Mørket havde lagt sig over Durmsthang og indgangshallen var tomt og forladt. Stehpenie Var lige kommet tilbage efter et besøg hos sin bedstemor. Hun sukkede lidt, men var egentlig glad for at der ikke var nogen. Alle snakkede altid om hende bag hendes ryg. Hun kunne hører deres hvisken når hun gik forbi og det fik hende bare til at føle sig endnu mere indelukket. Hun prøvede at lade vær med at tænke på det og knurrede hænderne sammen. Hun VILLE ikke tænke på det, men det blev ved med at komme op i hendes hoved specielt når hun var alene.
Tors Jan 14, 2010 6:03 pm