanme gå lang tid for hun skulle have børn.
"Det gjorde jeg vel? Det få sekunder af 2 cm bar hud var en stor nydelse?", sagde hun og lo, men rødmede dog. Hun betragtede sådan lyset brændte i hans øjne, og fik dem til at lyse op på en meget speciel måde.
Hun blev forskrækket da han pludselig rejste sig, og troede at han ville gå.
Da han så kommenterede at der ingen lære var, slappede hun straks af igen, da hun overhovedet ikke ville efterlades på gangen, i mørket.. alene.
Et kejtet smil bredte sig på hendes læber, "Ellers ville de få et møgfald", lo hun, "Hvis der da kom nogen..", sagde hun og trak på den ene skulder. Hun betragtede ham, da han satte sig ned igen, og trak hendes ben længere ind til sig.
"Nej.. vores samtale er vel også hovedpunktet i mit hoved lige nu", sagde hun og smilte varmt. Hendes mørkebrune øjne, så små-hazel ud, i skæret fra flammerne, og det gav dem en speciel blandingsfarve.. det så næsten ud som om hun havde vand i øjnene.

"Det er det ikke altid, ens mor har ikke mulighed for at komunikere med en inden i hendes mave?" Sagde han indlysende. "Ikke børn foreløbig," sagde han med et smil og nikkede. "Forstår jeg godt, det skal jeg heller ikke!" Sagde han abre som kommentar.
Han satte sig igen og trak benene til sig, det var ret koldt, og han forsøgte at holde på den varme han havde tilbage.
"Ren nydelse," sagde han med et lilel grin men rødmede dog. "Det passer ikke, det var et ugly syn," sagde han protesterende. Han nikkede til sin egen sætning, mens hans msilte vamrt til hende. "Det kan jo også være ligemeget. Vi ville først sidde i saksen, hvis vi sad og kyssede," sagde han og lagde sig ned, stadig lettere sammenkrøbet.
Han klaprede lidt med tænderne, men gemte det dog. Han smilte bare et lettere kejtet tandsmil og kiggede på hende, med et betragtet blik.
"Samtalen kører igen og igen, med de samme spørgsmål: hvad mon denne samtale bringer, får man en ven til. Det er ret forvirrende," sagde han med et smil og rykkede hen til hende, så de kunne se ordenligt på hinanden, da han ikke havde vænnet sig til mørket. For der var jo fakler, som bare lyste kraftigere i den stilling han sad i nu.

Hun lo, "Nej.. sandsynligvis ikke.." selvom moren vel godt kunne snakke til barnet og vælge at et spark stod for ja, men det var en helt anden sag.
"Og nej, jeg vil da godt nok ikke skide børn før jeg er..", hun tænkte sig om, ".. gammel!", sagde hun og skar ansigt og grinte så.
"Hold op", sagde hun og rødmede, "Jeg synes da du har en pæn mave?", hun vidste ikke rigtig om man overhovedet kunne sige det, men han bragte det selv på banen. Hun rystede på hovedet, i takt til at han nikkede.
Hun kiggedde ned på hendes hænder igen, og legede med et armbånd, der af en eller anden grund sad på hendes arm.
"Ja.", sagde hun og nikkede langsomt, "men heldigvis kommer der ikke så tit lærere midt om natten.. især ikke her..", hun pillede stadig ved sit armbånd, som om det var ufattelig spændende.
Hun kiggede op på ham, da hun kunne høre et svagt klap, "fryser du?", spurgte hun omsorgsfuldt, og smilte varmt til ham. Hun lyttede tavst til det han sagde om samtalen, og et lille smil spillede sig på hendes læber, "Du er da min ven!", sagde hun og smilte bredt. Hun lagde mærke til at han pludselig sad meget tæt på, men det gjorde hende ikke noget, da der jo rent faktisk var småkoldt - under hendes kappe.

