på en bænk

DAg Lørdag
tid : 20.00
sted: PÅ en bænk på dirgonalstrædet
omgivelser : igen
vejr: SNEvejr
tøj: slidte bukser med huller i en slidt lidt forstor hættetrøje - en slidt gammel vinterjakke

Fiona havde været i dirgonalstrædet hele dagen hun havde ikke købt noget for hun havde ikke haft nogen penge hendes forældre var meget fattige. hun havde set hvordan folk havde købt ting og sager, hun var blevet lidt ked af at hun ikke selv havde råd til at købe noget. hun valgte at gå en tur væk fra alle de andre, men hvor skulle hun gå hen?

der var ikke flere mennesker tilbage i dirgonalstrædet hvertfald ikke der hvor hun var lige nu. derfor havde hun valgt bare at gå hen og sætte sig på en bænk, hun havde overvejet at tage hjem, men hendes far og fiona var blevet uvenner fordi han havde drukket,
hun smed benene op på bænken og lagde armene rundt om dem og lagde sit hoved på sine knæ og græd

(Se påklædningen nede i linket som er i underskriften)

Ailyn kom gående igennem diagonal strædet. Hun gik med rank ryg, elegnce og en udstråling som sagde; Her kommer jeg, og jeg er bare så medet bedre end dig, loser.
Den lette vind der var fik hendes lange sorte hår til at danse let, hendes tøj sad perfekt og det lille smil var på hendes læber. Smilet var ikke et smil som udstrålede lykke, glæde. Nej dette smil var et koldt smil. En smule hoverne, stolt og bedrevidende. Hendes blik var fast, koldt og fast. Hun kunne når som helst få en til at krympe sig under det blik. Og hun nød det. Næd det med at have den magt. Magten ved 1 at have et udseende og 2 ved at kunne bruge det. For hvor fedt var det lige at have et udseende men ikke bruge det? Rimelig nedern og hun forstod heller ikke dem som ikke gad bruge deres udseende.

Ailyn så længere fremme en person sidde på en af de offenlige bænke.
*eiw* tænkte hun. Bare tanken om at skulle sidde på noget hvor andre havde siddet. Hvor klamt.

Fiona rystede lidt på hovedo g græd stadigvæk hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. hun kiggede op på himlen og råbte " HVORDAN KUNNE DU GØRE DET" hun græd videre og det var højt hun græd hun prøvede at stoppe, trangen til at skære i hende selv vendte tilbage, men hun kunne ikke gøre det hun havde ikke fler blade hun havde skaffet sig af med dem sammen med en dreng på skolen. dette var hun virkelig taknemlig over,....
hun kiggede rundt og fik øje på en pige der kom der hen hun tørrede sine øjne hendes make up var helt løbet ud og hun rejste sig
hendes bukser var våde og kolde hendes jakke var os våd

Påklædning: http://www.downeastbasicsblog.com/wp-content/uploads/2009/11/timeless-trend-coat1.jpg + flade hvide sko + grå strømpebukser.

Hendes brune, krøllede hår flagrede let i vinden, og var ibeklædt en masse hvide prikker, også kaldet Snefnug. Hun fik øje på Ailyn - en ret så snobbet pige fra hendes skole, som gik på Elefsina, hun sukkede og håbede ikke at Ailyn ville få øje på hende, men desværre gik de med front mod hinanden - hvilket vil sige at de gik imod hinanden. Hun hørte en råbe, men havde alt for travlt med at koncentrere sig om Ailyn at hun ikke lagde mærke til det, hun gad nemlig ikke gøre noget dumt foran hende, da hun sandsynligvis ville blive mobbet eller sådan noget. Hun vidste egentlig ikke hvad folk havde imod hende selv, men de måtte vel have en god grund?

Ailyn hørte personen. Hun vente øjne og mimede.
"Oh my fucking god!" Tænkt at en gad ydmyge sig selv offentlig og lige her. Midt imellem alle. Hvis hun havde gået på skole på denne person ville personen ikke har fået et øjebliks fred. Det lille smil på hendes læber blev koldere, mere lumsk ja bare mere ondt.
Ailyn mærkede et blik på sig, eller hun fornæmmede det. Hun vente sig om så hendes kolde elegance ville være som et skjold foran hende. I det hun vente sig om fik hun øje på en yderst velkendt person. Det lille onde smil blev nu brede, så de afslørrede hendes hvide tænder.
"Nææ hvem har man så her?" spurgte hun med en stemme som var både blød og kold.

