Kold og frygtindgydende

Sted:: Den utætte kedel
Dag:: Lørdag
Vejr:: Det sner udenfor
Tid:: Kl.13.00
Omkring:: En masse troldmænd og hekse.

Den kolde vind og en knirkende dør, fik alle i den utætte kedel til at tie stille. Lantis trådte langsomt og elegant ind mens han kiggede rundt, med sine kolde øjne. Alle så på ham og begyndte så at tale igen, mens han gik videre hen til baren. Han bestilte en ingefær øl og fandt et bord over i hjørnet. Han satte sig ordentligt i stolen og trommede svagt på bordet. Han havde ikke sagt noget i alle sine timer, kun vis han blev spurgt direkte. Han sukkede og kiggede tomt på alle de mennesker der kiggede på ham. Lantis sukkede endnu engang og kørte en hånd gennem sit brune hår. Han havde sine gevander på og en lang sort kappe, der fik ham til at se kold og frygtindgydende ud. De fleste kiggede hele tiden på ham, og til gengæld kiggede han koldt tilbage på dem.

På: http://www.smh.com.au/ffximage/2008/02/10/kristhinze_narrowweb__300x400,0.jpg

Daisy mærkede et koldt vind stød mod ryggen, da døren pludselig gik op ind til den utætte kedel. Hun kiggede, på dem hun sad sammen med. De kiggede alle undrende hen mod døren, men hun tog bare endnu en slurk at sin græskar juice, uden lægge nemmere, mærke til hvad de andre gloede sådan på. Hendes veninde der sad overfor hende Trak hovedet lidt tilbage i afsky og bøjede sig så fremover mod Daisy ”Prøv lige at se ham der over” Hviskede hun og pegede med hovedet over nogle. Daisy sukkede og kiggede sig så diskret over skulderen. Da hun fik øje på en dreng der sad og stirrede underligt på folk omkring ham, mens hun rynkede lidt på panden.

Lantis sukkede og kiggede ned i bordet igen, mens han trommede. Han kunne ikke lide at urene mennesker kiggede på ham, og det fik ham til at blive endnu mere koldt. Han respekterede nogle slytherin elever og han havde ikke fundet nogle Ravenclaw elever endnu. Den eneste måde man kunne få hans respekt på var at der skulle være nogen interessant ved personen. Lantis kiggede hurtigt rundt og fik øje på en pige som kiggede på ham, men han sendte ikke et koldt blik. Nej det var et undrende blik, men også lidt koldt da han jo var en slytherin. Han sukkede og kiggede op i loftet igen, mens han nynnede lavt for sig selv.

Daisy trak hovedet lidt tilbage da han kort stirrede på hende, men hun holdte ikke op med at kigge. Der var et eller andet underligt ved ham. Hans blik var ikke som det han havde sent til de andre. Det var mere et blik med sorg og længsel i. Som om han følte at han ikke hørte til blandt alle disse mennesker. Men vis han var tilfreds, hvorfor sendte han så alle disse kolde blikke til folk. Og hvorfor sendte han et sådan undrende blik til hende. Hun sad lidt tid og tænkte det hele igennem, mens hun stadig sad og kiggede på ham. ”Daisy?” Sagde en af de andre der sad ved hendes bord ”Vi går nu, skal du med?” Daisy rystede lidt på hovedet og kiggede så på dem. ”Øhm nej, gå i bare jeg er ikke færdig med min græskar juice” Svarede hun og løftede kruset op, hvor juicen var i.

Hånden kørte langsomt gennem hans hår, mens han kiggede op i loftet. Han sukkede og kiggede på pigens venner, der vist var ved at gå. Lantis smilte et lille smil, det var ikke et sødt smil men et venligt dog koldt smil. Han kiggede på pigen igen og betragtede hendes meget lyse hår. Hun lignede ikke andre tværtimod hun lignede noget specielt, men han holdte det for sig selv indtil videre. Han sukkede og gjorde ikke mine til at rejse sig eller sige hej til hende. Han sukkede endnu engang og kørte hånden gennem sit kørte brune hånd. Lantis sukkede og kiggede på pigen igen, ingen lykkelige følelser i hans ansigt.