"Det kræver altså mere end bare dig der vil skide børn. Du skal huske at bruge hjælp til at skide dem," sagde han med et nik. Han rakte tunge af hende, da han mente der skulle emre end bare hende til at gøre hende gravid.
"Hold op med hvad?" Spurgte han drillende og rakte tunge. "Min mave er ikke pæn, og det er ikke en sammenhæng," protesterede han med et varmt smil. Han rødmede over hendes kommentar, meget endda. Så meget han blev nødt til at se ned, for hun ikke skulle opdage det i mørket.
"Nej, det gør der ikke. Underligt nok kommer der aldrig lærerer om natten. Det er faktisk underligt," sagde han og kiggede på hende.
"Jeg fryser lidt, men det er ikke så galt. Det er mere at bænken er kold for røven," protesterede han og smilte varmt til hende. "Fryser du da?" Spurgte han kærligt med et lille smil.
"Nej, ifølge Lyn er jeg din mand/dreng," sagde han lettere surt. "Jeg er ikke enig med hende længere!" sagde han protesterende.

"Altså.. ja.. Men jeg har stadig ikke intention til at føde børn, før om maaaaaaange år! Og jeg skal jo nok også have fundet en jeg elsker først?", sagde hun og nikkede, som om hun var enig med sig selv.. hvilket hun egentlig også var.
"Ja, nu så jeg jo heller ikke så meget, vel?", sagde hun smilende, "Men af det jeg så, var den da meget pæn", sagde hun og prikkede ham en enkelt gang på maven. Hun syntes det var ærgeligt at han havde så lidt selvtillid mht. hans udseende, men hun kunne jo ikke rigtig gøre noget ved det, andet end at sige sin egen mening, og håbe på han ville godtage det.
"Ja..Det lyder som om at du tit er ude om natten?", sagde hun og løftede et øjenbryn, og grinte så, med sit klangfulde grin.
"Ja.. lidt.. Jeg har jo ikke lige så meget tøj på som dig?", sagde hun logisk, og nikkede svagt over sine egne klogskaber. Hun trak igen hovedet helt ned til skuldrene, og holdte kappen om sig.
Hun lo, "Min mand?", hun skar ansigt, og grinte videre, "Hvorfor i alverden er du min mand?", spurgte hun og kiggede op på ham, "Plejer du da at være enig med hende?", hun gættede på han snakkede om Ailyn - fra Elefsina - hun kom til at tænke over at hun egentlig ikke vidste hvilket kollegie han kom fra, og hun havde intention til at spørge ham, bare ikke lige nu.

"Det sagde jeg heller ikke du skulle. Og ja, du skal have den du elsker, ellers er der ikke noget dejligt ved kærlighed, hvis man bliver tvunget til det," sagde han stille og smilte varmt til hende. "Jeg er enig. Det er bedst at skide børn med den man elsker," sagde han og lavede en meget underlig grimasse.
"Du så ikke så meget, og du får heller ikke mere at se. Jeg hader min krop," sagde han og kiggede på hende med et blidt blik. Han spændte hårdt maven, så hans muskler kom frem lige før hun prikkede. Han gjorde det for at drille hende lidt. Han kiggede på hende. "Ja, jeg er meget ude om natten. Hvad fik det til at tænke den tanke?" spurgte han drillende og prikkede hende selv på maven, men det var ret svært da hun hanvde kappe om sig.
"det ikke min skyld. Du skulle bare vælge noget mere tøj," sagde han med et varmt smil. Flammerne der sad fast til væggen lyste svagt op og gav en hvis hyggelig glød. Han smilte bare varmt og nikkede over sine egne ord. "Er du ved at finde den 'rigtige' Jacop?" spurgte han med et smil.
"Aldrig, det er dumt at være enig med hende!" sagde han med et smil. "Det er en protest, men je ved bare hun hedder Ailyn, ikke andet, at hun er Elefsina eller noget andet, kan gøre mig ligemeget," sagde han med et varmt smil.

"Du skal i det mindste ikke skide børn..", hun lo, "Mænd gør den nemme del af arbejdet..", sagde hun logisk.
"Har du set mig?", sagde hun, "Jeg bryder mig heller ikke om min krop, men jeg tager da imod en kompliment, hvis jeg får en", sagde hun og smilte varmt til ham. Hun skulede ondt til ham da han spændte maven, og gentog prikket et par gange. Hun sugede maven ind da han prikkede hende, og udgjorde et lille grin, "Jeg vidste jo ikke at jeg ville sidde her og snakke hele natten?", sagde hun og løftede brynende, men lagde dem så ned, og smilte stort. Hun kiggede ham i øjnene, og lagde igen mærke til skæret fra lyset, som gav et godt spil i hans øjne.
Hun bed sig let i læben, "Den helt rigtige Jacop..", sagde hun og smilte kærligt - stadig mens hun kiggede ham i øjnene, og kørte sin hånd op af sin arm.
Hun nikkede svagt til det han sagde om Ailyn, men valgte ikke at sige noget, da hun var fuldstændig enig.

