Vækker minder

Dato: Irl
Dag: Irl
Tid: 13.30
Vejr: Koldt, men til at holde ud
Sted: Broen
Omgiveser: Ikke nogle
Årstid: Vinter
Påklædning: Det som alle lærer har på og et halstørklæde

Lauren bevægede sig roligt op på broen, hun var ikke særlig godt klædt på, men havde dog tørklæd rundt om halsen, men det var ikke særlig stort og hun havde ikke nogle vanter på. Hun bøjede sig lidt ned og lænede sine arme på broen og så tænkende ud over vandet, det var dejligt at være tilbage på skolen, og heldigvis var der ikke lavet særlig meget om, der var kun kommet få nye lærer og nogle var her slet ikke mere. Lauren sukkede svagt og kunne huske mange ting fra skolen. Hun rettede sig roligt op igen og tog sin halskæde frem, som hun havde fået at sin barndomsven og pillede lidt ved den, det var ret utroligt at hun stadig havde den, men hun tog den aldrig af, så den var altid hos hende. Lauren så ned på den og smilte svagt for sig selv.

Viktor gik ned langs søen, mens han havde sin kost i hånden. Han var kommet tilbage til skolen, da han var blevet Flyvnings lærer her og det havde gjort ham meget glad. Han kunne ike beskrive hans lykke, men han kunne godt beskrive den sorg han havde. Han savnede sin barndomsven og han havde skrevet mange breve til hende, men hun var åbenbart flyttet for hun svarede aldrig. Viktor kiggede ned mod broen og så en stå der. Det var en kvinde og hun lignede lidt Lauren. Viktor rømmede sig og kiggede på pigen. " Lauren ?" spurgte han tøvende og gik med hastige skridt ned mod broen.

Da Lauren synes hun kunn høre noget, pakkede hun hurtigt sin halskæde ned og så imod den stemme hun synes hun havde hørt. Lauren havde forandret sig lidt efter lidt gennem årene, hendes hår var selvf blevet længere, men hun var skam også blevet kønnere, en lignede stadig sig selv lidt. Først så Lauren forvirret på manden som kom hen mod hende, men noget virkede bekendt på ham, i hverfald hans træk med ansigtet og hun vendte sig lidt imod ham, "ja? jeg hedder Lauren" sagde han selv lidt tøvende, denne lære havde hun ikke mødt endnu, men hun gjorde ikke noget, hun stod bare stille og så tænkende på ham.

Viktor kiggede på hende og smilte lidt nervøst. " du kan ikke genkende mig?" sagde han tøvende og smilte sit gamle barnlige smil. Han kunne se på Lauren at hendes hår var blevet længere og hun var blevet kønnere end da de var børn. Han kløede sig kejtet i nakken og hans kasket faldt af. " hov " sagde han nervøst og samlede kasketten op igen, og tog den på. Han havde fået lyserøde kinder, men det kunne man ikke se når han havde kasket på. " jeg er Viktor Oliver Avelon " sagde han så og smilte lidt. " lærer i flyvning " Han kiggede på hende og ventede på en reagtion.

Lauren så tænkende på ham og blev så meget mere tænkende, da han kom med et smil som mindede hende om en masse ting fra da hun var lille. Hun gispede så svagt, da han sagde sit navn og hun holdte sig først for munden som om hun havde set noet uhyggeligt og så at hun ikke måtte skrige. Hun smilte glad og små løb over til ham og lagde armene om ham i et kram, "Viktor! er det virkeligt dig?" udbrød hun glad og klemte blidt om ham, hvis det virkelig var ham, så kunne hun slet ikke beskrive hvor glad hun var for at se ham, for de havde ikke skrevet sammen længe, da hun jo var flyttet væk fra sine forældre og havde glemt at give ham den nye adresse, og det var hun sur på sig selv over.

Han kiggede op hende, da hun havde sin tænkende grimasse og da hun var løbet over imod ham havde han set chokeret ud. Viktor krammede hende lidt ind til sig og smilte ldit for sig selv. " ja, det er mig ?" sagde han og krammede hende igen. Han kunne ikke beskrive hvor glad han var for at se hende igen og han ville ikke give slip på hende, selvom han nok blev nød til det opå et tidspunkt. Han sukkede glad og havde ikke givet slip på hende endnu. " hva laver du her?" spurgte han nysgerrigt og krammede hende tæt ind til sig igen.

Lauren blev bare endnu mere glad da det virkelig var ham og at han krammede hende igen, hun kunne slet ikke tro det. Hun smilte svagt for sig selv og lagde sit hoved på hans bryst og tænkte sig lidt om, " hvor er det godt at se dig igen Viktor, jeg har virkelig savnet dig, undskyld at jeg ikke skrev til dig" undskyldte hun og gav ham at blidt klem. Lauren fjernede så sit hoved fra hans bryst og så op på ham og smilte svagt igen, " jeg er blevet lærer i besværgelser, jeg ville skam havde skrevet det til dig, men..ja.." sagde hun og skar kort ansigt, men fik så smilet svagt igen og sukkede svagt men lettet over at kunne få lov til at se ham igen.