Hun pillede lidt ved kruset og tog en slurk af det. Hun sukkede da hun opdagede at det var tomt. Men hun havde ikke lyst til at gå. Hun vidste at hendes venner ventede på hende, men noget holdte hende tilbage noget hun ikke rigtig vidste hvad, var. Hun kiggede hurtig over mod den besynderlige dreng. Hun kneb øjnene sammen da han sad og stirrede på hende. Hendes blik flakkede hurtigt rundt i lokalet, hvor folk morede sig. Hurtig kiggede hun tilbage på ham. Hun prøvede at læse hans ansigt det var stadig koldt og helt tomt. Hvad mon han tænkte på, var han sådan en man ikke har lyst til at kende eller om han bare var en helt almindelige person og hvor kom han egentlig fra. Hun kunne ikke genkende ham og hun vidste heller ikke om hun burde…

Lantis sukkede endnu engang og gjorde en hurtigt mine ti at rejse sig. Denne mystiske pige, virkede kold men samtidig glad? han kunne ikke læse følelser i hendes ansigt. Han gik langsomt og koldt hen mod hende. " hej " sagde han koldt og tomt, mens han kiggede nysgerrigt på pigen. Han havde ikke prøvet at tale med andre elever før i dag, men det var kun fordi at han ikke talte så meget. Nogle ville kunne genkende ham som slytherins angriber, men det var der ikke så mange der kunne. " Lantis " sagde han som en præsentation, han kunne ikke lide at tale så meget men sådan var han. Han kiggede på hende, mens han stod foran hende.

Hun fulgte ham med øjnene mens han rejste sig op. Hun tænkte over hvor han skulle hen. Men da han pludselig stod foran hende fik hun et chok ”Hej” Sagde hun lidt forskrækket. ”Daisy” Sagde hun så. Hun kiggede først op på ham efter hun havde sagt de to ting. Hun kiggede undrende på ham. Han havde ikke mere et koldt blik, som før. Det var mere let i det nu og tanken om at han skulle gå hen til hende, passede slet ikke ind i hendes hoved lige nu.

Lantis kiggede på hende og hans læber blev til en lige streg igen. " Fuldblod og Slytherin " sagde han hurtigt og kiggede på hende med et tomt blik. Han havde en vane med at skulle vide hvad andres var også sige det selv. Han kiggede på hende og så på den tomme plads ved siden af hende. " må jeg sætte mig?" spurgte han med en koldt og tom stemme, og gjorde mine til at sætte sig.

Hun kiggede stadig lidt undrende på ham ”Ravenclarw og fuldblod” Sagde hun med et halv tomt blik. Hvor skulle han sige sådan? Aldrig havde hun mødt en ligesom ham, så kold og så tom. Men stadig mystiks på en eller anden måde. Hun vidste, at hun burde gå, men noget ved ham, noget ved den tåge der nærmest omgav ham. Fik hende til at ville vide mere om ham. ”Ja” Svarede hun så til hans spørgsmål, alt imens hun bed sig tænkende i læben

Lantis nikkede en enkelt gang og satte sig ned. " hvorfor gik du ikke med dine venner?" spurgte han og lød ligegyldig. Han kiggede op i loftet, mens han kørte en hånd gennem håret. Han var ikke van til at tale så meget, og især ikke med andre fra Hogwarts. Lantis kiggede på hende igen og syntes at der var noget ved hende som han ikke kunne beskrive, men han ville vide hva det var.

