Opmærksomhed

ted:: Den utætte kedel
Dag:: Lørdag
Vejr:: Det sner udenfor
Tid:: Kl.13.00
Omkring:: En masse troldmænd og hekse.

Den kolde vind og en knirkende dør, var nok til at få folks opmærksomhed. Lantis sukkede og var ikke den der ville have opmærksomheden fra folk. En Slytherin elev gik hen til ham og spurgte ham om alt muligt, men han svarede ikke. Eleverne fra hans kollegium syntes at han var respektfyld person, men selv syntes han at han ikke var noget særligt. Dog vidste han at han var bedre end Hufflepuf elever og Gryffindor elever. Han sukkede og gik ned i hjørnet til ” hans bord” og satte sig ned, mens han trommede i bordet.

Roselle var taget ind på Den Utætte Keddel. Generelt kunne hun ikk lide at være der, da der var mange skræmmende typer, men det var ved at være et år siden hun havde fået en ingefær-øl, så hun tænke at hun ville tage ned og få sig en.. bare for at lave noget - og desuden var der jo også turen derhen. Hun skubbede - med en smule besvær - den slidte, gamle, store dør op, og trådte ind.
Rummet lyste nærmest op, da hun - i sin lyseblå skole uniform; lyseblå kjole, blå sko, sorte nylonstrømper, og hat på skrå - trådte ind i rummet. Hun kiggede sig omkring, og sukkede da der blev fuldstændig stille derinde. Hun kunne tydeligt høre nogle piger fra Hogwarts visketiske omkring hendes uniform og om hvor hun kom fra. Der var en mande-stemme som sagde noget vammelt og en grinen fra hans sidekammerater, idet hun gik forbi. Hun ignorerede dem alle og gik op til baren, "Ingefær-øl, tak", sagde hun høfligt og kiggede sig omkring efter et bord.

Lantis kiggede op i løftet og havde lige set en pige komme ind. Hun lignede en fra Beaubetox og hun virkede elegant, alt det man skulle være for at gå på Beaubetox skolen. Han sukkede og lukkede øjnene, mens en masse folk hviskede om hende og nogle sagde sjofle ting om hende. Lantis rejste sig hurtigt og gik over til den troldmænd der havde talt sjofelt om hende. ” vis du så gerne vil tale om hende, så sig det dog til hende. ” hvæsede han og kiggede ondt på manden. Troldmanden rømmede sig og grinte så, man kunne tydeligvis se at han var fuld. Lantis sukkede og gik ned til bordet igen og lod som om intet var sket.

Roselle blev forskrækket da en mystisk dreng rejste sig op og gik hen til den fulde troldmand, og råbte af ham. Det havde hun dog ikke regnet med at nogen ville gøre. Og især ikke den dreng - han lignede ikke sådan en type - men selvfølgelig havde hun efterhånden lært at under facaden var der altid noget blidt og kærligt, hun smilte svagt for sig selv og tog imod hendes øl, og betalte. Hun kunne ikke lide almindelig øl, men ingefær øl smagte godt nok. Hun gik med pæne, små skridt hen til hjørnet - hen til drengen - og stod med det store glas øl, som fik Roselle til at ligne en lille pige. Hun rømmede sig let, men kom i tanke om at det var uhøfligt at gøre sådan, "Tak", sagde hun stille, og kiggede på ham.

Lantis kiggede på hende og smilte et koldt men lidt venligt smil, mens han kørte en hånd gennem sit mørke brune hår. ” det var så lidt ” sagde han hurtigt og kiggede rundt i den utætte kedel. Han sagde ikke så meget, men det var sådan han var. Han kiggede på pigen igen og gjorde ikke mine til at smile eller sige så meget. ” Lantis ” sagde han hurtigt og var så stille igen. Han gad ikke at tale, men han gjorde det nu og da.

Hun maste læberne sammen, så de var en lige linje, og nikkede kort, "Roselle Antoinette Bellamont", sagde hun høfligt, og slap øllen med den ene silkehandske-beklædte hånd, og rakte den hen imod ham. Hun smilte svagt - hun havde altid lært at det var høfligst hvis man sagde sit fulde navn, og gav hånd. Hun kiggede imødekommende på ham, og ventede på han ville tage hendes hånd.

Lantis smilet hurtigt, og tog hendes hånnd og klemte den. " Lantis Felio Williams " sagde han så og ville ikke være uhøflig. Han kiggede på hende og gav hende et lille venligt smil, men det var ikke så venligt ligesom hendes.