Viktor kiggede på hende og smilte varmt til hende. " Jeg fik klager fra dine forældre" sagde han og grinte lidt. Han kom i tanke om at hendes forældre ikke ville give ham hendes nye adrese, men det var sikkert fordi at han havde såret hende eller noget. " besværgelser?" sagde han og nikkede ankerkendende. " min lille Lauren er blevet stor " sagde han grinende og kyssede hende på panden. Viktor var utrolig glad for at se hende at han kunne kysse hende, men han nøjedes med at kysse hend epå panden.

Lauren løftede det ene øjenbryn og smilte skævt, hun tænkte lidt over det, men grinte så også selv lidt, "klager? sig mig... hvor mange gange skrev du lige?" spurgte hun nysgerrigt og smilte igen til ham. Lauren grinte så lidt igen og smilte svagt, men et lille nik, " jep din lille Lauren er blevet en stor pige nu, er du ikke bare stolt" drillede han og grinte lidt igen. Men hun blev dog lidt overrasket over at han kyssede hende på panden, men hun lod ham gøre det og lukkede kort øjnene da han gjorde det, men smilte svagt til ham igen lidt efter og bed sig diskret i læben.

Viktor grinte af hende og rodede hende i håret. " jeg er meget solt " sagde han og smilte varmt til hende. Han var glad for at se hende og han ville helst ikke sige hvor mange gange han skrev til hende. Han kiggede rundt og kløede sig på armen, med hans stjerne tattoo.. " det kan jeg ikkelige huske " sagde han uskyldigt og bed sig i læben, og smilte skævt til hende. Han vidste præcis hvor mange gange det var og det var lidt pinligt at indrømme.

Lauren grinte lidt da han rodede hende i håret og tog sig lidt til hovedet, "hey, hey, pas nu på" drillede hun og smilte skævt til ham, men lagde sin arm om ham igen. Hun så kort men overrasket på hans arm og havde først nu opdaget hans tattoveringer, " har du fået tattoveringer? hvornår skete det?" spurgte hun en smule overrasket og gav sig til at betragte ham lidt mere, for at se om mere på ham var lavet om. Men hun kunne da godt se at han var vokset lidt siden de var gået ud af 7. Årgang. Lauren lod sin ene hånd glide lidt ned af hans arm med mønsteret og smilte svagt for sig selv imens hun studerede det lidt, men så så derefter på ham igen og grinte lidt, " klart, jeg kunne jo også bare få mine forældre til at skrive til mig, hvor mange af dine breve som nåede frem" drillede han og smilte svagt igen.

Viktor kiggede på hende og rødmede svagt. " øhhm. " sagde han og smilte svagt. " for noget tid siden " sagde han og trak på skuldrene, mens han kørte en hånd gennem håret. Han tænkte lidt over det andet hun sagde og sukkede så opgivende på skuldrene. " Jeg skrev vis 10 breve om dagen ?" sagde han tøvende og smilte lidt. Han havde nok savnet hende for meget siden han havde sendt hende så mange breve. Han tænktel idt og smilte så. " Er du så stadig singel eller er du optaget ?" spurgte han og kiggede smilende på hende.

Lauren nikkede smilende til det med hans tattoveringer og så en sidste gang på dem, før han afslørede hvor mange breve han havde sendt om dagen og så kort men overrasket på ham og tænkte lidt, men kom så til at grine, så hun var nød til at holde sig for munden med hænderne og kunne i et øjeblik ikke lade være med at grine, men tog sig så sammen, " virkelig så mange, wauw, så kan jeg godt forstå at mine forældre klagede" sagde han og fik grint lidt igen, men rystede så svagt på hovedet. Lauren blev ikke særlig overrasket over hans spørgsmål til hendes status og smilte svagt, " jeg er fuldt ud single, hvad med dig?" spurgte hun nysgerrigt og smilte svagt igen.

Viktor kiggede smilende på hende, mens han ventede på hendes svar. Han grinte lidt og trak på skuldrene mens han smilte skævt. " jeg lever singel livet " sagde han og kløede sig kejtet i nakken. Han grinte lidt da han ikke helt vidste hva han skulle sige. " Men jeg savnede dig jo " sagde han som om det afgjorde alt også krammede han hende ind til sig igen, men han gav hurtigt slip igen. Han kunne godt huske at han havde krammet hende meget da de var børn og nogle gange var hun blevet irreteret på ham. Han kiggede uskyldigt på ham og grinte.

