Tidsfordriv

"så du en panda!" sagde hun hurtigt og grinede "jeg er typen der næsten aldrig er sur, men når jeg er er det ikke så godt!" sagde hun og lo igen "jeg er MEGET nysgerrig og stikker tit næsen for langt frem" sagde hun og lagde hovedet på skrå og betragtede ham "når panda nu skal jeg høre lidt om dig!" sagde hun drillende

"Ja, det kan jeg godt være," sagde han stille. Han betragtede hende, mens hun snakkede. Faktisk lidt for betragtende, han var lidt forstenet, men rystede på hovedet, hvor efter han smilte varmt til hende. Han smilte. "Okay... Jeg er en romantiker. Lidt af en player, leger og manipulere med folks følelser, medmindre jeg virkelig er forelsket," sagde han med et svagt smil.

hun lavede en trutmund og grinede "manipulere jatak! Men det bliver nok lidt svært her jeg har det med at være ret immun!" sagde hun drillende og prikkede ham blidt på næsen "man kan ikke manipulere med en tom skald!"

"Skulle jueg have kysset dig der?" spurgte han med et smil, og grinte lidt. "Jeg kan sagtens manipulere dig. Jeg vil bare ikke. Da du ikke har gjort mig noget," sagde han med et svagt smil. Han modtog et lille prik, og grinte blot af det.

"du kan ikke, du tør ikke!" sang hun drillende og rakte tunge af ham mens hun sang videre "lille panda tror han kan, men mit sind er en tom skald. Og det kan man ikke manipulere med!"

"Jeg har ike lyst til at manipulere dig. Og jo, jeg kan godt kysse dig!" sagde han, og kiggede på billederne rundt om dem, som rykkede tættere på, for at se bedre.

HUn grinede "jaah" sagde hun og spidsede læberne barnligt og ænsede ikke billederne

Han smilte varmt til hende, og lagde en finger på hendes læber. "HVad venter du på?" Spurgte han stille, og kiggede seriøst på hende, med hans varme, brune blik.

"jeg tænker nu ikke så meget" mumlede hun og så noget overrasket på hans finger mod sine læber "jeg.." hun så op på ham med et underligt udtryk målløs og et par af portrætterne var nærmest på vej ud af rammerne for at se nærmere

"Du skal passe på her omkring. Jeg ende med at kysse en pige, fordi at portrætterne fik lokket mig til det. Så hvis du vil have mig til at kysse dig, så råb det bare ud én gang. Og så bliver jeg nødt til det," sagde han med et smil, og lod sin finger køre ned ad hendes læbe.

Hun sagde ikke nået og slog øjnene ned, hendes kinder blev varme og hun nåede at sende flere skældsord til det. Hun så længe på ham, bare så uden at sige nået-Hun hadede at være mundlam

"Har du noget at sige nu? Vil du stadig gerne råbe?" spurgte han stille, og smilte varmt. Han rettede lidt på sit hår, så det sad okay igen. Han smilte. "Det er anden gang... vi skal op på tredive.. Kom nu," sagde han drillende.

"tredive?" sagde hun spørgende og rystede sig selv ud af sin trance "hvorfor det? Jeg vil da helst gerne overleve!" sagde hun og skulede til ham og smilede så svagt "skulle vi ikke gå lidt? min fod sover!" spurgte hun og så ned på sin højre fod med et irriteret blik

"Hvorfor skulle du ikke overleve?" Sagde han med et smil, og rejste sig. "Jo, kom da. Vi går," sagde han stille, og gik med små skridt.

"bare lidt rundt her ved trapperne jeg skal bare lige have gang i foden" sagde hun smilende og fulgte med ham "æhh" begyndte hun men skød det til side, i stedet fulgte hun hver og en af hans bevægelser og betragtede hans ryg, hans hår, hans tøj alt!

