Susepulver stinker

Tid: ved at være tolv
Sted: Opholdsstuen ved Slytherin, på Hogwarts
Vejr: Det regner udenfor, men han er jo også indenfor^^
Omgivelser: Tja, ikke så mange, et par elever der læser. De går vel også snart ned og spiser?
På: sin skoleuniform, så folk kan kende forskel. Dog har han almindelige sorte bukser, og en almindelig trøje, sort på. Men han har et Beauxbatons mærke på brystet.


Jacop kom med susepulver, men det gav et stort brag da han ankom. Lige så lang som han var, stod han der pludselig og hostede, fordi det røg så meget. Udenfor kunne man se grøn røg i skorstenen. Jacop mumlede noget, mens han hostede. Han mumlede: Susepulver stinker. Folk kunne nok ikke høre ham. I det mindste satte røgen sig ikke fast i tøjet, det var han glad for. Han trådte ud fra skorstenen og pustede til røgen, så den vibrerede lidt. Han smilte over det og kiggede rundt, men fandt ikke noget interessant der.

Kandi havde ligget og sovet indtil nu, men hun vågnede da hun syntes hun hørte en bump nede fra opholdstuen. Hun steg langsomt ud af sengen og tog en mårgenkåppe på, mens hun mumlede noget med: Vækker mig om morgenen. Han gabte lidt og starkte sig, mens hun åbnede døren fra pigernes sovesal. Kandi var van til at sove længe om morgenen og igår havde hun sneget sig rundt på skolen, så hun kom meget sent i seng. Hun sukkede og gik så ned af trappen, mens hun kiggede rundt. Da hun kiggede hen mod pejsen, så hun en dreng der stod i pejsen. Hun gik hurtigt ned af trappen og kiggede så mistænksomt på ham. Kandi vidste godt at i weekenderne kunne der komme folk fra andre skoler, men hun vidste ikke hvornår de kom. Hun smilte hurtigt til ham, men sagde ikke noget mens hun betragtede ham svagt.
Kandi kiggede rundt i opholdstuen, alt stod ligesom det havde gjort igår aftes og alt var grønt. Hun smilte selvsikkert og lod blikket glide hen på et stor slytherin banner. Hendes smil blegnede en smule, men hun rystede bare på hovedet og kiggede så på drengen igen. " Hej" sagde hun hurtigt og kiggede bare på ham.

Jacop kiggede rundt, mens han studerede alt nøje. Det var lang tid siden han havde været her, og nu stod han der igen, bare stod. Han fattede det ikke helt, det var alt for lang tid siden. Hans smil var meget svagt, og han blev ved med at kigge rundt. Alle folk var vel kolde her? Kunne det lade sig gøre at finde bare en, som ikke var kold. Det var derfor han var her. Han havde tjekket andre kollegier, og de var rare nok. Det var sjovt nok en grøn farve, som stod for misundelig. Men her stod det åbenbart for kold, og had. Han viste godt han ikke ville overleve længe, hvis han bare var en glad dreng. Han lagde sit lille tryk på at blive lidt koldt. Det var dog svært da han ikke var på Eelfsina, det onde kollegium. Han vidste ikke helt hvad han kunne gøre, for han kunne ikke gøre sig selv kold. Det ville ikke lykkes. Han måtte være den person han var, og se om der var nogen der accepterede det.
Han kunne se at en pige stod i morgenkåbe. Han smilte og kiggede på hende. "Hej, vækkede jeg dig?" spurgte han da han kunne se, at hun stod i morgenkåbe. Han trådte et skridt tættere på, og smilte varmt. Han gik hen imod hende. "Du ser ud til at du lige er våget?" Han stoppede et kort stykke fra hende.