Jacop smilte og kiggede på hende. Hans smil var stadig varmt og han kiggede i hendes øjne. "Jeg skal ikke skide børn, nej. Vi mænd laver ikke det det nemmeste, hvis vi nu beskadiget," sagde han logisk. "Og ikke kan aflevere så megen 'ansøgning', så har vi det største problem!" sagde han drillende, med en logisk undertone.
"Du bryder dig ikke om din krop?!" sagde han overrasket. "Du... du-du-du-du... du gør ikke hvad?!" spurgte han stammende. Hun var en meget pæn pige, for ikke at sige lækker og så sagde hun hun ikke var specielt glad for sin krop. "Du er da meget pæn," sagde han og kiggede på hende med sine blide øjne. Han spændte igen da hun blev ved med at prikke. Han rystede bare let på hovedet og prikkede hende også på maven, hvilket var lidt svært for kappen. Han ramte hende dog, men hvor henne? Han kiggede, jo det var maven, så han blev ved med at prikke det for få gange.
"Den rigtige Jacop, kender du ham nu?" spurgte han med et varmt smil. Han så hun bed sig i læben og smilte bare. "Hvorfor bider du dig selv i læben, det er dumt," sagde han og kiggede på hende stadig med sit varme smil.

Hun lo, og blev nødt til at holde sig for munden af grin, "Ansøgning?", spurgte hun, og var ved at blive kvalt af grin. "Det har jeg godt nok aldrig hørt nogen kalde det før..", sagde hun og kølede ned, for hun blev rød i hovedet hvis hun grinte for meget - og deres samtale havde generelt gjort hende rød i hovedet.
"Tak", sagde hun med løftede øjenbryn, "Jeg sagde jo at jeg kunne tage imod en kompliment", sagde hun og smilte drillende til ham, "Nej, jeg bryder mig ikke om min krop.. ligsom du ikke bryder dig om din", sagde hun igen med logik i stemmen.. Den måde han stammede på lød præcis sådan som hun tænkte, da han sagde det samme om hans krop. Hun grinte af hans udtryk i hovedet da han prikkede hende på maven igen - det kildede - man kunne godt sige at hun var meget kilden.
"Ja.. jeg føler jeg kender den helt rigtige Jacop nu", sagde hun og smilte stort, "Er det ham du har vist mig, da?", spurgte hun, og bed sig stadig i læben.
Hun lo, "Mig der bider sig i læben? Du har da gjort det hele aftenen", sagde hun og smilte skævt til ham, mens hun kiggede på hans læber.

Han grinte kort over hendes latter. "Din latter er stadig sød," sagde han med et smil. "En ansøgning, hvad er der nu galt med at sige det? Men ja, det kalder jeg det, så det har du godt nok nu," sagde han med et smil. Han rødmede let og kiggede ned. Han ødelagde deres øjenkontakt og det var han sur over, da han godt kunne li' deres blikke.
"Så lidt," sagde han og nikkede, "ja, men det er ikke det samme. Du skal bare være glad, mens drenge ved de kan holde deres kroppe i bedre form end det de er i nu," sagde han klogt og nikkede af det han selv sagde. "Du har intet at være ked af, du har en meget lækker og perfekt krop," sagde han og lavede fagter af hendes krop. En smukt udformet krop. "Se; en smuk udformet, perfekt krop," sagde han og stoppede sine fagter. Han rødmede let da han sige de ord. Han smilte varmt til hende og rettede lidt på sit hår, så det sad nogenlunde igen. Ilden lyste hans sorte hår op.
"Det er den rigtige Jacop. Hvordan er han?" spurgte han og satte sig til rette. "Jamen, du har ingen beviser!" sagde han og lavede trutmund, så hun kunne se at der ikke var bidemærker. Han fugtede sine læber, og lavede stadig trutmund, så hun kunne se. "Se," mumlede han med trutmund, som kom til at lyde meget underligt.

