Ny kost og udstyr?

Årstid : Vinter
Dag : Fredag
Vejr : Det sner og Overskyet
Sted : Diagonalstræde
Tid : 14:05

Sneen lade sig på alle de sorte kapper der gik gennem Diagonalstræde. Lantis borstede sneen af sine skuldre og sukkede engang, så man kunne se hans ånde i kulden. Der var koldt, men det var de færreste der lagde mærke til det da de alle gik hurtigt gennem gaderne. Lantis sukkede endnu engang og var på udkig efter en ny kost. Han var angriber på hans Quidditch hold og han ville have en ny kost, da han ikke kunne lide sin gamle. Han gik over til butikken hvor kostene stod udstillet i vinduet. Han åbnede langsomt døren og gik ind i varmen. Alle kostene lå enten på hylder eller hang. Lantis kunne dem alle. Prestissimo , Nimbus serien, Cleansweep serien, Comet serien og Shooting Star. Lantis kendte alle dissek oste fordi at han havde en bog med dem derhjemme og desuden elskede han Quidditch. Der var også koste udstyr, men det ænsede han ikke så meget da han beundrede kostene.
En mand stod bag disken og kiggede på Lantis. " Jeg kan se at de kigger på kostene Hr." sagde han og smilte til Lantis, som bare nikkede en enkelt gang. Lantis gik hen til Pestissimoen og kørte langsomt en hånd over den. Han overvejede hvilken kost det skulle være, og han syntes at pestissimoen var en smuk en. " Denne her " hviskede han svagt og tog ordenligt fat om kosten.
Han kiggede lidt rundt og ville se om de rogså var noget Quidditch udstyr som han kunne bruge.
Lantis kiggede rundt i butikken engang til og lagde mærke til at der ikke var andre end ham selv herinde. Han gik hen til Quidditch handskerne og stod og kiggede på dem. Han ville købe dem i drageskind. Han smilede koldt og viste ingen tegn på følelser mens han kiggede videre efter noget udstyr.

En pige på de 16 kom med elegsnt gang gående ned igennem diagonalstrædet. Den unge pige havde en udstråling og holding som sagde Her kom jeg, find dig i det eller ej, for jeg ejer dig. Pigen kørte en hånd gennem det lange sorte hår der hang løst ned af ryggen på hende.
Pigen hed Ailyn og kom fra Frankrig. Hun gik på Beauxbatons, 6 årgang, men var pga noget shopping taget til London.
Den lettere snobbede elegance som lå over hende og som blev afspejlet i hendes kolde mørke øjne. Hun fik øje på en lille gruppe småbørn. De stod alle sammen foran en butik, og efter hvad hun regnede med det var the Quidditch shop de stod foran, og da hun kom tættere på fandt hun ud af at hun havde ret. Et lille koldt smil begyndte at spille på hendes læber.
"Så flyt jer dog!" Sagde hun med en overlegen stemme til de små børn i det hun gik lige igennem flokken og ind af døren til the Quidditch shop. Da hun kom ind af døren kiggede hun først på om der var nogle i butikken. Det var der. Men den som tiltrak hendes blik var en fyr på hendes egen alder. Det var egentlig ikke fordi hun kunne se om han var smuk eller grim, men fordi han stod med ryggen til. Ailyn blev nysgerrig efter at se om han var en som skulle disses, dog ville hun ikke vise det så som altid holdt hun sin koldefacade oppe. Den som var hovmodig og let til overlegenhed og hån.