Kandi TRådte et par skridt tilbage, da drengen gik mod hende. Hun ville ikke svare med det samme, da hun lagde mærke til at han smilede.. enda varmt! Hun sukkede tungt og kiggede på ham, uden at smile. " Det er jeg også" sagde hun med en stemme der var kold som is. Hun var ikke van til at folk var rare eller søde mod hende, de fleste var bange for hende. Kandi kiggede rundt og tænkte over en masse ting. Hun var glad for at ddet var weekend og at hun ikke skulle nå noget. Hun kiggede hurtigt på ham engang til og smilte et hurtigt lille smil. Hvorfor valgte han dette kollgium? Han virker jo mere som en varm person. Alle hendes tanker fløj rundt i hovedet på hende mens hun betragtede ham hurtigt, men slog så blikket ned i gulvet igen. " Hvorfor er du her?" spurgte hun med den kolde stemme, der også var ligegyldig. Hun sukkede mens hun gik hen til en lænestol og satte sig i den. " De fleste vælger Gryffindor, Hufflepuf eller Ravenclaw. Undtagen dem fra Durmstrag" Hun sagde det sidste med et tænkende udtryk, men rystede det af ugen. Da hun sagde de andre Kolligiers navne, sagde hun dem gennem tænderne. Hun hadede Gryffindor og Hufflepuf! Og det var kun nogle få fra Ravenclaw som hun kunne lide, ellers var de alle nogle irriterende små møgunger.

Jacop kiggede på hende. Hans blik var ret ligegyldigt nu. Han kunne se hun ikke forstod ham. "Der er bare ingen der forstår mig," sagde han. "Men det rager vel ikke dig!" sagde han hårdt og gik længere hen imod hende. "Vil du gerne have jeg kører den hårde stil?" spurgte han koldt. Hans stemme var som en skøjtebane, på så kort tid. "Så godmorgen da," sagde han med et nik. Hans smil var blevet koldt og hånligt. Han kunne se hun tænkte, men over hvad? Hvorfor virkede hun så overraskende. Det var ikke normalt at folk kom her, det kunne han se. Det var lang tid siden pejsen sidst var blevet brugt. "Har du sovet frygteligt?" spurgte han hånligt og grinte koldt. "Hvorfor jeg er her? Hvorfor kigger du ned i gulvet?" spurgte han og kiggede på hende, med sine brune øne, som viste den største lgieglydighed. "Jeg synes det var bedre at besøge det her sted. Jeg hader de andre kollegier, de er kedelige, bognørder, eller smarte, kloge, eller også vil de hjælpe andre. Det er jeg da ligeglad med," gnøs han af hende. Han lod hende gå forbi, uden at vende sig om. Han ville ikke se på hende. Hun var smuk, men han havde ikke brug for at se. Han bed sig let i læben og knyttede hånden. "De fleste undtaget Durmstrang, så er det vidst på tide jeg kommer hva'?" spurgte han med sammenbidte tænder.

Kandi stod op igen. " Du skal ikke snerre af mig!" hvæsede hun og gik hen og prikkede ham hårdt på brystet. Hun ville ikke finde sig i at folk snerrede af hende. Hun så på ham med et iskoldt blik, vis man kendte udtrykket: Vis blikke kunne dræbe. Ville man vide hvordan hun så på ham. Kandi kiggede på ham og hun kunne tydeligt se at han var højere end hende. Hun vendte ryggen til ham og hendes hår flagrede efter hendes bevægelser. Hun begyndte at gå over mod pigernes sovesal. " Værsegod at finde rundt selv" Hvæsede hun og begyndte at gå op af trappen. Hun var træt og hun ville ikke finde sig i at folk snerrede af hende. Hun kastede et hurtigt blik på ham, der var fyldt med vrede. Hun stoppede midt på trappen og rakkede tunge af drengen. Hun var barnlig i dag, men hun vidste ikke hvorfor. Hun fnøs og satte sig på trappen, så han ikke kunne se hende for gelænderet. Hun sukkede og tog hænderne op for øjnene. Hun ville meget hellere op i seng, men hun ville ikke vække alle de andre piger. Kandi sukkede og begyndte at tænke lidt. Drengen var faktisk smuk. Hun sukkede og rystede på hovedet, mens hun stadig gemte sit ansigt i sine hænder.