"Æhh... Hvad?" Han lod hende ikke slippe så let, og ville forvirre hende, så hun smilte. "Sandsynlighed... Det plejer at virke på, hvad folk tænker..." mumlede han for sig selv. "Har du egentlig nogetsinde lagt mærke til, at bananer i Pyjamas, ikke er rigtige bananer," sagde han, og krydsede fingre for, at det virkede.

"hvad?" sagde hun lettere forvirret "bananer i pyjamas næh det har jeg ikk, men det er vel meget sandsynligt da de også har pyjamas på... Det er nok heller ikke helt normalt!" sagde hun tænksomt og rynkede brynene "heeey hvad er det du prøver på!" sagde hun og kneb øjnene sammen

"Okay... Du må improvisere," sagde han, og brummede. Han mumlede noget utydeligt. "Ja, det kunne jeg. Jeg mener, jeg tænker jo kun på, hvad hun tænker på." Han trak sin stav og smilte. "Alle som virkelig snakker, sig nu noget jeres tanker!" rimede han, og svang sin stav. Et lys fløj op over taget. "Hvor kom vi fra?" spurgte han, og trak staven væk, inden hun bemærkede det.

Hun trak på skuldrene "jeg tænker ikke rigtig over noget, jo jeg er SÅ træt af de portrætter!!" sagde hun og ræbbede af et af de nærmeste der fornærmet stak næsen i vejret og vendte ryggen til "de vil se alt og høre alt! det er derfor jeg er imod billededer på værelset"sagde hun uden at tænke over hvad hun snakkede om andet end at fornærme de ondsvage portrætter, de afledte hele hendes opmærksomhed og alt det hun havde haft i hovedet før forsvandt kort.

"Hvad tænkte du på før?" Spurgte han lumsk, for at se om hun ville tænke over det, og svare: Det vil jeg ikke sige, men hun skulle jo nærmest bukke under. Han smilte stille, og kiggede efter maleriet. "Godt lavet... Alligevel," sagde han med et smil. "Hold op, hvor er du sød og hot," sagde han, og slog hånden op for munden. *Åh nej, bagslag!*, det han tænkte, blev derefter forvandlet om til ord: "Åhh nej, bagslag," sagde sukkede.

Hun vendte sig med et ryk "veent lige lidt du!" hun grinede "du bruger da vel ikke magi for at få at vide hvad jeg tænker gør du!" sagde hun drillende "hvad syntes du om mig!" sagde hun da hun var ved at få fat i hvad den magi handlede om "kan du lide mig?" blev hun drillende ved og vidste at hvis han tænkte det ville han fortælle det, hun lo drillende og dansede rundt om ham

Han smilte stille. "Nej da," sagde han stille til svar, bag hans hånd. Han mumlede svagt, og smilte bare. Han fjernede sin hånd. *Nej, jeg har ikke brugt magi,*der blev lavet om til ord: "Nej, jeg har ikke brugt magi," sagde han med et smil. HVis han nu ikke tænkte sandheden, såv ille hun ikke vide det! "Hvorfor vil du vide det...?" spurgte han stille, og holdte en kort pause. "Det sagde jeg ikke. Jeg sagde, at du var hot, sød og fantastisk," sagde han, og slog sig selv med flad hånd i panden. "Jeg har aldrig væert god til besværgelser..." sagde han indrømmende.

HUn grinede "der må jeg desværre virke selvglad og sige det er en af de få ting jeg er dygtig til!" sagde hun drillende og svang sin stav med en svag mumlen "den burde være opløst nu" sagde hun og klappede ham på hovedet "bedre held næste gang" sang hun og prikkede ham på næsen

"Jeg kunne svare dig, men så skal du svare mig," sagde han med et svagt smil. "Du skal svare først så," sagde han stille, og kiggede op i loftet.

"svare på hvad?" drillede hun smilende og blinkede uskyldigt "måske forstår jeg bedre hvis du starter så ved jeg hvad jeg skal forklare om!" foreslog hun henkastet og drillende med et smil på læben og et glimt i øjet