Jesper Dawson - Elev

Fulde navn :: Jesper Dawson
Blod ::  Fuldblod
Alder :: 16år gammel
Årgang ::  6årgang
Skole ::  Hogwarts
Kollegium ::  Slytherin

Udseende ::
-Hår: Jesper har halvt langt brunt hår, det er også hans rigtige hårfarve og han har aldrig farvet det. Det er meget fyldigt og sidder altid perfekt, han glatter om morgenen og går ikke ud af hans sovesal uden at havde sat sit hår. Han har dog ikke nået imod når folk vil røre ved det, selv om man nogle gange godt kunne tro at han havde det.
-Øjne: Jesper har grå øjne som ligger til familien, det er nået af det som man først lægger mærke til når man ser ham. Da de er meget kolde i det og viser ingen følelser.
-Læber: Jesper har fylde læber og de har et skær af lyserød, de er meget flotte og passer til hans ansigt.
-Ansigt: Jesper har synlige kindben, han har en kæbe som får ham til at se lidt ældre ud end han er. Hans hud ser silkeblød ud, og han bruger ingen makeup.
-Krop: han har en meget muskeløs krop, han er meget tynd og har en 8pak. Hans hud er brun i det og har det ikke med at blive lys.
Vægt: 62kg
Højde: 180centimeter
Piercinger: en i tungen
Tattoo: et dødsgardist tegn på højre håndled

Personlighed :: Jesper er en meget stille og rolig person, han kan godt være ond nogle gange. Og overholder ikke altid skolen regler, han har det med at pjække fra timer da han virkelig hader at være tæt på elever som han ikke kan lide. Han kan godt finde på at gøre grin af folk, og kan bedst lide elever fra sig et kollegium. Han har det svært med at åbne sig overfor folk, og derfor kan man ikke regne med at han kaster sine arme ud og krammer en. Da han også har det svært med nærkontakt, han er den type som kun er åben overfor folk som han virkelig godt kan lide. Og han er også ligeglad med om man kan lide ham eller ikke, han er heller ikke den som smiler og er glad hele tiden. Han sidder mest for sig selv og griner af alle andre, som efter hans mening er mindre værdifuld end ham.

Kendetegn :: dødsgardist tegn på hans højre underarm, næsten aldrig et smil på læben
Styrker :: folk der er svage, fjender, sit eget kollegium, mobbe, selvglad
Svagheder :: Venner, nærkontakt

Baggrunds Historie ::

Fødsel:

Det var en flot og stjernefuld nat i slutningen af november, månen stod højt oppe på himlen og lyste sneen op ude på gaderne. Det lignede en perfekt nat som intet kunne ødelægge, det kunne det dog heller ikke for Rob and Elisabeth Dawson. En taxi stoppede op udenfor Memorial Regional Hospital i Hollywood, og en brunhåret høj mand omkring 32'erne gik ud af den. Han åbnede døren bag ham og hjalp en flot kvinde i 30'erne ud af taxi'en, hun havde helt stort hår og en mave som man kunne se var gravid. Manden ved navn Rob lag sin arm om kvinden som var hans kone Elisabeth, han hjalp hende ind i hospitalet og råbte lidt efter en læge. Da fødslen havde gået i gang, hun kom hurtigt ind i fødestuen og der kom hurtigt en jordemor ind. Hun var en lille tyk kvinde med briller ”så sker det” sagde hun og tog en stol og satte sig nede forenden af sengen, mens hun kort så på Rob og hen på Elisabeth og nikkede. For at vise hende at hun godt måtte presse, ca. en time efter lå der en lille brunhåret dreng på sin moder. Han skrig næsten intet og hans forældre var lykkelige, da de allerede havde fundet på et navn og var glad for at det ikke havde været en pige som de ikke havde besluttet sit et navn for endnu. Dog fik de at vide at deres lille barn var et smukt barn og han nok skulle blive nået, han begynde dog at skrige når jordmoren tog ham væk fra Elisabeth for at blive vasket. Lige fra han blev født så havde han imod at folk rørte ved ham, nogle dage efter kom han hjem til den flotte villa i Hollywood.

3år:

Da Jesper begynde i børnehave kunne man med det samme se, at han var forkælet og derfor tog det legetøj som han ville lege med. han fik en bedsteven der som hed Mick, som godt kunne forstå Jesper i at han ikke ville havde nogen rørte ved ham. Men når Mick begynde at lege med andre børn så knuste det Jesper, og han begynde at opføre sig som hans forældre ville havde. Han begynde at slå og mobbe de andre børn, og ville jo endelig bare havde Mick for sig selv. Men da han ikke viste hvordan man gjorde så ville Mick til sidst ikke lege med ham mere, og derfor mistede han sin bedsteven. Han begynde at stoppe med at snakke med nogen udover hans forældre, han snakkede slet ikke og gjorde det kun når han mobbede folk. Han begynde at blive mere kold i det og følelserne i hans øjne begynde at forsvinde, ingen kunne forstå ham og ville bare helst holde sig væk fra ham.

6år:

Da Jesper begynde i skole så var der ikke flere følelser i hans øjne, han snakkede ikke i timerne og det gjorde lærerne bekymrede. Selv om de spurgte ham så svarede han dem ikke, og så bare ondt på dem som om de ikke var andet end luft. De andre elver prøvede at tale med ham og spurgte hele tiden om han ville være med til at lege, men Jesper gjorde ikke andet end at sidde for sig selv og tegne. Nogle af drengene begynde at drille ham, og det fik bare Jesper til at gå amok på dem. Og derfor røg han ud af skolen og det var hans forældre ikke glade for, da de jo gerne ville havde deres søn skulle klare sig godt.

7-10år:

Dette skulle af Jesper liv gik stort set bare ud af at han røg ind og ud af skoler, da han hele tiden mobbede de andre lever eller slog dem ned. Lærerne kunne ikke klare ham og nogle af dem gik ned og stoppede med at arbejde, elever forstod ham ikke og han begynde bare at flippe ud når de rørte ved ham. Selv om de ikke gjorde det med vilje så fik han dem til at ligge ned.

11år:

En almindelig morgen i den flotte villa, kom der et brev fra en ugle. Og der stod at Jesper havde blevet optaget på Hogwarts skole, hans forældre var glade og stolte af deres søn. og de viste jo allerede hvilken kollegium deres søn ville komme på, da hele familien ville blive chokket hvis en af dem kom på et andet kollegium. Og de havde jo også ret med hvilket kollegium at han ville komme på, dog blev det ikke bedre for Jesper at begynde på denne skole. Han fik stadig ikke nogle venner og mobbede bare folk videre, da han mente at hvis han ikke kunne smile så skulle ingen smile.

14år:

på Jesper's fødselsdag tog hans far han med og fik en magisk tattoo, med et dødsgardist tegn og fik fortalt hvor stolte hans forældre ville blive når han ville blive en dødsgardist. Dog var han selv ligeglad med det og ønskede sig jo stort set bare en ven, men han forsatte bare med at gøre det han gjorde. Og begynde at tro at der ikke var nået der hed kærlighed, han pjækkede fra de fleste timer og holde sig for sig selv med sine tegninger. Og ville helst ikke flippe ud på nogen, dog kunne han finde på at mobbe dem da han nogle gange ikke har andet at lave.