Han sukkede stille. "Du har ret, det skulle jeg ikke. Undskyld," sagde han og slog armen ud efter hende, og fik fat om hendes håndled. Han pressede ikke til, men kiggede hende bare i øjnene, med sine egne meget kolde øjne. Han gav slip og lod hende gå. Han sukkede og fugtede sine læber. "Hvis jeg ikke skal snerre af dig, hvad skal jeg så?" spurgte han da hun spillede kostbar, og gjorde hårtrækket på ham, mens hun gik. Selv bagfra så hun godt ud. Han rystede på hovedet. "Jeg har været her tusinde gange, jeg kan godt finde rundt," sagde han koldt. Han kunne snart ikek se hende mere. En smuk kostbar pige. Der måtte være mer under, end den facade. Men hun var garanteret gået op? Dog havde han ikke hørt døren gå op, så hun ,åtte stadig være der. Han gik lidt efter hen mod døren, og der sad hun. Stadig en meget smuk pige. "Undskyld," sagde han og gik hen til hende og satte sig henne ved hende. "Jeg ved du er sur, og du føler vrede. Du er kold, men jeg ved der lægger mere bag dig. Der skal være en sød pige, inderst inde," sagde han og kiggede på hende. "Og du er meget smuk, udnyt nu chancen til det," sagde han og kiggede på hende. "Jeg ahr sagt det jeg vil sige," sagde han og rejste sig med et stille suk. "Jeg gætter på jeg burde tage afsted igen," sagde han og rodede rundt med noget susepulver. Han hældte noget ud i hånden, og gik hen mod pejsen.

Kandi tog fat i hans håndled da han rejste sig, hun vidste ikke hvorfor hun havde gjort det men han virkede anderledes. " Det er min skyld" sagde hun så og rejste sig hurtigt og stilt sig foran ham, hun smilte et venligt smil. Det smil som alle ville se, men det var kun få der fik det af se. Hun kiggede undskyldende på ham og lagde hovedet på skrå. " Jeg hedder Kandi" sagde hun og bed sig diskret i læben, mens hun rakte hånden frem mod ham. Kandi var ikke den venlige type, men hun kunne godt være sød mod nogle folk. Hun trådte et skrid tilsiden så han kunne komme forbi. " men vis du gerne vil gå" sagde hun og sendte ham et drillende blik, mens hun fløjtede uskyldigt. Hun kiggede rundt og betragtede farverne i opholdstuen. Det hele var grønt, og det passede til Slytherin. Kandi skar tænder da hun kom til at tænke på misundelse. Kandi var faktisk kun lidt misundelig på GRyffindors søger, men det sagde hun aldrig til nogen. Hun ville gerne selv havde været søger, men basker var nu bedre. Hun kiggede på drengen igen og hendes smil blegnede. " Vi ses vel så? vis du går nu" sagde hun så med et lille smil og trådte endnu et skridt tilbage.

"Nej, jeg skal undskylde. Det er mig, som kommer uanmeldt, og derefter bare snerrer af dig. Du ønsker mig ikke her," sagde han og kiggede på hende. Han smilte varmt til hende. "Se, du kan være sød. Det passer også til dit udseende," sagde han. "Dit perfekte udseende," hviskede han og kunne mærke hun stadig havde fat. "Jacp er mit navn, men du kalder mig hvad der passer Dig," sagde han og ville gerne række hende hånden, men hun havde fat i hans håndled. "Du skal ikke bide dig i læben, du begår ikke nogen fejltagelse," sagde han og kiggede på hende. "Bid mig istedet for så," sagde han og skillede hendes læber, med hans finger. Han lod sin finger blive hvor den var, nemlig ved hendes læber eller mund. "Bid så," sagde han med et varmt smil. "Du skal ikke skade dine læber, bid mig istedet," sagde han med et nik til, hun gerne måtte. "Jeg går når du ønsker jeg går," sagde han og kiggede rundt. Han stod på trapperne, på vej op til pigernes sovesal, eller faktisk ned ad. Han var jo ikke på vej op, det ville han ikke. Han kiggede bare. "Træd ind foran, hvis du ikke vil have jeg går, eller flyt dig helt, hvis du gerne vil have jeg forlader dig," sagde han og kiggede på hende, med sine blide, brune øjne.

Kandi så på ham med store øjne og bed blidt i hans finger og gav slip på hans hånd, mens hun grinte lidt. Hun Tog hans finger ud af hendes mund og smilte til ham. " Hva skal jeg mon vælge??" Sagde hun drillende og lod som om hun var i tvivl. Hun sukkede lettet og trådte så ind foran ham. Hun smilte sødt og lagde hovedet på skrå. " Nu bliver du" sagde hun og grinte lidt. hun kiggede hurtigt rundt og til sidst på Jakie, mens hun stadig smilte. Kandi vidste ikke helt hva hun skulle sige så, hun kiggede om bag ham, og kom i tanke om at han stod på trappen til Pigernes sovesal. " vis du ikke skynder dig ned så bliver trappen til en rutsjebane" sagde hun grinende og hentydede til en af de besværgelser der var lagt omkring hele Hogwarts og andre steder. Hun grinte lidt og gik så ned af trappen, mens hendes hår fulgte hednes bevægelser. Hun kiggede på Jakie ud af øjenkrogen, mens hun langsomt gik ned mod lænestolene igen. " desuden, så vil jeg ikke af med dig.. Endnu" sagde hun drillende, da hun var kommet ned for enden af trappen.

