Opmærksomhed

Hun smilte, "Det kom jeg også lige i tanke om.. Men på den anden side.. Så kender jeg dig rent faktisk ikke?", sagde hun, og det var jo sandt. Hun kendte det overfladiske, men hun kendte ikke det der lå gemt inden i ham. Hun sukkede, og rettede sig op, så hun sad på en formel måde igen.

//Haha, du lyder som om det overrasker dig at jeg/hun er køn? xD //

Lantis kiggede på hende med et lille koldt skævt smil. Han lagde hovedet lidt på skrå og beundrede hende svagt og slog så blikket ned i bordet igen. " njaar.. det har du ret i " sagde han og kløede sig fjoget i nakken, mens han skævedet op til hende. Han havde ikke prøvet at være genert eller flov før her lige nu.

// Baah xD han lægger først mærke til det nu ^^ //

Hun smilte opmuntrende til ham, og lagde mærke til han opførte sig en lille smule anderledes en før, men lod sig ikke tænke over det. Hun hostede svagt, da hendes stemme tit var meget lav og små-hæs, "Hvad kan du godt lide at lave?", spurgte hun, for at få en samtale igang.
Hun undrede sig over hvorfor hun egentlig var som hun var. Altså.. hun kunne jo have været en fuldstændig anden, men nu var hun sådan her. På visse punkter, ville hun ønske hun var en anden, da hun ikke brød sig op den hun var. Men på andre punkter, var hun glad for at hun ikke var som de overlegne snobber fra Elefsina.. Eller kold og hård som dem fra Durmstrang.

LAntis kiggede tænkende rundt og kløede sig i nakken. " jeg kan godt lide at spille Quidditch " sagde han og grinte lidt. Han vidste godt at det var noget de fleste elskede, men han elskede det yderst meget. Han kiggede på Rosie og smilte endnu engang.

Han begyndte at smile - fremskridt. Hun smilte selv, "Virkelig? Hvad spiller du?", hun var selv Quidditch-spiller, men nu snakkede de lige om Lantis, så hun gad ikke at sige det lige med det samme. Hun kiggede opmuntrende og smilte endnu engang.. Det var lige gået op for hende at hun ikke vidste hvilket kollegie han gik på.. Men han gik nok på.. Ravenclaw?

Lantis kiggede op i loftet og hans kolde facade var på vej frem igen. " jeg er angriber " sagde han og hans tone var kold som is igen. Han kiggede hurtigt på Rosie og smilte ikke mere. " hvilket kollegie går du på?" spurgte han nysgerrigt, men viste det ikke anden end i sin stemme.

Hun stoppede med at smile, da han pludselig blev hård og kold igen, "Okay.."
Hun sukkede, "Bellapais", sagde hun med blid - en smule opgivende stemme. Men hun ville ikke gi op. Hun skulle nok få ham til at være sig selv igen, lige meget hvad det krævede.. Eller, næsten lige meget hvad det krævede.

Lantis kiggede på hende og et lille smil lyste op på hans asnigt igen. " Godt " sagde han og kiggede op i loftet. Han havde lagt mærke til at hun ikke smilede, da hans stemme var blevet koldt og det fik ham selv til at smile. " jeg er fra slytherin " sagde han en smule tøvende og kiggede på hende for at se hvilken reagtion han ville få.

Hun kiggede måbende op på ham, men opspærrede øjne, "Slytherin?", hun var overrasket, men hun lød ikke hård, idet hun sagde. *Jeg vidste det! Selvfølgelig var han Slytherin.. Hans hårde, kold ydre, var jo en perfekt slange-match..*, hun sukkede.. men han havde alligevel hjulpet hende, da hun blev chikaneret, så der måtte jo være et eller andet godt indeni ham.. Håbede hun.
Hendes mund var let åben, så hun lukkede den hurtigt i, men kom til at bide sig i kinden, "Av..", mumlede hun, og holdte hånden op for hendes kind. Hun tog sin ingefær-øl, og tog en slurk, for at dumle smerten.

Lantis kiggede på hende og smilte skævt. " Pas nu på" sagde han grinende, hans latter var kold dog en lille smuke venlig. Han kiggede på sin ingefær øl og tog så en hurtigt tår hvorefter han satte den nedd på bordet med et lille bump. Han sukkede og kiggede udenfor og smilte så lidt. " jeg skal vist snart gå " sukkede han og blev trist ved tanken om at gå. Han kiggede på Rosie med et lille undskyldende smil også ned i bordet igen.

Hun nikkede forstående, "Hvorfor?", hun ville helst ikke sidde tilbage alene, men regnede nok med at gå, når han gik. "Du virker ikke lige umiddelbart som en fra Slytherin..", mumlede hun og ømmede stadig sin kind. Hun støttede hendes arme på bordet, og kiggede op på ham.

