Tidsfordriv

Tid: Den går jo, når jeg skriver tidsfordriv?
Sted: Trapperne
Vejr: Altså, det burde være overskyet, men det kan jo ikke mærkes herinde?
Omgivelser: trapper, trapper og atter trapper, som rykker rundt og knirker
Påklædning: Stramme sorte Jeans, et sort bælte med pigge rundt om (Ikke skarpe), sort trøje, sorte sko og et armbånd, med pigge (ikke skarpe).

Jacop stod og kiggede ud over trapperne. De havde en meget god udsigt, specielt fra øverste etage. Det hele så så magisk ud, sjovt nok også en magiskole? Men altså, der var noget magisk over stedet i sig selv? Måske fordi han var alene, og faklerne gav et hyggeligt skær. Eller den måde, der var en meget rolig rungen, som om der ingen var. Det var der nu heller ikke, de var allesammen til time. Eller var de? Han var ihvertfald smuttet fra time, da han følte han skulle væk. Han listede ud da læren ikke så det, og endte ved trapperne - der hvor hans fødder førte ham hen? Han bed sig let i læben, og kiggede ned. Der var langt ned, og han trådte ud fra gelænderet, som var det giftigt. Hurtigt stod han et par skridt bagud. Han gik ned ad trappen, som flyttede sig og førte ham en sal under, så han bedre kunne se. Han gik hen til gelænderet og kiggede ud over igen. Han smilte stille og rystede på hovedet. Han bed sig let i læben igen, og sukkede dybt. Han savnede mange; Roselle, Kandi, Amy Lynn, Adrian og ikke mindst Jade. Men det var der ikke ligefrem noget at gøre ved lige nu. Han sukkede og kiggede ned, her var også rart nok. Gelænderet var bare lidt koldere.

Sati tittede frem bag en væg, hun så rundt. Hendes time var lige sluttet og de fleste var gået tilbage til deres værelser. Hun vimsede lidt rundt på må og få, hendes tøj var rimelig dæmpet. Og hun nhev en sort sweater frem fra tasken og trak den over hovedet, da hun nåede trapperne, så hun så kort om og trådte ud på en trappe.

Jacop gik stadig lidt frem og tilbage. Alle som havde været til time, havde forlat nu. Undtagen en, som faldt ham i øjnene. Han smilte svagt, og sukkede. "Hey! Burde du ikke gå med de andre?" spurgte han stille, og bed sig let i lpæben. Han gik ned mod hende, mens trapperne langsomt kørte hen mod pigen.

Hendes hoved røg op med et sæt "jeg.. Jeg havde lyst til at gå lidt rundt.. Igen!" sagde hun og smilede genert da han nærmede sig

Han smilte varmt, mens han sprang et par skridt over. "Igen? Rundt. Havde lyst?" sagde han som spørgsmål, med et hævet øjenbryn. "Du må være ny. Hvilken skole gik du på før?" spurgte han stille, med et svagt smil.

"ser du, det er en meget lang historie" sagde hun og smilede stadig halvt om halvt genert "jeg lader mig ikke lægge mærke til, så meget!" sagde hun og grinede kort for sig selv.

"Lange historier er langweilig," sagde han med tysk accent. HAn smilte stille, og gik hen mod hende, men stoppede et stykke fra hende. "Lad høre?" Sagde han stille, og smilte varmt til hende. Han lod sig distrahere af hendes generte smil.

Hun pillede ved sit sorte hår og lagde hovedet på skrå "navnet er Sati" sagde hun henkastet "og den er ikke interessant, ikke hver at fortælle!" sagde hun og trak på skuldrene

Han smilte stille. "Navnet er Jacop," sagde han med et smil, og gik hen mod hende. Han rakte hende hånden, med et varmt smil. Han bed sig kort i læben, og kiggede rundt. Rundt ved trapperne, og malerierne, som provokerede ham.

Hun trykkede kort hans hånd "dav da" sagde hun og smilede varmt til ham "noget galt?"

"Nej, der er ikke noget galt. Hvorfor tror du det?" spurgte han. Lidt underligt, at en pige, som han aldrig havde mødt før, helt pludseligt troede hun kunne aflæse ham.

"jeg virker sommetider sær eller underlig på folk!" sagde hun og smilede "så jeg skulle lige sikre mig!" sluttede hun og grinede kort

Han smilte stort. "Du er speciel. Men ikke på nogen dårlig måde," sagde han roligt, og rettede lidt på sit hår.

Hun smilede genert og rødmede "tak" mumlede hun og så ned for at skjule sin rødmen lidt

Han grinte kort over hendes generte træk. Han lod to fingre glide fra hendes hals, op med hendes hage. Han løftede hendes hovede op. "Du skal ikke gemme din rødmen. Den klæder dig," sagde han stille, og smilte varmt.

Hun lo stille "det syntes jeg nu ikke, jeg ville mene den er irriterende" mumlede hun og himlede med øjnene

"Du skal bare være glad for, at det klæder dig," sagde han med et svagt smil. "Men hvorfor rødmer du?" Spurgte han med et smil.

"sådan gør jeg bare tit!" sagde hun og bed sig i læben "aalt for tit!"

"Hvor tit er alt for tit?" Spurgte han med et lille smil. Han gav slip på hendes hovede, og trådte et skridt tilbage, for at give hende noget rum.

Hun slog på trinet ved siden af sig "tit! Stort set 30 gange om dagen!" jokede hun og smilede skævt "men fortæl mig lidt om dig selv" sagde hun og så på ham

"Du ville ikke fortælle mig noget om dig. Hvorfor skal du så vide noget om mig?" spurgte han, og skulede lettere ondt til hende, men grinte dog bagefter.

"min historie er der intet særligt ved, men jeg kan sagtens fortælle dig noget om mig selv hvis herren ønsker det!" sagde hun og ragte tunge af ham med et smil

"Ja tak," sagde han med et smil, og satte sig på trappen. Han satte armene på hans sammekrøllede ben, mens han smilte svagt, varmt til hende.

Hun smilede tilbage "tja, jeg elsker farver, jeg kan godt lide at danse og synge... Jeg er sådan lidt underlig og det vil jeg nok altid være" sagde hun og holdt en kort pause "jeg er glad for fest og er lidt af en nørd kan man sige" sluttede hun og grinede kort

"Noget, som jeg kunne se på udseendet. Nu skal vi så snakke om, dig..." sagde han stille, og hentydede til, at ha stadig ikke vidste ngoet om hende, ud over det han kunne tænke sig til. "En festglad abe," sagde han drillende, og rakte tunge.