Lantis havde både set og hørt denne højlydte pige komme ind, men han gad ikke vende sig om for at se på hende. Han trak på bare skuldrene og gik hen mod drageskinds handskerne, mens han stadig havde Pestissimoen i hånden. Han vidste præcis hva han ville have, men det kunne jo ikke skade at kigge på tingene og måske håne ejeren ? Han smilte koldt for sig selv og kiggede på pigen ud af øjenkrogen. Hun så stolt ud, men han ville vædde med at hun ikke kunne fornærme nogen af hendes egen slags. Han sukkede koldt og gik hen mod disken, hvor han kiggede tomt på manden. Lantis fik øje på nogle sorte briller, med slange skind. " Hva koster de der?" sagde han koldt og talte kun fordi at det var nødvendigt. Hans stemme var kold og mørk i det og de fik de fleste folk til at frygte ham. " D-D-De koster 20 G-G-Galleoner, H-Hr" stammede manden og Lantis smilte koldt. " jeg skal have kosten her, Handskerne og brillerne" sagde han og hans stemme og holdning viste ingen følelser. De eneste man kunne se ved ham var at han var kold og følelsesløs, men det var han nu ikke helt.

Ailyn iagtog alle fyrens bevægelse. Den måde han gik på, talte, stod ja alt. Og jo mere hun så jo mere nysgerrig blev hun. For fyrren virkede til at være en som var som en fyr skal være efter hendes hoved. Kold, hård, ublød. Hvad kaldte de dem her i England? Slanger? Slytherin. Ja det måtte han vel være. Efter de enkle lektioner hvor hun rent faktisk havde hørt en smule efter vidste hun at Slytherin var Englands Elefsina.
Efter at Ailyn havde stået og hørt den korte ordvæksling mellem fyren og manden besluttede hun sig for at komme lidt tættere på. Ailyn begyndte at gå. Hendes gang afslørrede at hun havde en elegance som bare sagde at hun ejede alt og at ingen skulle prøve at komme på tværs af hende, da målet jo helligere milderne.

Lantis vendte sig om og så direkte på pigen, hendes gang ja det hele viste at hun ikke ville lade andre trampe på hende eller lade andre bestemme over hende. Han kiggede på hende og han viste ingen hvem han var. Alle skulle være bange for ham, ingen måtte elske ham endnu. Han kiggede på hende og man kunne se at han var en ægte slytherin. Lantis sagde ikke noget til hende, men kiggede bare på hende og hans blå/grønne øjne var tomme, ingen tegn på følelser.
Selv nogle af lærerene på skolen var bange for ham, men det var kun fordi at hans far var en morder/voldtægtsmand men det fik bare Lantis til at hade sin far mere. Hans far var en blodforrædder, og han havde ødelagt hans mors liv. Han kiggede på denne pige og kiggede på hvordan hun gik og hendes holdning. Hun var lige en pige efter hans hovedet, men han ville ikke udtale sig om det eller på nogen måde vis hende det. Han sukkede koldt og fjernede sig ikke fra det sted han stod, da han ikke var den venlige type.

Ailyns mørke øjne mødte hans. Et koldt glimt kom over hendes blik.
*Mhh.. han er da ikke grim* tænkte hun roligt, mens hun diskret så ham an.
Der var ingen tvivl, havde denne fyr gået på Beaux var han kommet på Elefsina, uden et eneste spørgsmål fra nogle. Mens hun kiggede på ham overvejde hun at bryde tavsheden, få et navn eller noget. På en eller anden måde var hun utrolig nysgerrig lige nu. Det var næsten helt irreterende, for normalt var hun det aldrig, dog ville hun ikke vise sin irretation, da hun ikke ønskede at skræmme fyren så han løb skrigende bort. For hvordan skulle hun så få svar på sine spørgsmål? Men Ailyn sagde ikke et ord til ham.

Lantis kiggede på hende og kunne nærmest se på hendes udstråling at hun kom fra Beaubetox skolen, den skole som troede de var bedre end alle andre. Han trak på skuldrene og kørte en hånd genenm håret. Han kom i tanke om de fre kollegier på skolen : Elefsina, Bellapais, Athen og Olympen. Han sukkede og tænkte nok at hun kom fra Elefsina, det onde kollgie. Han kiggede på hende og var kun en lille smule nysgerrig, men dog kunne han godt styrer den da han havde lært det gennem alle disse år hvor han havde gået alene og mobbet de andre kollegier. Han kiggede hende i øjnene og hans egne blå/grønne øjne var kolde og tomme. Han overvejede kort at sige noget, men holdte sig for sig selv. Han sukkede og opgav da denne pige sikkert var meget stædig. " Er jeg virkelig så intrerresant?" spurgte han koldt og kiggede på hende med hans facede. Den kolde, elegante og tomme facade.

