Et hurtigt smut til London

Edmund havde sat kursen mod Den Utætte Kedel, det bedste værshus, efter hans mening i hele Diagonalstræde og dens omegen. Han havde været ude og hente nogen genstande som han behøvede for det kommende semester, desuden havde han også investeret nogen galleoner i en bog om hvordan man forbander folk med størst effektivitet, 'man skal holde øjnkontakten på mållet og må ikke blinke, før forbandelsen er fuldendt', læste han på første side efter forskriften. Han gik i sine egne tanker, på vej mod Den Utætte Kedle og trods den store folkemængde som befandt sig i Diagonalstræde, må man sige han undveg at støde ind i folk. Det skete da han snittet en person i ny og næ. Han fandt hurtigt hen tilbage til hvor muren ind til Den Utætte Kedel var og slog let på stennen og gik videre ind i kroen stadigvæk med næsen begravet i bogen.

Ailyn kom gående igenne diagonalstrædet. Hendes gang var elegant, med yndefylde dog bestemte skridt. Dog var det ikke det eneste ved hende som der tit udskilte hende fra andre. Nej det som gjorde at hun skilte sig ud fra mængde var hendes kølige udstråling. Den var ikke blot kølig, men også hård og havde noget over sig om sagde jeg er bedre end dig, så her bestemmer jeg!
Hendes øjne var mørke, kolde og indeholdt ikke en eneste venlig følelse. Hendes mund var en tynd streg som ikke havde så meget som antydningen til smil. Flere folk så på hende men skyndte sig at sænke deres blikke over hendes kolde asityde.
Ailyn var nu kommet udforan indgangen til Den utætte kedel og hun gik ind. Hun stilte sig i åbningen og så med et køligt og velovervejende blik rundt i rummet. Der var intet der lige fangede hendes opmærksomhed. Hun kastede med det smukke, sorte hår inden hun gik op til baren.
Der var ingen tvivl. De fleste anså hende for snob, hvilket var en sandhed!

Edmund ænsede hende ikke da hun passerede ham op til disken, han var dybt begravet i sin ny købte bog. Han opdagede hurtigt at han havde læst et halvt kapitel og overbevidste sig selv om at han skulle gemme resten til når han skulle rejse tilbage til Hogwarts. Han så op og gik op til disken og stilte sig ved siden af den mørk håret pige, som lignede en på hans egen alder. Han sendte hende kort et varmt smil og bestilte så bare en ingefær øl til sig selv.

Ailyn tog ingen notits af ham der satte sig ved siden af hende. Hun sad bare med et lille spejl i hånden og ordnede sit hår. Da hun havde gjort det kaldte hun på ham der stod bag kassen.
"Hey tjener" Råbte hun med en stemme så kold som is. Manden kom med det samme hen til hende og spurgte efter hvad hun ville have. Ailyn svarede og manden gik ud for at lave hendes bestiling.

Edmund smilte lidt og tog en slurk af sin ingefærøl. Hans blik fulgte bartenderen fra hans position foran pigen og over at fylde et glas op med hendes bestilling, han kom tilbage med grønlig væske, "Det ser giftigt ud" sagde han venligt, da tjeneren placeret glasset foran hende. Han var just ikke den bedste menneske kender, hvis han havde haft den mindste fornemmelse for hendes personlighed havde han muligvis vidst at han skulle være mere varsom med hvad han sagde til hende.

Ailyn så lidt på væsken foran hende og var tæt på at brække sig, men så hørte hun en snakke til
sig. Hun drejede hovedet mod ham.
"Undskyld men taler du til mig?" spurgte hun koldt mens hun sendte ham elevatorblikket. Hendes
kolde og hårde stemme bar stort bræ af den sydfranske accent.
Hun så mod tjeneren og kaldte på ham.
"Hvad kalder du det der?!" spurgte hun spydigt og pejede på drikke som var det meget giftigt.
Tjeneren begyndte at forklare men det var tydeligt for enhver at hun ikke lyttede til et ord af det
som tjeneren sagde.

Han blinkede kort med øjne "Hvem skulle jeg ellers tale til?" spurgte han kort, men fik dog ikke noget svar da hun i næste øjeblik gav sig i kast med at råbe af den stakkels tjener. Han sukkede kort og valgte at kaste fokus på sin egen ingefærøl, men han begravede sig i tankerne om noget han havde læst i den bog han havde købt for en halvtimes tid siden.

Da hun havde råbt færdig af tjenern vente hun sin opmærksomhed med fyren.
"Det ved jeg da virkelig ikke. En af de andre som er her i rummet" Hun kiggede på ham mens hun
i sine tanker vurdrede hans alder, personlighed og hvor han mon kom fra, dog spurgte hun ikke
om nogle af de spørgsmål.

Han ænsede hende ikke, han hørte ikke et eneste ord, som forlod hendes mund. Det var hverken for at være nævnyttige eller for at gøre hævn, efter den grove måde hun tiltalte ham på. Han havde bare et problem med hver gang han fordybede sig i sine tanker kunne han være forfærdelig svær at få til at komme ud af sine tanker. Han tog en tår af sin ingefær øl og stirrede forsat ned i bordet.