Han smilte og kunne mærke hun ikke bed så hårdt, han troede ellers hun var vred og sur på ham. Han smilte og kiggede efter dem der var i opholdsstuen. "Hvad du mon skal vælge? Hvad siger dit kolde hjerte, du skal?" spurgte han med et smil. Han så hun trådte ind foran ham. Han smilte varmt til hende, med en glød af sødme i øjnene. "Hvorfor må jeg ikke tage afsted?" spurgte han drillende. "Du kunne da være ligeglad, kunne du ikke?" spurgte han med et lille drillende smil. Han smilte. "Jeg elsker at rutsje," sagde han og gik ned ad trapperne. Han gik med små skridt hen imod hende, men satte sig i sofaen. Det ville se dumt ud, hvis han satte sig oven på hende. Han smilte til hende, "hvorfor vil du ikke af med mig?" han smilte varmt til hende, og sukkede dybt. Hun så MEGET godt ud, men hvad skulle han gøre ved det. Han kiggede bare på hende. Han blinkede dog og tog blikekt til sig, ind i den tomme pejs, som ikke var grøn længere. Han grinte let da et billede blinkede til Jacop, som om billedet troede han var forelsket i Kandi? Men det mente han ikke selv han var, hun var bare utrolig smuk.

Kandi kiggede på ham og grinte så lidt. " fordi at du er fascinerende" sagde hun og smilte til ham, det var et sødt smil og det var ægte. Hun kiggede på billede af Salazar Slytherin, hun smilte til billede selvom han bare så koldt tilbage på hende. Hun sukkede og vendte så blikket mod Jakie igen. " Jeg behøver ikke være ligeglad, jeg er jo mystisk" sagde hun og grinte lidt af sig selv. Hun havde fået det afvide mange gang. At hun var mystisk. Hun sukkede og kiggede så på Jakie igen. " Vil du da gerne gå?" spurgte hun og så på ham, med et ansigts udtryk der var tøvende og undrende. Hun rystede på hovedet og smilte så bare. Kandi ville ikke have han gik endnu, fordi hun ville lærer ham at kende. Hun kørte en hånd gennm håret og fik det til at sidde ordenligt, mens hendes blik gled rundt i opholdstuen og tilsidt holdte hun blikket på Jakie. Hun lagde hovedet på skrå og smilte sødt til ham.

Han små lo af det hun sagde og smilte kærligt til hende. Blandet med lidt varmt. "Er jeg facinerende?" spurgte han og lo lidt højere. Han hadede sin latter. "Du er meget mere facinerende end jeg, du er kold og sød, smuk og så videre," sagde han og kiggede på hende. "Du er ikke mystisk. Jeg regnede da din personlighed ud, på få sekunder?" sagde han med et lille smil og satte sig bedre til rette i sofaen. "Er du så glad for jeg valgte Slytherin?" spurgte han med et smil. Han kiggede rundt og alle billederne gav ham et blik af: Du kan li' hende. Han var lidt træt af det.
"Kun hvis du ønsker jeg skal gå," sagde han og kiggede på hend emed et varmt smil. Billederne kørte ham virkelig på, men det skulle slytherins billeder være, provokerende. Billederne så koldt på ham, men med en slags undertone, eller hvad det var i: Du kan li' hende. Alle billederne drillede ham.

Kandi kiggede på Jakie og smilte så. " jeg vil ikke have at du går" sagde hun og kiggede ind i pejsen. Hun vidste ikke helt hva hun skulle sige eller gøre, da hun nok stadig var lidt træt. Hun sukkede og gabte så, mens hun strakte sig lidt. Hun kiggede på Jakie med et lille smil og grinte så. " Det er kun nogle der syntes jeg er mystisk" sagde hun så og smilte sødt til ham, mens hun kørte en hånd gennem håret. Kandi kiggede på billeder og grinte af dem, da hun lagde mærke til at de blinkede til Jakie. " De er drille syge, derfor ignorer jeg dem altid" sagde hun og puffede ham blidt i skulderen, mens hun stadig grinte lavt. Hun smilte og tog så hånden til sig, mens hun kiggede ind i pejsen. Hun tænkte lidt på prom'et og grinte lidt over hendes tanker. " Hvilken skole går du så på?" spurgte hun og kom i tanke om at hun ikke vidste noget om ham.