Ailyn så lidt på ham og blev positivt glad over at det ikke kun ovar udenpå han var kold, men at han også var kold indeni. De afslørrede stemmen.
"Uintrerresant er du ikke" Svarede hun køligt og med et stref af tilfredshed som også kunne virke en smule overlegent hvis man ikke var van til at snakke med en som var kølig.
Hun slog kort blikket ned for ikke at virke for stirrende, men lige i det hun havde gjort det fortrød hun og så langsomt op på ham. For drenge som var meget pop eller på andre måde u-kolde, kunne dette godt se flirtende ud, men for folk som hun gættede på at han var ville det nok mere ligne et tegn for underforstået og høflih respeskt, hvilket de i hendes ubevidste sind også var, hun havde bare ikke tænkt nærmere over det.

Lantis kiggede på hende og en lille hentydning til et smil spillede om hans læber, men det forsvandt hurtigt da han ikke smilede meget. " det er da rart at høre " sagde han koldt og begyndte at gå over mod døren. Han havde klappet hende på skulderen for at drille hende, inden han var gået hen mod døren. Han talte ikke så meget, derfor vidste han ikke hva han skulle sige og han ville ikke virke nervøs foran nogen. Han åbnede døren og trådte ud i kulden. Sneen landede spå hans jakke og han borstede det væk med det samme. Lantis kiggede ned og et lumsk smil formede sig om hans læber. Han tog noget sne op i hænderne og formede det hurtigt. Et kast skulle der til også ville han grine en høj kold latter. Han kastede bolden efter en gammel troldmænd som stod og så sur ud. Lantis grinte koldt og kun pigen inde i Butikken ville kunne høre ham. Han fortsatte med at gå men denne gang gik han langsomt og fortrød lidt at han var gået, men nu kunne han ikke vende om igen.

Som en refleks tog hun sig til den skulder han havde rørt. hun kiggede efter ham og hendes nysgerrighed blussede op igen. Hvad bilte han sig ind i bare at ja bare at gå uden at hun havde fået svar på noget som helst? Næ nej, sådan fungerede verden ikke. Ingen gik uden hun ville have det! Basta. Ailyn begyndte at gå mod døren, og lige da hun tog fat i håndtaget for at åbne døren hørte hun en latter. Hun stod lidt og lyttede til hvem det mon kunne være da den kolde tone i latteren lød meget som drengens. Ailyn åbnede døren og så sig hurtigt omkring efter ham. Hun fik øje på ham. Ailyn begyndte med hurtige, faste og elegante skridt at gå hen i mod ham.

Lantis kiggede tilbage og kiggede med et koldt smil på hende. " følger du efter mig?" spurgte han i en drillende kold tone og satte farten mere ned, så hun kunne indhente ham. Han kunne se på hende at han havde fornærmet hende, men det tog han sig ikke så meget af. Han skulle jo nå tilbage til slottet i tide. Han kiggede på hende og grinte en kold latter, mens han stadig igk baglæns og kiggede på hende. Hun var anderledes and alle andre piger, for de ville sikkert havde opgivet at følge efter ham men hun fortsatte bare. " Du er en stædig en " sagde han og rystede på hovedet, mens han stadig gik for han ville ikke stoppe helt op.
Folk kiggede på pigen, mens Lantis bare gik baglæns og ramte ikke noget. Han kunne godt forstå hvorfor folk kiggede på hende, men han ville ikke selv stirre på hende. Han smilte et kold og tomt smil til hende og stoppede så endelig helt op.

