Aften tur ved Botanik drivhusene..

Tid:irl
årstid:vinter.
Vejr:det er helt vindstille, der er stjerner og månen lyser stærkt over hogwarts' udendørs arialer.
Sted:Botanik drivhusene.
Omgivelser: ingen kun en masse mærkelige planter xD
På: sort drenge uniform, håret henger løst og hendes naturlige krøller kan let anes.

Jade gik rundt omkring ved drivhusene. Hun havde armene over kors, da hun frøs en smule. Hun havde bare haft brug for lidt luft, og havde så fået lyst til at gå herned. Hun sukkede stille. Ikke et trist, skuffet eller irriteret suk. Men et normalt tilfredst suk.
Hun lagde hovedet svagt tilbage og kiggede op på himlen. Hun havde aldrig rigtigt interesseret sig for dem, eller fundet dem spor romantiske som mange gjorde. Hun fandt dem mere mystiske og gådefulde. Men hun kiggede faktisk ikke rigtigt på stjernerne..Hun ville hellere se om det var muligt at få et glimt af polar lyset, eller om hun skulle vente til i nat..Hvilket hun konstaterede at hun nok hellere måtte gøre. For det var ikke at se nogen som helst steder på himlen.

Der lød et højt knald over bag en af drivhusene i nærheden. Det var ikke et dungerende knald, men bare et kort et. Det blev efterfulgt af en stemme "Godt at jeg tog min kappe med" det var en drengestemme. Hun var altså ikke alene ude på den her tid af natten, hvem kunne det dog være.
Der lød et kort dunk efter.

hun vendte sig hurtigt om så hendes hår dansede let på brystkassen og ryggen.
Hun holdt sin tryllestav hævet over mod det sted Lydene ko fra"hvem der?"spurgte
hun koldt og truende, da hun ikke havde genkendt Edmunds stemme. Hun kiggede
med let sammenknebne øjne over mod ham. Hun kunne ikke se andet end en skikkelse,
som hun ikke kunne identificere.

Skikelsen tog nogen skridt i mod hende og trådte ind for synsvide "Jamen godaften Jade" sagde Edmund "Hyggeligt at støde ind i dig her" han sendte hende et kort hovede nik samt en af hans varme smil. Han virkede glad for at se hende. "Hvad laver du sådan en mørk aften og er du sød at sænke staven lidt" han gik nu helt over til hende og stod med en 1 meters mellem rum.

Hun sank langsomt staven"Godaften"hilste hun. Hun betragtede ham stille imens han snakkede,
noget hun havde for vane at gøre med folk."Jeg er ude og få noget frisk luft! Hvorfor jeg valgte lige at gå her hen ved jeg ikke. Jeg har vel bare gået rundt i mine egne tanker"Svarede hun stille
"Men hvad laver du her? og hvorfor larmer du så meget?"spurgte hun med et strejf af nysgerrighed over sig

Han smilte så det lyste ud af ham "Dette min kære, må jeg kalde dig veninde? er et fremragende spørgsmål" svarede han og gik nogen skridt tilbage hen til slots muren. "Se her" sagde han og trykkede på et punkt i væggen som gav efter og blev rykkede ind, det gav en forfærdelig masse støj. Han kiggede spændt over på hende for at se hendes reaktion.

Hun nikkede stille til hans spørgsmål, og kiggede nysgerrigt efter ham. Hun kneb lidt øjnene
sammen og holdt godt øje med hvad han gjorde.
Det gav et ryk i hende da støjen brød stilheden."er det en hemmelig korridor?" spurgte hun langsomt.. og kiggede lidt på det med et overrasket ansigts udtryk

Han nikkede og sendte et smil, "Netop" svarede han. Han ventede på den lukkede igen før han gik tilbage over til hende. "Når hvad har du så lavet siden weekenden? overlevede du første skole?" spurgte han. Han havde faktisk glædet sig til at snakke med hende igen, det var ikke normalt han glædet sig særligt til ting. Ikke fordi han var snobbet, men fordi han mente men ellers glemte at leve i nuet hvis man så for meget fremad.

"pjækkede! eller rettere, jeg halvt pjækkede og var halvt syg! Jeg har migræne en gang i mellem!"
sagde hun med et svagt smil"hvad med dig? hvordan var din første skole dag, i det nye år?"spurgte hun og betragtede hullet lukke sig sammen igen.

"Tjooooh" Han trak på skulderne "Lærene tog ikke rigtig hensyn til ferien efter min mening, har allerede 2 stile for, og skal læse et par dusin sider, men sådan et det jo. Det er jo også UGL år"
Han kiggede sig omkring for at finde ud af hvad drivhus de var ved og fik øje på et skilt hvor der stod "Drivhus 5". Han nikkede kort "Tænkte det nok" sagde han til sig selv.

"U.G.L år eller ej..Det er oppustet i følge mig! det er jo et skoleår præcis ligesom de andre!
Og jeg ved godt at man nu skal vælge hvad man vil være når man stopper.., Men det er ikke ligefrem mit største problem når jeg har vidst lige det siden jeg var 7 år!"sagde hun med et smil.
og stak hænderne i bukselommerne

Han sendte hende smil, han var ikke i tvivl om hvad hun hentydet til "Go for it!" sagde han.
"Men det er nu godt at have en uddannelse i baghånden hvis man skulle blive skadet" han vidst ikke helt hvad han skulle sige, han mente nok det ikke var bedst at snakke om det der var sket i Diagonalstræde, men det skulle de nok komme ind på før eller senere vidste han.