Han kiggede på hende. Han så rundt i det grønne lokale, det så ret uhyggeligt ud, men også et misundeligt lokale. "Hvorfor vil du ikke det?" spurgte han med et sødt smil. "Du er vist stadig træt. Har du sovet godt?" spurgte han med et smil og skubbede blidt til hende, med sin ene hånd. Han lod derefter sin hånd glide ned ad hendes arm, og tog den til sig. "Jeg synes ikke du er mystisk, du er bare svær at tyde for nogen," sagde han med et smil, og blinkede til hende, drillende. "Jeg forsøger også at ignorere dem, men jeg tror bare de gør det, fordi de tilsyneladende ikke ahr haft en kæreste før," billederne reagerede kraftigt på den fornærmelse, og gav ham et koldt bli, hvor efter de grinte og sagde lavt, så de ikke vækkede de andre: Jacop er forelsket. Det gentog de igen og igen. Han smilte og kiggede på hende. "Er der noget galt, du ser ud til at tænke," sagde han og satte sig til rette. "Tænekr på hvad?" spurgte han og satte sig i front af hende, så han så direkte på hende. Han smilte varmt og kiggede. "skole? Altså, sidst jeg kiggede ned ad mig selv, så jeg et beauxbatons mærke. Og jeg går på Athen," sagde han med et smil. "Du går på Hogwarts, slytherin," sagde han klogt.

Kandi kiggede på ham og grinte lidt da billederne svarede igen. Hun smilte til ham og fik en lille gysning da hans hånd kørte ned af hednes arm. Hun kiggede på ham og gabte endnu engang. " jeg har sovet fint.." Hun lænte sig op af sofaens ryglæn, mens hun kiggede smilende på Jakie. Hun kørte en hånd gennem håret og lukkede øjnene.. " Jeg tænkte på prom'et." sagde hun emd et skuldertræk og havde stadig lukket øjne. Hendes ansigt var udtryksløst, men vis man så ordenligt efter kunne man se at lille smil om hendes læber. Kandi åbnede øjnene igen og smilte så stort til Jakie. " Beaubtons skolen? Athen" sagde hun tænkende og hendes smil blegnede en smule. Hun rystede på hovedet og lukkede øjnene igen, mens hun lagde sit hovedet på hans skulder. Hun plejede ikke at være så træt, men hun havde jo haft eftersidning og hun havde været oppe til langt ude på natten.

Han smilte over hendes reaktion til billederne. "De har nok ikke hørt om manere," sagde han og skulede til dem. Billederne blev igen fornærmet, og begyndte at sige: Kys hende, kys hende! Jacop var ret træt af det, men han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han kunne mærke hun fik gysninger. Han smilte let af det, og af hendes smil. Ja, hendes hårde side var vidst væk?`"det lyder godt du har sovet godt," sagde han med et smil og små-lo svagt. "Hvorfor tænker du på det? Hvad er der galt med det," han kiggede på hende med et smil. Han bed sig let i læben og kiggede rundt i lokalet. Alle billederne sagde det, så det lød i ekko. Jacop følte den trang til at gøre det, for at få dem til at holde deres kæft. Men han holdte sig dog tilbage. "Ja, Beauxbatons skolen," sagde han med et lille nik. "Hvorfor?" Spurgte han og smilte til hende - varmt til hende. Han lod hende falde op ad sig, og lagde en arm om hende. Nu begyndte billederne for først at drille.

Kandi smilte over de mange spørgsmål han sendte. Hun kiggede op på billederne og skulede ondt til dem. " nej ingen manere" sagde hun og billederne pegede protesterende på hende med deres stave eller hva de nu havde i hånden. " Den poppede bare ind i mine tanker" sagde hun med et lille grin og smilte lidt til ham, hvorefter hun skulede ondt til Billederne. Hun puttede sig ind til ham og trak på skuldrene. " jeg syntes bare at det var fascinerende" sagde hun stille og kørte en hånd gennem sit hår. Kandi grinte lidt af billedernes kommentarer og kunne godt lide at han holdte om hende. Hun fnøs af de drillende billeder, hun prøvedet at ignorere dem. Hun grinte lavt af dem igen og kiggede op på Jakie. " Tanker du på noget?" spurgte hun nysgerrigt og gabte en enkelt gang. Hun fik lyst til at drille ham lidt, så hun kørte en hånd over hans bryst og smilte sp uskyldigt.