Ailyn satte farten en smule op men ikke så meget at det lignede hun forhastede sig eller noget andet. Men hun kom hurtigt op på siden af ham.
Da hun hørte hans ord fik hun lyst til at være som et lille barn og række tunge, dog gjorde hun det ikke.
"Nej" sagde hun med påtaget uskyldig stemme, dog uden at det kølige røg af.
"Jeg forfølger dig ikke, går bare samme vej" sagde hun i samme kolde og drillende tone som ham. Et lille koldt fnis undslap hendes smalle læber da hun hørte hans næste ord, og hun slog blikket ned. Denne gang for at han ikke skulle se i hendes øjne at det var en bemærkning som morede hende.
"Jep, det siger man" Hun skyndte sig at få styr på sit blik inden hun igen så på ham
"Hvad hedder du?" spurgte hun for at få opmærksomheden over på ham.

Lantis kiggede på hende og et koldt smil formede sig om hans læber. " Lantis " sagde han og sukkede, så man kunne se hans ånde i den kolde luft. En masse folk så på dem, mens de gik men Lantis ignorede dem bare. " Hva med dig?" spurgte han for at få samtalen væk fra ham selv. Han kiggede på hende og hans smil var stadig koldt, ligesom luften omkring dem.
De hvide snefnug lagde sig i hans hår og smeltede langsomt, og de fik hans hår til at glimte svagt i det sollys der nu var. Han kiggede op på skyerne og lød sine tanker flyve. alle disse mærkelige ting der dukkede op i hans hovedet spekulerede han over, men pigens ansigt dukkede lige pludselig frem i hans tanker. Han rystede på hovedet, som om at han kunne få tanken væk, det var ikke fordi at hun ikke var smuk eller sådan noget. Nej hednes ansigt var bare kommet så hurtigt at han var blevet forskrækket, men det havde man ikke kunne se på ham. Lantis kiggede på hende igen og smilte et koldt smil, som nogle gange fik de mindre elever til at frygte ham.

"Nu skal du ikke trække opmærksomheden væk fra dig selv" sagde hun spøgende, og var udemærket klar over at det var det hun selv havde gjort.
"Men jeg hedder Ailyn" Sagde hun med et lille koldt smil. Hun kiggede på ham og undrede sig lidt over at han stadig gik baglens, dog unlod hun at spørge eller nævne det.
Ailyn mærkede de blikke som faldt på dem, men hun var så van til dem at hun nu bare ignorede dem. Hun var jo alligevel bedre end dem, så de var ikke ligefrem værdige at blive set på. Medmindre hun havde det kedeligt eller bare var i ondt humør.

Lantis kiggede på hende og smilte et tomt smil, mens han vendte sig om og gik ordenligt. " Pænt navn " sagde han med en tomt tone. Han kiggede rundt på alle butikkerne, mens han stadig kiggede ud af øjenkrogen på hende.
Han vidste ikke helt hva han skulle sige.

Hun skjulte den lille ovarraskelse det var for hende at hangav en kompliment.
"Tak" Sagde hun med samme rolige og kølige tonefald som før.
"Hvor du fra?" Spurgte hun med et lille smil, som stadig var koldt. Dog var der en smule ægte over dette smil.

Lantis kørte en hånd gennem håret og kiggede på hende, mens han smilte et skæv dog koldt smil. Han sukkede en enkelt gang så man kunne se hans ånde i kulden. " Jeg er fra Hogwarts " sagde han med et koldt grin " og jeg bor på en gård tæt på london " tilføjede han vis det nu var det hun ville vide. Lantis kiggede op på himlen, mens han børstede noget sne uda f hans hår og væk fra hans skuldre. " hva med dig?" spurgte han med et koldt smil, som i hans øjne ville være venligt.

Hun bemærkede hans bevægelser og hans ord.
"Okay, jeg er fra frankrig og går på Bauxbatons. Jeg bor med min familie i sydfrankrig i en by kaldet Klorí" sagde hun og så på ham med det samme smil som før.