Fiona så en pige der kom gående men hun kunne genkende hende var det ikke hende hun havde set da hun havde besøgt den anden skole? jo det var det, hende der var så venlig ved hende... hun rejste sig fra bænken og gik hen mod den kolde og ret så snobbede pige og hørte hvad hun sagde.fiona stillede sig ind foran hende, hun var noget laver end den anden pige og sagde " du gør hende ikke noget" hun kiggede på hende. man kunne se hun var bange.

Hun hørte en velkendt stemme, "Åhnej..", mumlede hun og kiggede ned i jorden da Ailyn snakkede til hende. Hun kom tættere, tættere på, og kunne pludselig høre en lille stemme sige noget, Hun kiggede op og så en velkendt person.. *Fiona?* tænkte hun forundret.. *Åhnej Fiona.. Hold dig væk fra Ailyn!*. Hun forstod ikke hvorfor Fiona hun gik imod en mobber, når hun hele tiden brokkede sig over at blive mobbet. Roselle havde selv lært at hvis man ikke var sikker i sin sag, så vandt man ikke, og man kunne tydeligt høre på Fiona at hun ikke var sikker på sig selv, så derfor ville hun ikke vinde denne her.

Ailyn så pigen som nu stod foran hende. Hun sukkede overdrevet.
"Hør her lille skat jeg tror du vil have bedst har ikke at stille dig ind foran moi! jeg mener det er jo tydeligt at se at jeg er langt bedre end dig" Sagde hun med pædagostemme, men hendes blik var som is og øjnene sagde tydeligt at hvis pigen gjorde så meget som en ting mod hende vill pigen få sig en omgang hun sent ville glemme.
"Og desuden så kender jeg hende godt. Vi går på samme skole, så flyt dig!" De sidste ord hun sagde, blev sagt med så kold og indædt stemme at det kunne høres at hun ikke ville finde sig i ikke at bleve adlyt.
"Og forresten, få dig et udseende, og køb en milkesnitte. Ciao" Aulyn smed en knut hen mod pigen og gik udenom hende som var hun nu blot luft. Nu var der intet mellem hende og Roselle.
"Sikke en..." hun skævede hurtigt tilbage mod pigen
"ja man kan da ikke sige nydelig om hénde" Hun rullede kort med sine mørke øjne.

fiona stod og så på hende mens der blev talt til hende, " jeg stiller mig ind foran hvem jeg vil" sagde hun til hende, Fiona var træt af folk der mobbede godt nok var hun svag og blev slev mobbet men hun ville ikke have andre skulle mobbes og slet ikke en som havde været sød ved hende. idet pigen smed en knut ud til hende samlede hun den hurtigt op. det var ikke meget, men hun ville gemme den. i det hun gik uden om hende rejste hun sig op og knyttede hænderne hun var ikke sur men bare træt af folk der troede de var noget ,og fiona kunne slet ikke tage den slag tøs som hun var. " HVORFOR TROR I ALLE SAMMEN I ER SÅ MEGET BEDRE END MIG! BARE FORDI I HAR PENGE ELLER HVAD, PENGE BESTEMMER IKKE OVER HVORDAN EN PERSON ER!!! bare fordi jeg er fattig gør det mig ikke til et dårligt menneske, men du har måske problem med at kunne styre pengene er det os sådan med drengene du betaler dem, for ellers vil de ikke have dig" det hhele røg bare ud af munden på hnde hun glemt at tænke sig om, dette kunne godt ske tit for hende. hun stod med tårere i øjene igen. hun var bange for pigen men os træt af at folk mobbede

Rose stod og rystede på hovedet, "Hvad laver du?", hvæsede hun, "Du gør det hele værre!", hun sagde det med medlidenhed i stemmen, fordi hun ikke vidste bedre, men en 1.års elev kunne overhovedet ikke hamle op med en populær 5.års elev. Hun bed tænderne sammen og lagde armene på kors - det var tydeligt at hun var højere end Fiona - og sukkede, "Du skulle bare havde ladet hende, så ville der ikke ske mere, Fiona.. Du bliver pint for det her resten af livet, ogdte går også ud over mig..", sagde hun fortabt, da hun vidste at hvis Fiona gjorde noget for at beskytte Roselle, så ville det gå ud over dem begge.