Hun stoppede brat op, "Nej den er ej..", hun skød underlæben frem, som om hun var en lille pige der var ked af det, men smilte så alligevel og små-grinte.
"Det er der da.. ikke noget galt i", sagde hun og trak på skuldrene, mens hun prøvede at holde sin latter inde. Hun kiggede stadig på hans ansigt, selvom han slap blikket.
Hun skar ansigt og løftede et bryn, "Piger kan da også altid holde sig i bedre form..", sagde hun og kiggede spørgende på ham. Hun rødmede og blev nødt til at kigge væk, da han talte om hendes krop. Hun bed sig hårdt i læben, og kiggede ned i hendes skød. Hun smugekiggede da hun så han lavede fakter, og udgjorde et lille kejtet grin. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, "Hold op..", mumlede hun, da hendes hoved var i samme farveskala som en moden tomat.
Hun betragtede ham, da han rettede hans hår.. Lyset gjorde hans hår mere.. Farverigt.. Den mørke farve lyste op, og gav det en helt anden bagtone.
"Jeg kan godt lide den rigtige Jacop..", sagde hun og smilte - stadig med røde kinder - men nu kiggede hun bare på ham. Hun rakte tunge, "Baaah!", sagde hun, "Kun kriminelle skjuler beviserne..", sagde hun drillede, og lo over hans nye stemme, som trutmunden gav ham.

"Vi kan godt slås om din latter. Hvis jeg bare havde den, så var jeg helveds heldig," sagde han med et smil og kiggede på hende. "Rolig, ikke græde," sagde han og grinte let over hendes reaktion til hans kommentar.
"Hvad kalder de andre da det?" spurgte han og rakte tunge af hende da han genvandt hendes blik, med sit blide brune blik. Hans blik viste hjælpsomme og venksabelige øjne. Hun kiggede stadig på ham da han slap blikket, så han rødmede igen. Dog kiggede han ikke ned.
"Ja, men drenge skal have bedre form end pigerne, for det meste. Og det kan jo så være at hvis en dreng ser din krop, så bliver han jaloux over du har sådan en krop som du har, perfekt," sagde han og lavede fagter igen med rødmede dog denne gang. "Du skal stadig ikke bide dig i læben, slet ikke hårdt, det vil jeg ikke se på," sagde han meget bekymret. "Du er tomat," sagde han med et smil og prikkede hende på maven igen. Han grinte let over hendes kejtede grin. "Holde op med hvad?" spurgte han stille og smilte varmt til hende, meget varmt.
Han nikkede men hans hår blev siddende, sådan nu var det godt. Han skulle dog lige have en tot til at stritte, hvilket ikke gav noget held i sig. Han var ret træt af det men måtte nøjes med det han havde nu.
"Uhh, hvor godt," sagde han og rynkede overrasket på øjenbrynene. "Ej," sagde han og trak sin trutmund tilbage. Han smilte stille og kiggede rundt, de var stadig alene. Han smilte varmt til hende, da hans trutmund var væk. Han sukkede svagt og bed sig let i læben. "Den rigtige Jacop vil nok ikke falde til, det er nok derfor jeg har den hårde facade," sagde han og kiggede på hende, med sine brune blide øjne.

"Du må gerne få min latter", sagde hun og smilte, og kiggede afventende på ham, som om hun ventede på han ville tage den. Hun lo, og rakte tunge, da han sagde hun ikke måtte græde.
"Ja, nu er det jo heller ikke fordi jeg har sådan en samtale med særlig mange?", hun løftede et bryn, og smilte skævt til ham. Hendes mørkebruneøjne, havde et hazel-skær, fra flammernes lystige fangarme, der dansede i nattens mørke. Hun smilte kærligt over hans rødmen - det var sødt.
Hun rødmede endnu mere, da han igen talte om hendes krop, og lo, "Du kan rigtig godt lide min krop, hva?". Hun var let irriteret over at både hans og hendes øjne, havde vænnet sig til mørket, så det næsten var fulddag for dem, da det var sindsygt pinligt at rødme sådan. Og det fakter der? De var da også bare rødkinde-frembringende.
Hun sukkede, "Du bider dig selv i læben!", sagde hun som forsvar, og kiggede afventende på ham, for at se hvad han havde at sige til sit forsvar. "Og jeg er ikke tomat", sagde hun, og skulede ondt til ham, "jeg har da bare kulør", sagde hun og kastede med håret, for at gøre det til en kliché. Hun prikkede, ham tilbage - 3 gange i træk.
Hun valgte at ignorere spørgsmålet om, hvad han skulle holde op med, da det var indlysende. Men hun smilte dog alligevel.
Hun grinte diskret af ham, da han forsøgte at sætte hans hår. Det så sødt ud, som han sad og kiggede direkte op på en tot. Hun lænede sig ind imod ham, og forsøgte at sætte håret, som hun troede han ville have det til at sidde. Hendes kappe åbnede sig lidt, så hendes natkjole kom til syne.
Hun trak på den ene skulder, "Jeg kan bedre lide den rigtige Jacop, end ham med facaden..", sagde hun og kiggede på ham med et varmt blik. Hun kiggede ham stadig i øjnene, og man kunne tydeligt se at hendes øjne flakkede mellem hans to øjne.

