Rektor på:: Durmstrang
Fulde navn :: Krekar Grypel
Blod :: Fuld
Alder :: 41
Uddannelse :: Durmstrang
Tidligere skole :: Durmstrang
evt tidligere Kollegium :: Kronos
Udseende :: Sort håret, muskuløst.
Personlighed :: Hård, Streng, kan være sød i nogen gange.
Kendetegn ::Sort tøj, en russisk stemme.
Styrker :: Forsvar mod mørkets kræfter, forvandling.
Svagheder :: Botanik, spådom, magiens historie.
Baggrunds Historie ::
De første 17 år:
Krekar Blev født en kold vinter dag. Han opvoksede oppe i det kolde nord, og da det var tid til at starte på Durmstrang skolen, fik han da også sit brev!
Skoleårene susede af sted, med gode tider og minder. Krekar var havnet på Kronos, de ”ondes” kollegie. Det var gode tider hvor man gik og drillede de små, med mange sjove ting fra spøg og skæmt forretningen.
Krekar blev hurtigt klassens nr.1 i op til flere fag. Bla. Forsvar mod mørkets kræfter, Forvandling, eliksirer og besværgelser, mens han kæmpede med, botanik, spådom, magiske dyrs pasning og pleje, og magiens historie.
Årene gik hurtigt og U.G.L’erne nærmede sig med faste skridt, Han bestod i dem alle, med rimlige gode karakterer.
F.U.T’erne blev heller ikke det store problem for ham, og efter eksaminerne på det 7. år, gik han ud med gode karakterer, fra hele sin skolegang.
Hvad der skete årene derefter:
Da Krekar var gået ud af Durmstrang, søgte han job i ministeriet, i afdelingen,, Uautoriseret brug af magi” hvor han skrev brevene til de unge troldmænd, eller hekse som brugte magi udenfor skolen, eller uden for hjemmet, og overfor ikke magikere.
Han arbejdede der i mange år, indtil han en dag ville prøve noget nyt.
Hans nye karriere var at blive Auror. Det var hårdt og slidende, men han elskede jobbet, mere end noget andet. Dagene fløj af sted, som han gik i lærer hos nogle af de ældre og mere erfarne Aurorer,
I mens nogle dage gik med at lære nyttige besværgelser, til forskellige situationer. Han lærte hurtigt, og var meget dygtig. Der var ikke en dag der var kedelig på jobbet, så fik de en rapport om en mand der var gået amok på en muggler, og de blev nødt til at tysse det hele ned. Muggleren blev sendt på Sankt mungos, efter at være blevet skadet af en byldebesværgelse i hovedet, og personen skulle jo også have en forglemmelses besværgelse over sig. Magikeren, som var gået amok blev sendt direkte i Azkaban i et år.
Men Hans karriere endte brat da de en dag rykkede ud mod en gruppe, magikere som havde skudt vildt omrking sig mid på en åben gade, i mugglerverdenen. Det hele var et stort kaos, og pludselig blev
Krekar ramt af en uidentificeret besværgelse som låste hans krop og gav ham dybe snitsår, og bylder på hele kroppen. Lægerne på Sankt Mungos anede ike hvad de skulle gøre ved det. Snitsårene ville ikke heles, og bylderne sprang og formerede sig konstant, de var ved at blive vanvittige. De havde ikke haft noget problem med at låse hans krop op igen.
Faktisk havde de ved et uheld en dag spildt en dråbe ingefær saft, blandet med græskar saft, ud over hans arm, men det havde helet ham mod både snitsår og bylder, og ikke længe efter, blev han skrevet ud. Efter det slappede han af, og blev lærer på Durmstrang, i Forsvar Mod mørkets kræfter.
Alle de elever som gik på kronos, forgudede han, mens dem fra de andre kollegier, blev behandlet dårligt. Han var måske uretfærdig på det område, men sådan var livet jo, en gang i mellem!
Som årene på skolen gik, lagde han mærke til at deres daværende Rektor, blev mere og mere svag, og ikke længere kunne træffe, helt så skarpe og fornuftige valg, som den gang Krekar selv havde gået der.
Men det var dog først en gang i den kolde vinter at deres Rektor døde. Han var sovet ind. I starten tjekkede de ham for at han ikke var blevet forbandet eller noget, men da de kunne konstatere at han var død af en alderdom, lettede det en smule sorgen, og folk fik nemmere ved at sige farvel da han blev bisat i havet nær Durmstrang.
Det var en sørgelig dag, og alle bar sort. Det var koldt, og det rev i kinder og næse, ører og hænder. Alle frøs, men ingen gik ind for at få varmen, før deres rektor var begravet.
Mellem lærer stablen stod en sort håret mand, i starten af 40’erne, for at være hel præcis så var han faktisk 41! Han kiggede med et udtryksløst ansigt på den sorte marmor kiste, som blev sænket ned i vandet. Han havde haft et specielt forhold til rektoren, et forhold med en masse vrede diskussioner, men også lydighed, Rektoren havde altid været som en far for ham, for Krekars egen far døde da, da Krekar var 12, altså, da han gik på 2. årgang.
Krekar gennede eleverne over mod slottet, efter at ceremonien var færdig. Han satte sig op på sit kontor og sukkede lydløst. Han støttede hovedet mod sine hænder, hvor fingrene dannede en trekant, som hans hoved kunne hvile i. Hun lukkede øjnene et øjeblik, eller faktisk en time, og tænkte tingene igennem, indtil han kom i tanke om stilene som 3. årgangs eleverne havde afleveret. Han tog bunken op fra sin skuffe og begyndte at rette dem, for at få tiden til at gå. Det blev hurtig aften, og Krekar lagde de resterende stile til side og gik ned for at spise. Han var mere tavs end han plejede. Det var alle faktisk. Der var helt ro i spisesalen. Ingen elever, eller lærere spiste.
Det var blevet meddelt at resten af dette skoleår ville gå sin normale gang, og at viceinspektøren skulle lede skolen indtil sommer, hvor de ville finde den nye rektor.
Som dagene og ugerne gik, steg stemningen på skolen, og efter 3 måneder var det hele ved sig selv igen. Eleverne larmede og sloges ligeså meget som de plejede. Og lærerne skændte som altid.
Der var små 2 måneder til eksaminerne og det kunne mærkes på både lærere og elever, især U.G.L’ eleverne!
Det var en sen aften, Krekar var lige blevet færdig med sin forberedelse til U.G.L’ eleverne, da en ugle, fra skolebestyrelsen fløj ind på hans kontor.
Han læste nøje brevet igennem, og smilede stille for sig selv…
De havde tilbudt ham rektor jobbet!
Han fandt pen og pergament papir frem og skrev et formelt brev tilbage, hvor i han takkede ja til stillingen.
Dagen efter vidste alle lærerne det og de lykønskede ham.
De sidste 2 måneder gik så hurtigt som ingenting og eksaminerne kom og gik som varede det hele
1 min! Og den dag sommerferien begyndte, kunne lærerne endelig slappe af og besøge familie og venner.
Fre Jan 15, 2010 11:02 pm