Han skulede ondt til de mange billeder, som overfaldte de to. Han brød sig ikke om dem. "Jeg havde ret, ingen manere. De har vel aldrig hørt, at det ikke er høfligt at pege," sagde han og sendte billederne et ondt blik. "Hvis jeg kysser hende, holder I så mund," han afventede billedernes reaktion. De sad og snakkede meget om det, men sagde så: 'Ja' Jacop nikkede bare og kyssede hende på kinden. "Sådan," sagde han med et nik. Billederne drillede dem igen, og sagde: På munden!
Jacop blev meget irriteret, og var tæt på at gøre det, men gjorde det ikke. "Den tanke poppede bare," sagde han med et smil. Det var et varmt smil. Han kunne mærke hun puttede sig ind mod ham, og han lod hende gøre det, hvor efter han tog hende længere indtil sig. Han smilte til hende og kiggede blidt på hende, ind i hendes øjne. "Jeg tænker på, om jeg skulle kysse dig, så vi kan få dem til at holde deres mund," sagde han og kiggede på hende. Han smilte til hende. Han kunne mærke hendes hånd køre over hans bryst, og han blev lidt underlig indeni. "Hvad var det?" spurgte han og kørte blidt en hånd gennem hendes smukke hår, og lod sin hånd køre ned til hendes kind, kærtegnede den kort, og trak hånden til sig igen, hvor efter at se uskyldig ud. Han ville bare give igen.

Kandi kiggede surt på billederne og grinte så lidt. " Det må du helt bestemme, Jakie" sagde hun og smilte varmt til ham, mens hendes kinder var svagt røde. Hun havde rødmet da han kyssede hende på kinden. Hun kiggede forlegent ind i den tomme pejs og hendes pandahår skjulte hendes øjne, så han ikke kunne se dem. Hun grinte lidt da han kørte en hånd gennem hendes hår, men rødmede endnu mere, da han kærtegnede hendes kind. Kandi var ikke den type der rødmede tit, men han fik hende til at røme på en eller anden måde. Hun kiggede stadig ind i pejsen, mens pandehåret gemte hendes øjne.
Billederne blev ved med at sige kys hende og det fik hende til at hvæse svagt af dem. Hun kiggede op på billederne og hednes blik var koldt som is. " Vis han ikke vil, skal han ikke" sagde hun gennem tænderne og hendes stemme var hård men ikke kold. Hun sukkede og kiggede ind i pejsen igen, mens hun undgik at se ham i øjnene. Hun sukkede hurtigt og svagt, mens hun legede med et lille stykke af Jakie's bluse. Hun lod som om at det lille stykke af hans bluse var det mest intresante i hele verden.

Jacop kiggede irriteret på billederne, som snakkede sammen. De bgyndte at snakke om de erotiske træk, som de udførte på hinanden. Eller, som Kandi havde startet. Han smilte stille og lagde mærke til hendes rødmen. "Du rødmer?" sagde han, som om han ikke havde set det før, men han havde ikke regnet med at det var hende. Hun skulle forestille at være, kold, hård og sej, og så rødmer hun? Han blev ikke bange, men overrasket. Han kiggede på malerierne, som begyndte at håne hende fordi hun rødmede. "Hvad skal jeg gøre for I holder kæft!" råbte han efter dem. Et billede sagde langsomt: 'Gør det vi vil have dig til'. Han kiggede ondt på billedet. "For det jer til at holde mund?" spurgte han stille. Billederne nikkede.
"Jeg kysser ikke på nogen, som ikke vil have det," sagde han og kørte langsotm sin hånd op og ned ad hendes arm, der hvor han holdte om hende. Hun kunne mærke sin trøje blive rykket lidt rundt med. Han smilte af hende og kiggede hende i øjnene. "Er det spændende?" spurgte han med et lille smil.