Han kiggede på hende. "Hvordan skal jeg tage den?" spurgte han med et smil. "Det er ikke ligefrem fordi jeg skal suge stemmen ud, for så skal jeg jo bruge min mund... på din... mund," sagde han lettere bange.
"Det tror jeg altså heller ikke? Det er ikke hver dag man går hen og siger," han tænkte lidt. "Kæft mand, hvordan har du tænkt dig at få børn, du skal bruge en mand der kan sperme dig over det hele," sagde han og lavede en underlig grimasse. Det var dels sandt, men emget ulækkert.
"Ja, jeg kan godt li' din krop, må jeg giftes med den," sagde han drillende og kiggede på hende med alvorlige øjne, men han mente det ikke. Ikke helt. Han kunne godt li' den, men ligefrem giftes med en krop, så måtte han jo tage hele hende? Det kunne blive et problem, ikke fordi han heller ikke kunne li' hende eller hendes hovede.
"Du ser sød ud når du rødmer," sagde han med et smil og kiggede på hende. Han betragtede hende nøje mens hun rødmede. Han viste godt at det ikke var sjovt at blive mindet om at man rødmede, det gav for det meste bare mere rødmen.
Han kiggede på hende. "Ja, men hvorfor skal du også det?" spurgte han stille og sukkede dybt. "Jeg har ret til det, jeg var her først! Jeg er ældst!" sagde han drillende. Han kunne se hun ikke avr sytten, så han avr helt klart ældst. Han smitle drillende til hende. "Du er tomat, du er faktisk rødere," sagde han med et varmt smil. Han kiggede ondt på hende. "Når!" Sagde han og prikkede blidt igen på hendes mave, men det var svært at ramme, men han ramte dog. Lige på maven, fem gange i træk. Han grinte lettere ondt og skulede til at hun muligvis ville gøre det igen, så han spændte musklerne.
HAn smilte da hun ville sætte hans hår. "Hvad laver du?" spurgte han og kiggede op mod hende, med et varmt smil. Han sukkede stille og blinkede med øjnene. Hans store brune øjne, kørte lidt efter hende, da hun gjorde noget ved hans hår. Han kunne mærke en forkert tot, men var ligeglad med den.
"Hvorfor kan du bedre li' ham? Han er da ikke emget bedre," sagde han med et svagt smil. Han sukkede dybt og kiggede ud mod gangen, det var ret tomt. Han lagde dog den tot ned, som hun havde fået til at stritte, og så var frisuren der. "Tak for hjælpen," sagde han og rødmede let. Han stoppede sine fagter allerede da hun kravlede over mod ham, for at sætte hans hår.

Hun skulede ondt til ham, og grinte så, "Så slem er jeg vel heller ikke..", sagde hun, da hun kunne høre hans skræmte stemme. Hendes skuldre vibrerede og hun rystede svagt på hovedet.
"Nøij, det er da noget af det sjoveste jeg nogensinde har hørt", sagde hun og lo, med sin klangfulde, højlydte latter, "Du skal bruge en mand der kan sperme dig over det hele", citerede hun ham, og lo videre. Hun havde ikke haft det så sjovt i evigheder, så hun var glad for at hun var gået ud den nat.
"Hvis sætter dig på knæ og finder en ring frem, kan vi overveje det", sagde hun og kiggede ned af sig selv og nikkede, som om hun havde aftalt noget med hendes krop. Hun kiggede op på ham igen, og smilte stort, og små-lo. Han kunne jo ikke giftes med hendes krop.. Medmindre hendes sjæl på en eller anden måde forsvandt? - Så havde han hendes krop - uden hende.
Hun rødmede ufattelig meget, og skulede igen ondt til ham, og rakte tunge af ham. Hun satte hendes hænder op på hendes kinder og prøvede åbenlyst at skjule hendes rødmende kinder.
"Jeg er ikke tomat.. Basta!", sagde hun og rakte tunge igen, men holdte tungen ude lidt, og tog den så ind igen. Denne gang spændte hun hendes mavemuskler, da han prikkede hende - selvom hun ikke var den stærkeste - hun prikkede ham igen, og stoppede op da hun mærkede at han spændte, og begyndte så at kilde ham. Hun vidste ikke hvorfor, men han skulle kildes.
"Jeg prøver at sætte dit hår..", mumlede hun og kiggede koncentreret på hans hoved.. Hun vidste ikke rigtig hvordan han ville have hans hår til at sidde, men nu prøvede hun altså bare. Hun satte sig tilfreds ned igen, og kiggede smilende på håret,og så ned på Jacop. hendes øjne strålede - noget der ikke var mange der fik at se.
"Jeg kan bedst lide den Jacop du er nu.. Den anden var lidt for.. skræmmende..", sagde hun og gøs.