Lauren smilte svagt og nikkede kort til det han sagde og kunne endelig ikke forstå at han var single, for han virkede for hende som typen, som sagtens ville kunne have et godt forhold til en som han kunne lide, "single livet hmm... okay" sagde hun tænkende med smilte så svagt igen og tænkte sig lidt om igen. Lauren smilte svagt og nød skam at han krammede hende, hun havde savnet det meget, " jamen jeg har da også savnet dig Viktor" sagde hun og krammede ham igen, da han krammede hende og slap da han gjorde. Lauren smilte så drilsk og tog hans kasket af og satte den oven på sit eget hoved og grinte lidt, " du går stadig med kasket kan jeg se" sagde hun og smilte svagt.

Viktor kiggede på hende og grinte lidt og kørte en hådn gennem håret, da hun tog hans kasket. " ikke mere, du tog den " sagde han og grinte, mens han trak uskyldigt på skuldrene. Han lagde hovedet på skrå og kunne ikke forstå hvorfor hun virkede så glad for at se ham. Han rysetde lidt på hovedet og lagde armene om livet på hende og grinte. " Hit med den kasket frøken, eller jeg kysser dig " sagde han drillende og han kom i tanke om at Lauren allerede vidste at hangodt kunne lide hende da han havde sagt de på 7.årgang inden de forlod skolen.

Lauren grinte lidt og holdte hånden på kasketen, fordi hun havde en ide i at så kunne han ikke tage den, men nu var mænd jo som regl stærkere end kvinder var, så så megetmodstand kunne hun nu heller ikke gøre for at beholde den på. Hun så kort overrasket på ham men rystede så på hovedet, " niks, du for den ikke" drillede hun og tog den anden hånd op foran munden, imens den anden hånd fortsat lå ovenpå kasketen og hun smilte svagt under sin hånd. Lauren viste skam godt at han havde sagt til hende at han kunne lide hende da de gik på 7. Årgang, men hun troede ikke helt på at de følelser stadig lå hos ham.

Viktor kiggede på hende og fjernede med lethed hånden der var foran hendes mund. " jeg er ikek altid sød " sagde han og hævedet det ene øjenbryn og grinte så. Han kiggede op hende og smilte skævt, mens han langsomt gik tættere på hende. Han havde ikke tænkt sig at kysse hende vis hun ikek ville have det, men så ville han bare drille hende istedet for. " for jeg den nu ?" spurgte han drillende og hans hovedet var kun få centimeter fra hendes. Han grinte lidt og lagde sin pande mod hendes.

Lauren smilte svagt da han fjernede hendes hånd og løftede selv sit ene øjnbryn og tænkte kort, " det ved jeg skam godt, du rev mig på et tidspunkt i håret da vi var små" sagde hun og smilte svagt igen. De havde været oppe at skændes over noget helt vildt åndsvagt da de var små og så havde drenge den vane med at rive pigerne i håret. Lauren så roligt til imens han kom tættere på hende og rystede kort på hovedet da hans pande lå på hendes, "nej, du burde gå lidt uden den" drillede hun og holdte stadig sin hånd oven på kasketen og smilte svagt til ham igen.

Viktor så på hende og smilte så. " måske, men jeg kysser dig alligevel " sagde han drillende og kyssede hende hurtigt før han fjernede sit hovedet fra hendes. Han kiggede smilende på hende mens han grinte. Han trådte et skridt væk fra hende og så uskyldigt på hende.

// skal logge ^^

Lauren havde ikke troet at han turde gøre det, men da han kyssede hende, begyndte hun at tænke meget igen og de som overraskede hende var at hun kort lukkede øjnene imens han kyssede hende og at hun faktisk godt kunne lide det. Hun fugtede lidt sin underlæbe da han gik et skridt væk fra hende og hun kunne først ikke rigtig finde ud af hvad hun skulle sige, "wauw, du er faktisk god til det" drillede hun smilende og holdte stadig på hans kasket, men lidt efter tog hun hånden ned langs siden.

//Okay skrives ^^

Viktor kiggede på hendeog grinte lidt. Hans kinder var lidr lyserøde. " tjaa.. " sagde han fjoget og kiggede på hende med et smil. Han vidste ikke helt hva han skulle sige, så han kiggede op på himlen og tænkte på alle de koste han kunne komme i tanke om.
" Hvornår starter du med at undervise?" spurgte han nysgerrigt og kiggede på hende med et smil. Han kiggede nysgerrigt på hende og hans rødmen forsvandt langsomt.

Lauren smilte svagtog betragtede lidt hans rødmen, hun synes faktisk at det var ret sødt at han kunne rødme sådan, da hun flest gange kun havde set piger gøre det, så det var godt med noget nyt. Lauren tog derefter kasketten af sit hoved og rystede lidt med håret, så det ikke sad så faldt på grund af den, hun gik hen til ham og satte den skævt oven på hans hoved og smilte svagt igen, " jeg begynder at undervise om nogle dage, to dage maks tror jeg" sagde han med et skuldertrak og vendte blikket mod vandet, "hvad med dig?" spurgte hun nysgerrigt og vendte smilende blikket på ham igen.