Kandi kiggede tilbage i hans øjne og smilte lidt. " Sikkert" sagde hun med en ligegyldig stemme og kiggede så på billederne. Hun rækte barnligt tunge af dem og hendes ellers så pæne manere var ved at forsvinde. Hun sukkede og rejste sig hurtigt. " jeg skal vel have noget ordenligt tøj på" sagde hun og kiggede lidt ned af sig selv. Hun begyndte at gå mod trappen og trådte op på trinene. Da hun stod ved døren åbnede hun den hurtigt og løb ind og skiftede tøj. Da kandi kom ned igen havde hun sit yndlings sæt på. Hun gik hen til Jakie og satte sig ved siden af ham, men stadig lidt væk. Hun kiggede tænkende ind i pejsen og kørte en hånd gennem sit hår, ingen følelser kunne man spejde i hendes ansigt.
Kandi kiggede op på Billederne som skulede til Jakie. Hun sukkede og en af billederne vendte sit hovedet mod hende og sagde: Du er sur? Kandi kiggede på kvinden i maleriet og nikkede en enkelt gang. " fordi at i ikke vil holde jeres kæft" hvæsede hun og man kunne se på hende at hun var godt træt af dem. Kandi vidste bedre end nogen andre hvordan man kunne komme rundt i slottet og hun havde mødt mange malerier omkring, men dem her i Slytherins opholdstue var der mest irriternde. Hun sukkede og lænede sig op af Sofaens ryglæn igen og kiggede op i det mørke loft.

Han kiggede efter hende, og betragtede hende med blide øjne. Han kiggede på Kandi. "Kandi? Vis nu dine følelser igen, smil," sagde han stille. "Så skal jeg nok få dem til at holde mund," sagde han og gik hen mod hende. Han satte sig på knæ, foran hende. "Er du okay?" spurgte han og kiggede hende i øjnene. Hun så følelsesløs ud i ansigtet. Som en dukke, det kunne han ikke li'. "Dit tøj ser flot ud," sagde han hurtigt, da han havde set hendes tøj. Det var ret flot, og han synes bare hun skulle vide det. "Jeg skal nok få dem til at holde kæft, på en eller anden måde. Vil du ikke godt bare vise din gode side til mig? Jeg gider ikke den kolde side," sagde han stille og kiggede på hende. "Jeg gør alt for at få dem til at holde kæft, hvis det er det du ønsker," sagde han og kiggede rundt. Billederne grinte let af ham. Nogle råbte af ham, og sagde såsom: romantiker, poetiske svin og så videre af grimme ord. Jacop tog sig ikke af det. Han vidste godt han var poetisk, og at han var nogenlunde romantisk, men han ville ikke reagere på dem. Det ville være dumt. "Kandi? der er ingen grund til at hvæse af billederne," sagde han stille. "Der findes mange måder at få billeder til at holde kæft," sagde han og kiggede på hende.

Kandi kiggede på ham og viste stadig ingen følelser. " prøv at få dem til at holde deres kæft" sagde hun så stille og lagde benene over kors. Hun kiggede ventende på ham og hun smilte kun et lille smil. Hun rystede på hovedet og kiggede ham så ind i øjnene. " jeg skal nok være sød" sagde hun så og trak på skuldrene. Et lille smil formede sig om hednes læber, da han sagde at hun havde pænt tøj på. Hun kiggede væk fra ham igen og så ned på hendes hænder, som lå foldede på hendes skød. Hun sukkede en enkelt gang og ville gerne væse af billederne igen, men gjorde det ikke. Hun kiggede på Jacop igen og smilte hurtigt. Kandi kom til at tænke på en irriterende Gryffindor elev og det fik hnde til at lave en grimasse. " Den lille" hviskede hun og så på et billede af Dumbeldore. Hendes øjne blev mindre og hun kiggede ned på Jacop igen. " Jeg har det fint" sagde hun endelig og smilte sødt.

Han kiggede på hende. "Jeg skal forsøge, kan man fortrylle de her billeder?" spurgte han, men vidste næsten svaret, at de allerede var fortryllet. Han havde næsten gættet det, men ville lige høre en gang til. "Lover du at være sød?" spurgte han og kiggede hende i øjnene. Hans rolige øjne, lyste i en let glæde, da hun lovede det. Han fik hende til at smile meget, og hans øjne lyste meget af glæde, da hun begyndte at smile. "Jeg skal forsøge at lukke munden på dem," sagde han og sukkede stille.
Han kiggede uroligt på hende. "Rolig, der er kun mig," sagde han og tog hendes hånd og gemte den mellem hans. "Der er kun mig," sagde han og kærtegnede hendes hånd, blidt.