Hun havde lyst til at sige sandheden, men skiftede hurtigt mening ”Fordi jeg ikke var færdig med min græskar juice” Sagde hun og kiggede på kruset der stod på bordet. Hun vidste godt at det var helt tomt, så hun trak det lidt til sig og håbede at han ikke havde set at det var tomt. Hun bed tænderne en smule sammen og havde en helt masse tanker i hovedet. Hun kiggede hen på ham igen. Hans ansigts udtryk havde ikke ændret sig, men alligevel virkede han ikke lige så kold som før. Han virkede mere nysgerrig selvom man ikke kunne se det på ham

Han kiggede undrende på hende og kørte en hånd gennem håret. " hmm.." sagde han tænkende og nikkede en enkelt gang. Lantis var ikke van til at tale med folk eller overhoovedet at der var nogen der ville tale med ham. Han kiggede hurtigt rundt og lod blikket hvile et stykke tid på hende, før han så kiggede ned i bordet igen. " hvilken årgang er du på?" spurgte han, da han prøvedet at sætte en samtale igang.

Hun fuglte hans blik rundt i lokalet. Hun kunne mærke at folk stirrede selvom hun ikke så på dem, føltes det som om der var øjne over alt der lage mærke til hvad hun gjorde. "6. Årgang" Sagde hun og kiggede over mod ham. Hun kneb igen øjnene lidt sammen og prøvede at finde ud ad hvad han egentlig ville.

Lantis kiggede på hende og smilte. Han kunne se på hende at hun undrede sig overh vorfor han havde spurgt om det. " jeg prøver at søtte en samtale igen " sagde han stille og sukkede. Han var ikke den bedste til at snakke emd piger. men der går ikke så godt.. tænkte han, men han holdte det for sig selv. Han kørte hånden gennem sit hår og han havd det som om at de fleste stirrede på ham, men det var nok bare noget han troede.

Hun rystede kort på hovedet og trak lidt på smilebåndet. Hun kiggede stadig lidt undrende på ham, men kiggede så ned i bordet. Det føltes mere tryk nu og hun kunne mærke at tågen omkring ham var ved at fortage i det han smilte. Han virkede slet ikke så kold mere og heller ikke uhyggelig, men stadig mystisk på en eller anden måde ”Hvilken årgang går du så på?” Spurgte hun, og smilte mens hun sagde det.

Lantis kørte langsomt sin hånd gennem håret og kunne mærke at hans "mur" var ved at falde sammen, men det var kun fordi at han ikke holdte sig for sig selv nu hvor han talte med hende. Han smilte lidt over hendes såørgsmål og det smil han sendte var faktisk venligt, men det smil så man ikke så tit på hans ellers så kolde ansigt. Han sukkede og smilet forsvandt igen, " jeg går på 6. årgang " sagde han stille og i hans stemme vvar der kommet en lille smule følelser.
Lantis havde altid fået afvide at hans stemme var smuk og at han kunne synge godt, men han brugte den ikke så tit fordi han ville ikke have komplimenter af urene troldmænd men vis han blev bedt om det af en nær ven kunne han måske finde på at synge en af de sange han selv havde skrevet. " vi mødes måske i en af timerne en dag " sagde han og kiggede på Daisy igen, mens han trommede svagt på bordet.

Hun kiggede lidt undersøgende på ham og lagde en finger på sin hage ”Nå, det er der jeg har set dig før!” Sagde hun og smilte. Hun havde godt tænkt over at hun synes at han så lidt bekendt ud, selvom hun aldrig havde snakket med ham før. ”Jeg sidder altid bagerst i klassen og snakker med de andre piger, så det er nok derfor jeg ikke kunne genkende dig” Sagde hun glad og lagde hovedet på skrå. Hun kunne tydeligt mærke at hans facade var ved at falde og han virkede også lettere i det end før. Han var slet ikke ligeså spændt som før og måske var han ikke kun tomt inden i, men savner bare noget venskab. Alle tingende kørte rundt i hendes hoved og hun prøvede at fokusere. Hun gav slib på kruset og lagde sin ene hånd fladt på bordet