"I will"sagde hun med et svagt smil og fjernede en lok hår fra ansigtet.
"Tja, ellers finder jeg jo nok på noget.."Sagde hun med et skuldertræk.
hun en plante med langefangarme havde slynget sig lidt om hendes arm.
Hun pegede på den med sin stav og mumlede en besværgelse som hun
lige havde lært i Botanik.
Fangarmene trak sig hurtigt tilbage til det lille hul i drivhusenes glas.

Han betragtede kort fangarmenes tilbage tog "Planter, mugglerne skulle bare vide hvad de var i stand til" sagde han også op på hende igen. Et sne fnug ramte ham på næsten, han så op "Næææh nu sneer, det jo" konstaterede han og sendte hende et varmt smil.

Hun kiggede op og sukkede en smule irriteret. Hun håbede mest af alt at
det snart ville blive forår, men det hjalp ikke ligefrem at det begyndte at sne..vel!?
Sneen lagde sig blødt i hendes hår og skinnede svagt ved slottets lys som skinnede
svagt ned på dem. Hun sukkede lydløst og slog armene om sig selv, men lagde dem
hurtigt over kors

Han betragtede hende famle lidt rundt med hænderne "Måske skulle du havde huskede noget mere overtøj" sagde han med sit vante smil. Selv havde taget en rimlig tyk mørkeblå kappe med ud, han havde det faktisk meget varmt "Her" sagde han og svang sin egen af sig selv og rakte den til hende. Han kiggede op mod natte himlen, der var ikke en stjerne at spotte ikke engang månen kunne man se for bare skyer.

"måske..Men det ikke ligefrem det første jeg tænker på"sagde hun med et svagt skuldertræk.
Hun tog forsigtigt imod kappen og tog den over sig."Tak"sagde hun med et smil, der ikke kunne gemmes, eller måske ikke ville gemmes !?
Hendes krøller dansede let på hendes skuldre da kappen gled over hende. Hun lagde dem hurtigt udover kappen for at hun ikke blev rykket i håret pga af kappens vægt.

"Det var så lidt" svarede han og kiggede ned på hende igen. "Skal vi gå en tur? ellers taber jeg da bare helt varmen" han smilte svagt og hoppede en enkelt gang og så afventende på hende. Det var faktisk længe siden at han havde gået sådan et aften tur, han kunne desværre ikke kalde det en måneskins tur, da månen var væk og han vidste hverken om det var fuldmåne aften eller ej. Han tog nogen skridt i den ene retning væk fra slottet og den hemmelig gang han var kommet udfra, ned imod Den Forbudte SKov.

"Det kan vi godt"sagde hun stille og gik i den samme retning som ham.
Sneen dalede og lagde sig tungt, men blødt i hendes hår uden at smelte. Det var store fnug,
nærmeste formet som stjerner. hun vendte en hånd med inderfladen op ad, og snefnuggene ramte den og smeltede med det samme. Hun havde aldrig været bange for den furbudte skov, som alle andre elever havde været..For det var jo bare en skov i bund og grund! en skov med gode eksempler på hvilket farlige dyr der levede i deres magiske verden

Der var stille i en rum tid i mens de gik, han havde egentlige ikke tænkt sig at gå ind i den Forbudte skov, men skifte retning, men da det ikke virkere som Jade havde nogen intentioner i den retning fulgte han bare med hende. "Mmmm" sagde Edmund "Tror du der er nogen forholdsvis farlige væsner tæt på skolensområde" glad og lød som en der håbede på at de ville støde på en varulv eller et andet væsen snart.

"Jah især nu, om aftenen!"Sagde hun. Hun havde en masse erfaringer på det punkt. Hvor mange
gange havde hun og nogle Slytherin venner ike listet sig ind i den forbudte skov om natten for at se
hvad de kunne finde? Det havde self. altid være Jade der satte det hele igang. Der skulle altid være
gang i den for hendes vedkomne. Dag og nat!

"Tror du vi ser nogen?" spurgte han og så begejstrede over på hende. Nu var de kommet helt ned til skovens kant, men man kunne slet ikke se noget som helst inde i skoven. Den var fuldstændig mørk. Edmund fandt sin stav frem og hviskede "Lumos" og hævede staven op i håb om noget der inde vil blive oplyst.

"måske, måske ikke"Sagde hun en smule gådefuldt. Hendes hånd lagde sig hurtigt på hans tryllestav.
"Lad hellere dine øjne vende sig til mørket! Så kan du se længere, + lærerne kan ikke se os!"sagde
hun med en erfaren stemme, og trådte ind mellem træerne, og ind på den mosbegroede skovbund

Han nikkede og sendte hende et muntert smil, "Ja det jo klart, hvorfor tænkte jeg ikke på det" sagde han og gemte sin stav væk. Mens han sendte et kort blik tilbage på skolen, der var kun lys i få nu. Han så over på hende "Skal vi gå derind" spurgte han reatorisk da han så hun havde taget det første skridt ind i den dunkle skov og tog selv et efter hende.

Hende øjne vendte sig hurtigt til mørket og de velkendte stier, skød i hver sin retning af skoven,
Hun kendte dem alle, hvor hver evig eneste sti førte hen. i hvert fald hvor de førte hen i de 2 første km, længere turde hun aldrig af gå, af skræk for at blive overfaldet, og ikke kunne finde vejen tilbage til slottet. Hun gik hurtigt forbi nogle tornebusker og kom så ud på en sti. En sti man nærmest kunne kalde hovedstien, i skoven. man skulle nemlig bare følge den også ville man tilsidst være tilbage ved skolen, eller ved dens forkerte ende.