"Arj, så slem er du heller ikke," sagde han med en helt almindelig stemme. Han sukkede dybt. "Men jeg tror ikke ligefrem det ville fremme et venskab, jeg skulle suge din latter ud ved et kys," sagde han bestemt. Hans øjne glimtede svagt i mørket, glimtede af glæde, for første gang i fire år. Han havde ikke været så glad siden han var fjorten, da han fik hvad han ønskede sig til jul. En god tryllestav. Han glemmer dog heller aldrig hvordan bøllerne, ødelagde den med et knæk.
"Ja, du citere," sagde han drillende og rakte tunge af hende. 2Ja, men så sjovt er det vel heller ikke?" sagde han stille og lukkede øjnene. Hun skulle ikke lægge mærke til den glød, den gnist han havde i sine øjne, når han så på hende.
Da han åbnede dem igen efter lidt tid, kunne han intet se. Hans øjne havde vænnet sig til mørket bag hans øjenlåg, men han måtte ikke lukke øjnene igen. Det endte med ha endte et sted, i mørket, hvor han ikke skulle være?
"En ring?! Det skal altså siges før, bryllupsceremonien," sagde han og gennemroede sine lommer for alt hvad han havde. Tyggegummi, galleoner, tryllestav og multismagsbønner. Han smilte stille. "Jeg er ret sulten til tider," sagde han og tog en multismagsbønne. Han kiggede grundigt på den. "Okay, vi prøver," sagde han med et smil og proppede den i munden. "Fedt! Ad! De var på tilbud, det er nok forklaringen på det er fejl. Det er troldesnot blandet op med bræk," sagde han og lavede en grimasse. Han spyttede det ud igen. "Det var det der var fejlen ved discount," sagde han surt og kiggede på resten. Han børstede dem af bænken. "Ingen ring, desværre," sagde han og kiggede trist ned.
"Du er en rødme-gøj," sagde han stille og smilte fjollet til hende. Han smilte og tog blidt fat ved hendes håndled. "Du ser sød ud når du rødmer, lad være at skjule det," sagde han og forsøgte at trække hendes hænder væk, blidt og roligt. "Jo. Du er tomat, men den er ikke så moden længere. Du er det omvendte af en tomat, du starter moden og bliver umoden," sagde han drillende med et svagt smil.
Han kiggede på hende. Han rømmede sig. "Godt forsøgt, men jeg er ikke kilden. Det er du måske," sagde han og overfaldte hende, så han lagde voenpå hende, hvor efter han begyndte at kilde hende blidt på maven. Han grinte selv lidt over sin egen reaktion på hende. "Bare fordi jeg spænder mave, så skal du ikke også!" sagde han provokerende og prikkede hende på maven, denne gang han nu havde hende nede at lægge. Han kiggede hende i øjnene, med et varmt smil. Faklerne lyste stort op i den lange gang, og det hele gav genlyd.
Han smilte. "Du har da sat mit hår rigtigt," sagde han og kildede videre. Han smilte varmt. "Dine øjne, de ser smukke ud," sagde han og smilte. Han stoppede med at kilde og fjernede sig igen. Han smilte stadig over hendes mislykkede forsøg på at kilde ham. Han rystede let på hovedet og smilte svagt. Mørket dæmpede hans varme og oplysende smil.
"Hvorfor kan du godt li' den nye Jacop? Bare fordi den gamle var skræmmende," spurgte han uforstående.