Lantis kiggede på hende med store øjne og måbede lidt. Han opdagede at han sad med åben mund og lukkede den. " Det sys jeg nu jeg gør " sagde han hurtigt og kørte en hånd gennem håret. " vis jeg ikke passer på Slytherin hvilket så?" spurgte han og håbedet at hun ikke ville sige Gryffindor.

Hun tænkte sig lidt om, "Altså du virker meget modig.. Men du udstråler ikke ligefrem Gryffindor.. Og du er da venlig, men det udstråler du heller ikke.. Og jeg ved ikke om du er klog, men jeg gætter på det.. så du virker mest som en ", sagde hun og skar ansigt. Hun kunne godt høre at det lød lidt forvirrende, og hun kiggede op på haRavenclaw..m, og tænkte at han nok syntes det samme, og at han sikkert blev fornærmet over at hun kaldte ham Ravenclaw..

Lantis lavede en hånlig grimasse og grinte lidt. " Ravenclaw siger du ?" sagde han og havde en følelse som sagde at hun lige havde fornærmet ham. Han kiggede på hende og lavede store øjne. " jeg er aldeles ikke noget klog fugl " sagde han og kørte en hånd gennem håret. Han åbnede munden, men han ville ikke lyde hånlig igen. Da han var kørt lidt ned kiggede han på hende. "Hatten sagde at jeg enten skulle på Slytherin eller Ravenclaw " sagde han så og kiggede op i loftet.

Hun kryb lidt sammen, hun kunne godt se han ikke var vildt tilfreds med hvad hun havde sagt.
Hun kiggede afventende på ham, og ventede på et lille møgfald, eller sådan noget.
Et lille smil plantede sig på hendes læber, da han sagde det med kollegierne, "Så havde jeg da halvt ret?", sagde hun med et smil, og tog en lille tår af sin ingefær-øl.

Lantis kørte en hånd gennem håret og kiggede på hende og trak ligeyldigt på skuldrene. " kun lidt. " sagde han drillende og rodede hende venligt i håret. Han grinet lidt og tog en tår af sin ingefær-øl. Han sukkede og kiggede op i loftet. " har du nogensinde skrevet sange?" spurgte han stille og smilte et skævt smil. Han havde selv skrevet en sang. Han stilte sin ingefær-øl på bordet med et lydløst bump

Hun kryb sammen og prøvede at skubbe hans hånd væk, men da var han allerede færdig. Hun skulede ondt til ham, "Hvorfor har folk altid en tendens til at rode mig i håret?", sagde hun og kiggede grinende på ham - hun så ingen mening i det.
Hun rynkede panden, "Jeg har prøvet.. men jeg opgav fordi min stemme ikke ligefrem er et mirakel", sagde hun og trak på skuldrene og lo så, "Du?"

Lantis sukkede af smilte til hende og grinte så. " hmm.. jeg har skrevet sange og min stemme er kun god til få sange " sagde han stille og kom i tanke om en sang han havde skrevet. Han nynnede den svagt og smilte imens. Han lukkede stille øjnene og lod tankerne flyve rundt i hovedet. Han vidste at han var i familie med Salazar slytherin, bare laangt ude. Han sukkede og stoppede med at nynne. Han grinte lidt og smilte til hende. " Må jeg høre dig synge?" spurgte han nysgerrigt og grinte lidt.

Hun nikkede, og lyttede tavst til hans nynnen, "Synger du meget?", spurgte hun, da han stoppede, og smilte. Hun veg tilbage med hovedet, da han spurgte om han måtte høre hende synge. Hun havde jo sagt at hun sang dårligt, men alligevel ville han høre hende synge? Hun sukkede, "Jeg vil helst ikke pine dem til døde..", sagde hun og kiggede rundt på troldmændende, og heksene der sad rundt omkring. Hun kløede sig - af en eller anden mærkelig grund - i nakken, og kiggede op på ham, og smilte svagt.

Lantis kiggede på hende og sendte hende et varmt smil. " ikke meget, men nogle gange" sagde han med en lille stemme. Han havde kun synget for sin mor eller vis han skulle synge til familiens komsamner. Han kiggede rundt og kiggede tilsidst på hendes smukke ansigt. Han bed sig i læben og havde en mærkelig følelse i maven. Han kørte en hånd gennem sit hår og hviskede lavt for sig selv. " Hun bider ikke" Han fik et smil på læben igen og kunne mærke varmen der steg op til hans kinder. Han kiggede ned i bordet og prøvedet at gemme sin rødmen.

Hun smilte svagt, "Hvorfor kun nogle gange?", hun kiggede nysgerrigt op på ham, og hendes mørkebrune øjne blev lyst op, af solen fra vindue ved siden af dem. Hun pustede ud, og hendes hår fløj endnu engang ind i ansigtet på hende. Hun kiggede igennem håret, og ned på hendes ingefær-øl, som kun var halv-tom - eller halv-fuld - hun kørte håret væk fra ansigtet, og kiggede op på ham da hun hørte ham hviske noget, "Hvad?", spurgte hun og kiggede spørgende på ham. Hun bed sig let i læben, og slap den - men bed så igen.