Stille Aften

Tid:irl
Omgivelser:ingen
Vejr:det er skyfrit, giga koldt,stjernerne hænger på nattehimlen, og lyser klart. Der er ingen måne.
Sted:nær søen og Quiddtich banen.
Årstid:vinter.
På:sort kappe med stor hætte og et lille slæb, drengenes slytherin uniform.

Jade kom langsomt gående ned mod søen. Det var koldt, så hun trak kappen lidt tættere om sig.
På hendes skulder sad hendes snehvide ugle, Tyran. hun aede den blidt over hovedet, og ned over den smukke fjerdragt. Den lettede lidt efter med et brev om benet og fløj stik nord, væk fra slottet. Hun satte sig ned på græsset, lagde armene om benene og kiggede stille efter den, indtil
den camouflerede sig med stjernerne, og tilsidst helt forsvandt fra hendes syn.
Hun kiggede ned i søens vand og så stjernerne spejle sig i den.

Lantis gik ned mod søen mens hans killing ,Fernando, var i hælene på ham. Den lille killing bar stædig og ville ikke lade sin hersker ude af syne. Han grinte af katten, men stoppede ikke op. Han fortsaate ned mod søen og så Jade dernede. " hej " sagde han stille og fortsatte ned mod hende. Da han endelig kom ned til hende, var hans killing lige i hælene på ham. Fernando sprang åp Lantis ben og maivede glad og Lantis prøvedet at ignorere smerten fra killingens tænder og klør i hans ben. " hva laver du her ?" spurgte han stille og et lille smil formede sig om hans læber.

Jade blev overrasket over at Lantis sådan dukkede op uden hun havde hørt ham, men det viste
hun ikke."Hey LT"sagde hun med et smil og grinede lidt over hans killing. Hun havde set den få
gange før og fandt den enestående hver gang. hun tog blidt fat i nakkeskindet på den og løftede
den stille op. Den slog ud med sine poter i luften mod hende. Hun smilede venlgt til den"stop!"
sagde hun med en bestemt stemme, som fik killingen til at stoppe med det samme og kigge
undrende på hende

Lantis kigegde smilende på Jade og grinte da hun satte Fernando på plads. " han gider ikke slippe mig ad syn e" sukkede han opgivende og kløede killingen bag øret, så den begyndteat spinde. Lantis kiggede tænkende op på himlen og smilte lidt. " det er som om den ved at jeg roder mig ud i noget dumt hele tiden " sukkede han endnu engang og satte sig ned i græsset. Han vidste ikke helt hvorfor han var gået herned på dette tidspunkt, hvilket fik ham til at tænke endnu mere da han altid havde en grund til noget.

Hun lo stille"alle lytter til mig!" Sagde hun med et smil og lod sin pegefinger prikke den lille killing
drillende på næsen, hvilket fik den til at slå ud efter hendes finger og snappe efter den. Men den
fik aldrig fat på hende, da hendes reflekser var for hurtige og perfekte.2Tja du roder dig da ud i en
masse som du ikke selv har nogen anelse om, hvordan du vil rode dig ud af det igen."sagde hun
med et smil. hun havde ikke selv problemer med at rode sig ud af noget, det var nemlig også et af
hendes store talenter, og det at undgå at blive opdaget.

Lantis sukkede og kiggede på hende og smilte lidt. " mååske " sagde han i et ligegyldigt tonefald. Han sukkede og kiggede grinende på killingen der slog ud efter Jade. " drop det fernando, hun vinder altid" sagde han og smilte til killingen, som stoppede med det samme også på Jade. Han trak på skuldrene og kiggede op på himlen igen.

"Jeps lyt til kloge Lantis, lille fernando, og lær lidt tålmodighed."sagde hun med et grin og satte
killingen ned på jorden igen, hvor den langsomt kantede sig over mod LT for at komme uden for
Jades rækkevidde. Hun grinede stille af den lille kat. og kiggede ud over søen igen"Såh..hvad laver du egentlig herude?"spurgte hun med et smil og kiggede på ham med et svagt nysgerrigt blik

Lantis kiggede på hende og trak ligegyldigt på skuldrene. " kedsomheden drager dig mange steder hen " sagde han stille og syntes at han lød som en lærer, hvilket fik ham til at grine. Han kiggede på Fernando der lagde sig ned ved siden af ham og puttede sig ind til ham. Lantis havde to kæledyr, men man måtte ikke have slanger på Hogwarts og det var han lidt sur over. " Hva med dig?" spurgte han og kiggede på hende og et lærer-agtigt blik.

Hun lo stille over Det LT sagde og smilede venligt"Tjah jeg skulle sende et brev som ikke skulle gennemtjekkes af en eller anden lærer eller noget" Sagde hun med et smil og kiggede i den retning
hendes ugle havde fløjet, og smilede svagt for sig selv"Men hvordan gør det?" Spurgte hun med et
smil og kiggede på ham

Lantis kiggede på hendeog smilte skævt. " det gør fint for det meste " sagde han grinende. Han havde det vel godt, vis man så væk fra alle hans eftersidninger.. Han var nok ikke i det bedste humør i dag, men han vidste hvordan han kunne blive det. Han ville finde sit mobbeofer senere på dagen. " Måske skulle jeg finde mit mobbeoffer?" sagde han tænkende og talte lidt til sig selv.

"Jeg har allerede mobbet 3 i dag"sagde hun med et grin og trak benene op under sig."
Hun kunne nærmest ike leve uden sine mobbeofre, de var lige så livsnødvendige som mad,
i følge hende altså! hendes pandehår var faldet lidt ud til siden, så hun pjuskede lidt i det, så
de igen sad lige , en cm over hendes øjne.