"Lantis Felio Williams", mumlede hun, så hun ville kunne huske det senere.
Hun kiggede ned på stolen foran sig, som var på den modsatte side af bordet - overfor ham.
"Må jeg.. slå mig ned?", spurgte hun venligt, og holdte om glasset med begge hænder, mens hun kiggede roligt på ham.

Han kiggede på hende og nikkede en enkelt gang. Han kiggede på hende og et lille smil spillede om hans læber, mens han stadig trommede i bordet. " hvorfor er en som dig her ?" spurgte han og hans læber blev en lige streg igen. de fleste fra Beaubetox syntes at de var bedre end dem fra Hogwarts.

"En som mig?", spurgte hun undrende. Hun vidste godt at de fleste elever fra Hogwarts troede at Beaubetox-elever, troede at de var bedre end alle andre, men det var for det meste kun dem fra Elefsina der mente det. Roselle følte sig OVERHOVEDET ikke mere værdi end andre. Hun håbede ikke at Lantis troede at hun var en fra Elefsina..

Lantis kiggede på hende og et mikro smil spillede om hans læber, det var et af de smil man ikke så tit på hans ansigt men nogle få havde set det. " en som dig, ja" sagde han anerkendende og hans lille smil forsvandt igen. Han kunne ikke smile vis der ikke var noget at smile over. Han sukkede en gang og kiggede på hendes ansigt igen og studerede det. Hun var meget smuk og anderledes, hun virkede speciel ?

Hun smilte, og rødmede let. Hun satte sig ned på stolen ved siden af ham, og satte sit tunge krus på bordet, og betragtede kort hendes hænder og ømmede sig. De var blevet helt røde, da hun hvade holdt på kruset på en akavet måde.
Hun lagde hænderne i sit skød, og så meget lille og skrøbelig ud. Hun kiggede kort rundt, og så at der stadig var folk der kiggede.. På en måde kunne hun godt forstå det, da Lantis og hende ikke just lignede nogen der sådan.. var venner. Selvom sådan noget aldrig stoppede Roselle i at få venner, eller være venlig. Hun kiggede på ham og smilte skævt, "Nå.. Hvad er du så for en?", spurgte hun med en blid stemme.

Lantis kørte en hånd tænkende gennem håret, og man kunne se på ham at hans "mur" stadig var oppe, men at den langsomt var ved at falde sammen. Han var ikke så nem at komme ind til vis man ikke var renblodet o.s.v men vis man talte venlig til ham og ikke var bange for ham, så var han faktisk nem at komme ind til. " Jeg er kold og enspænder" sagde han stille og trommede svagt på bordet. Han kunne kun udtrykke sine følelser gennem sang og han havde faktisk skrevet en sang. Men den havde han kun synget da han var elleve år og det var kun hans mor der havde hørt ham. Han smilte lidt og kiggede så på hende. " Det er sådan jeg er" sagde han med en venlig tone og smilte hurtigt til hende, før smilet forsvandt. Og hans kolde facade kom op igen.

"Du virker ikke specielt kold..", sagde hun logisk og trak let på den ene skulder.
Hun smilte svagt *Mon jeg kan komme ind til ham?* hendes 'job' var jo at komme ind til folk, og få dem til at slippe deres hårde facade, og åbne om for deres blide næstekærlighed.
".. Synes jeg i hver fald ikke..", tilføj hun, og smilte endnu engang.

Lantis kiggede på hende og hævedet det ene øjenbryn. " der er mange andre der vil sige dig imod " sagde han bare, med sin kolde stemme og rejste sig hurtigt. Han var blevet tørstig og gik langsomt og elegant op mod bartenderen. " Ingefær øl " sagd ehan bare og trommede stille i bordet mens han ventede. DA manden kom tilbage betalte han og gik ned og satte sig på stolen igen. " som sagt, mange vil sige dig imod" sagde han stille og tog en tår af sin Ingefær øl. Han kendte en masse som ville sige hende imod vis hun spurgte dem. Han smilte ikke mere, men tilgengæld kunne man se at hans øjne smilte en lille smule.

Hun skulle til at svare, men blev afbrudt af hendes forskrækkelse over at han pludselig rejste sig op. Først troede hun at han gik, fordi han var træt af hende.
Hun sukkede, men da hun så han kom tilbage, lyste hun lidt op igen. Hun ville vente med at sige noget til han havde sat sig, "Jeg er ligeglad med hvad andre mener.. Det handler ikke om hvad andre siger eller tænker, hvad hvad du mener. Jeg føler ikke at jeg skal lade andres meninger påvirke mine.. Og det burde du heller ikke..", sagde hun alvorligt, men lige til. Hun smilte svagt bagefter, det var ikke tit hun sagde så lange sætninger af gangen. Hun tog fat i det store glas - som på Lantis så så lille ud.. Måske fordi han var en del højere end hende - og nippede let til øllen og skar ansigt. Den var altid stærk ved første slurk.. så vidt hun huskede.