Lantis kiggede på hende og smilte skævt. Hans smil var koldt og man skulle ikke tro der fandtes nogle følelser i denne drengs sind. Han kiggede rundt og lagde mærke til alle detaljerne omkring ham, men han lod blikket stoppe på Ailyn og beundrede hende. Han havde ikke mødt mange piger som var ligesom ham selv. Kold, ond, stolt og fulblod. Han kiggede på hende og sendte hende et "venligt" smil. Han pustede ud så man kunne se hans kolde ånde. Lantis blik var hurtigt på hende igen da hun talte. " Frankrig " sagde han og smilte. Han sukkede og kom til at tænke på at så kunne han nok ikke se hende igen. " så ser vi nok ikke hinanden igen " sagde han og hans tone var stadig kold. Han kiggede rundt endnu engang og vidste ikke helt hva han skulle sige.
Lantis fik en skør tanke og det fik ham til at grine koldt. " måske?" sagde han stille og tænkende. " kunne du komme og besøge hogwarts " sagde han og grinte. Han kiggede på hende og ville høre hva hun syntes om idéen.

Ailyn standsede kort op da hun hørte hans ord. Hun lagde hovedet let på skrå og tænkte kort.
Da hun hurtigt havde tænkt begyndte hun at gå igen.
"ja.." sagde hun med stille stemme som afslørrede at hun stadig tænkte lidt. Da hun hørte hans idé
blev hendes stemme som før da hun svarede.
"Lyder som en super idé. Du kunne også komme til Beaux på et tidspunkt" Der kom et let skær af
drilagtighed i hendes kolde mørke øjne.
Det kunne rent faktisk være fedt at mødes med ham igen. Han var en spændende person, men
kold. Men yeah okay det var så også det som gjorde ham spændende.

Lantis kiggede på hende og grinte lidt. Det lød som en sjov ide, men mon ikke hendes rektor ville tro at han var et afskum. " Det ville være sjovt " sagde han grinende og smilte koldt/venligt til hende. Han studerede hendes mørke øjne og undrede sig over hvorfor hun fik det glimt i øjet. Lantis sukkede engang og hans ånde kunne ses i kulden.
En flok unger stod og blokerede hans og Ailyns vej. Han kiggede koldt på dem og da en af de små unger kiggede op på ham, så han sit eget ansigt afspejle sig i drengens. Han prøvedet at ignorer det og sukkede koldt af drengen. " Ryk jer, i rollinger" hvæsede han og fortsatte sin gang.

Et lille ansigt, med det kolde udseende. Han ville ikke sige noget og han lod sig ikke findes i vis andre behandlede ham ondt. Han hvæsede altid ingen skulle hundse med ham. " Forsvind" hvæsede den lille dreng til manden som stod med åbne arme foran ham. Manden gjorde ingen mine til at gå og Lantis var parat til at springe på ham. Han ville ikke finde sig i at denne mand kaldte ham hans far. " Du er ikke min far!" hvæsede han lige op i fjæset på manden. Lantis spyttede manden i ansigtet og vendte om på hælen, mens han gik. Han var kun 6 år..

Det ansigt den lille dreng havde sendt ham mindede ham om dengang han havde sagt alle disse ting til sin far. Lantis fortrød det ikke og han var glad for at han havde gjort det, men denne dreng kunne ende med at have en far som var morder/voldtægts mand. Lantis rystede på hovedet og slog den tanke væk. Hvorfor bekymrede han sig også om disse små børn? Han kiggede på Ailyn igen og håbedet på at hun ikke havde lagt mærke til at han havde var faldet ind i sine tanker i et lille stund.

Ailyn så kort på ham inden hun flyttede blikket til de små børn.
"Ja" sagde hun med et kort grin. Hun havde stadig blikket rettet mod børnene.
*flyt jer så!* tænkte hun og håbede at de bare ville gøre det for hun orkede ikke at skulle til at tale
med dem. De var jo ikke i nærheden af det kvalitet som hun eller for den sags skyld Lantis havde.
De var jo bare små undermålere. Hun skævede kort til Lantis inden hun igen så på børnene. De
lignede nogle der var på alder med hendes lillebror. Hun sendte en af de små drenge der stod der
elevatorblikket. Bare for at sammenligne ham med sin bror.
*Ja det er tydeligt. De ejer ikke samme kvalitet* tænkte hun køligt, dog var der et lille smil som
bredte sig på hendes smalle læber. Smilet var som hendes blik - køligt men med et drillende strejf.