Man kunne godt sige at Lantis var en kold person i starten men vis man talte med ham og lærte ham at kende ville man se at han faktisk havde følelser, han viste dem bare ikke foran alle andre. Han nikkede hurtigt og køede sig i nakken. " Så du er en af de piger der hele tiden hvisker?" sagde han i en lidt drillende tone, men stadig koldt. Han kunne ikke vænne sig af med den kælde tone, så hvergang han ville snakke med en troede de at han var ude på noget. Han kiggede på Daisy og syntes at han kunne kende hende lidt. Hun var fra Ravenclaw, det havde hun jo fortalt ham men mere var han ikke sikker på. " du har nok også set mig til Quidditch kampene" sagde han, og hans stemme lød stolt. Han var stolt over at være blevet angriber for Slytherin og det havde også gjort hans mor stolt. Lantis havde aldrig fortalt nogen hvorfor han aldrig talte med nogle eller gik alene, men det skyldtes at hans mor var blevet voldtaget også havde hun fået ham. Heldigvis var manden en fuldblods troldmand.

Hun smilte lidt igen og kiggede på ham ”Nej… eller måske lidt” Svarede hun. Hun knurrede lidt den ene hånd og håbede på at han ikke troede at hun var sådan en, der altid tøse-snakkede med veninderne. At hun faktisk sjældent var sammen med vennerne for tiden. Hun løsnede lidt sin hånd igen og tænkte sig om ”Er du på Quidditch hodet for Slytherin!” Udbrød hun. ”Hvad spiller du så som” Spurgte hun nysgerrigt. Hun elskede at se Quidditch kampene, men hun var ikke særlig god til flyvning så hun havde selv ville være med på holdtet

Lantis rødmede ikke, men hans kinder blev svagt lyserøde inden under den lysebrune hud. "ja, jeg er angriber" sagde han hurtigt og smilte et hurtigt skævt smil. Han var ikke van til at folk var så nysgerrige bare fordi at han var på slytherins Quidditch holdt. Han kiggede på hende og klukkede hurtigt og det var ikke tit han gjorde sådan noget. " Men vil du da gerne være på Ravenclaws Quidditch hold?" spurgte hun nysgerrigt, men den kolde tone kunen stadig høres da han ikke kunne komme helt væk med den. Han kiggede hurtigt rundt og lagde mæærke til at folk var holdt op med at stirre for nu troede de sikket at de bare var venner.

Hun smilte svagt og nikkede langsomt med hovedet ”Jeg er en katastrofe på en kost” Indrømmede hun og så ned i bordet. Hun hadet at indrømme at hun var dårligt til at flyve, for som fuldblods troldmand, og endda, en med flere familie medlæmmer der havde været med på kendte Quidditch hold. Et eller andet sted skammede hun sig over det, men hun undlod at snakke om det til nogle.

Lantis kiggede på hende og klappede hende opmuntrende på skulderen. " Det skal du ikke være ked af " sagde han med et lille koldt smil, som i hans øjne ville være venligt. Han vidste hvordan det var at være dårlig til noget, derfor var han glad for at han var god til flyvning.

Hun smilede let og kiggede på ham. Hun rystede lidt på hovedet og havde bare lyst til at snakke om noget andet. Et eller andet sted følte hun sig helt underligt, for han var slet ikke så kold mere som han var i startet og det undrede hende en del. ”Nå… Hvordan er det så at være angriber i Quidditch?” Spurgte hun nysgerrigt og smilte et lille smil, mens hun lagde hovedet lidt på skrå

Lantis sukkede tænkende og kløede sig i nakken. " Det er vel fedt nok?" sagde han undrende og smilte ikke mere. Han kiggede rundt og vidste ikke helt hva han skulle svare på det spørgsmål uden at forærme hendes kollegiums Quidditch holdt. " jeg kan godt lide at vinde over de andre og smide dem af kostene?" sagde han tøvende og undrende.