Lantis trak på skuldrende og svarede ikke med det samme, på det hun sagde. Han kiggede tænkende rundt og smilte ikke mere, da han ikke havde noget at smile af. Hans blik stoppede på hende igen og han kiggede alvorligt på hende. " Jeg er som jeg er " sagde han og hentydede til at han ikke ville ændre sin mening om sig selv. Han kiggede op i loftet og kørte en hånd gennem sit korte hår. Han var ikke van til at folk han ikke kendte smilede til ham, så venligt. Han kiggede på hende igen og så alvorlig ud.

"og jeg er som jeg er..", sagde hun og afsluttede hans sætning - selvom det nok ikke lige var det han ville sige.
Hun satte sin ingefær-øl ned på bordet, så det udgjorde et lille bump. Hun lagde mærke til at han ikke smilte mere, og kiggede væk, og ned på hendes hånd som holdte om glasset, og sukkede. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige. Noget af hendes løst-hængende hår, røg ned i øjnene på hende, og hun kørte det om bag øret i den ene side, men kom i tanke om hvor dum hun så ud når hun gjorde sådan og tog det ned i ansigtet igen, og rystede hovedet og puffede så lidt i håret.

Lantis kiggede på hende og grinte meget lavt. " du behøver da ikke dit hår for mig " sagde han sarkastisk og i en drillende tone. Han syntes det lød dumt, men han havde jo ikke noget særlig klogt at sige. Han var ikke den der jokede meget men nu og da kunne han godt finde på det. Han kiggede på Rosie og smilte et hurtigt smil som forsvandt igen.

Hun skulede ondt til ham, men små-lo så lidt, "Det bestemmer jeg vel selv?", sagde hun selv i en drillende tone, og lagde sine hænder i skødet igen, "Jeg gjorde det kun fordi jeg ved hvor dum jeg ser ud, når håret er om bag ørene..", sagde hun og trak på skuldrene, og tog endnu en slurk af sin ingefær øl. Hun sukkede lavmælt, og kiggede lidt rundt i baren. der var stadig nogle der få gange skimmede derover, og hun fik øjenkontakt med en, og kiggede så hurtigt over på Lantis.
Hun rettede lidt på sin siddestilling, og gloede sig i nakken og lod sin arm hænge om hendes skulder.

Lantis kiggede på hende og smilte hurtigt. Han var ikke van til at smile så meget, men der avr jo noget han kunne msile over i dag. Han kiggede på hende og lagde hovedet lidt på skrå, mens han kiggede undrende på hende. Han trak på skuldrene og tog en tår af sin ingefær øl og kiggede så op i loftet igen, mens han ikke vidste hva han skulle sige.

Hun sukkede, "Sig et eller andet..", sagde hun med lille stemme, og kiggede på ham.
Hun lagde det ene ben over det andet, og vippede let med benet. Hun tog en stor tår af hendes ingefær-øl, og det så ikke nær så fornemt ud, som det burde - i forhold til at hun var fra Beautbatons.
Hun satte øllen på bordet igen - nu med et ordentligt >bump<.

Lantis kiggede på hende og klukkede koldt. " skal man ikke være elegant på din skole ?" sagde han i en drillende tone og viste at hun havde fået hans opmærksomhed. Han kiggede hurtigt ned på sin ingefær øl, der næsten ikke var drukket af. Han var ikke så tørstig lige nu, så han lod den bare stå. Han kiggede op på hende igen og gav hende et smil, der var koldt men i forhold til sine andre smile var det et venligt smil.

"jo.. men der er jo ingen der kender mig her? Så kan det vel være lige meget!", sagde hun og trak på skuldrene og smilte. Hun tog en slurk mere, og skar ansigt, "Eller.. du kender mig", tilføjede hun og satte øllen ned - der var ikke særlig meget tilbage - og havde først lige indset at hun faktisk var ved at få sig en ny ven - eller håbede på at få en. Hun kiggede op på ham og smilte skævt.

Lantis kiggede på hende og smilte et koldt/venligt smil. " ja, du kender da mig " sagde han og skulle lige til at havde sagt at hun havde glemt ham. Han kiggede rundt og så tilsidst på Rosies ansigt. Hun var faktisk køn og hun var venlig selvom han var en kold person.