Ailyn vente sig om mod pigen.
"Jo jeg er bedre end dig, og hvad vil du gøre ved det? Taber" så vente hun sig mod Roselle.
"Kender du den taber?" spurgte hun med påtaget overraskelse. Hun ville ikke lade noget gå ud over Roselle.. Lige nu. Roselle kunne jo ikke gøre for at dette afskum ikke kendte sin plads. Sin plads i muddert.
Ailyn kørte en hånd gennem håret og lod som om at pigen - var det fiona som Roselle havde kaldt hende? - ikke fandtes.
*Okay hun er bare en taber. Hendes navn, Fiona, hvem hedder det? altså udover eventyrs prinsesser. Så kommer det til hendes tøj. Shit tænk at man kan finde sådan noget tøj, og hendes hår. Eiw ja håret...* Tænkte hun mens hun kiggede på Roselle med sit kølige blik.

fiona tørrede sin øjne og trampede i jorden hvorfor var hun så bange for at gøre noget!
det kunne ikke være rigtigt hun var så svag ingen i hendes familie var sådan. " jeg er mere værd end dig!" råbte hun! hvorfor hun råbte det vidste hun ikke. for var hun mere værd? hun havde ikke rigtigt nogen venner. mon rose var hendes ven? det vidste hun ikke helt i nu . hun løb over til rose og stillede sig foran hende " hun må ikke gøre dig noget, så hellere mig" sagde hun, det var tydeligt at høre i hendes stemme hun var rædselsslagen og bange,

"Ja..", sagde hun lavt til det Ailyn havde sagt og kiggede skråt ud til siden..
Hun lyttede til det Fiona sagde til Ailyn og tog sig til panden..Det her ville SÅ meget også gå ud over Roselle.. og Roselle gik endda på samme skole som Ailyn.. det gjorde Fiona ikke..
Hun sukkede igen, og kiggede på Fiona, "Du skulle bare have ladet hende..", gentog hun hviskende.

Ailyn tog sig til øret hvor et sort-dødningehoved i en øring sad.
"Hvad er det jeg hører?" Hun holdt en lille pause. Så fjernede hun hånden vente sig om mod pige og smilte ondt.
"Nå ja, det er stemmen fra en taber!" Hun trak sin stav og gjorde et sving. Magien blev lavet til en stråle som med lynene hast fór mod pigen. Chancen for at pigen kunne nå at undgå dette var minimal.
*lammet* tænkte hun. hun gad ikke en gang se om besværgelsen ramte hun vente sig blot mod Roselle igen.
"Men det kan du jo ikke gøre for. det ikke din skyld at den taber vil beskytte dig." Hun lo en kold, men smuk latter.
"Mener tror hun virkelig hun kan bedre magi end dig? Godt nok er du ikke en Elefsina men du er fra beauxbatons og derfor på en måde god nok" sagde hun og tænkte lidt.
"hvad jeg mener er at jeg ikke vil gøre dig noget." hun holdt en lille kunstpause.
"lige nu eller over dette."

fiona så hun trak sin trylle stav og at hun blev lammet. hele hendes krop blev stiv hun væltede om på jorden og lå helt stiv

Hun bed sig i læben, "Tak..".
Hun veg tilbage da hun gav Fiona en lammer, og kiggede rundt om der var nogen der så det, "Hvad laver du?!", sagde hun højt og kiggede skræmt ned på Fiona, "Du skal da ikke lamme hende?", sagde hun og kiggede over på Ailyn.

Ailyn sukkede seratralsk.
"Roselle Antoinette Bellamont, den tøs var vildt irreterende og giver kun hovedpine. Jeg blev nød til at lukke munden på hende. " Sagde Ailyn med en tålmodig stemme, som stadig var kold. Ailyn lod med en glidende bevægelse sin stav glide op i ærmet. Hun havde den altid der, for så var den let at få ned i hånden og i brug.
"Men hvis du da selv vil ned at lægge så bliver det da med glæde at jeg bruger min et års mere viden" Sagde hun koldt og overlegent. Ailyn gik jo på 6 årgang. En årgang over Roselle, det var bl.a. en af grundene til at hun af og til var efter Roselle. Roselle var mindre end hende selv.
Ailyn begyndte at gå væk fra Fiona, men da hun havde gået nogle få meter vente hun sig med Roselle.
"Vil du med? Jeg bider ikke" Sagde hun roligt.