Rektor på :: Beaubetons
Fulde navn :: Xenia Vita Williams
Blod :: Fuldblod
Alder :: 33 år
Uddannelse :: Xenia har arbejdet hos Ollivanders i et par år og blev så søger på det franske
Qidditch hold, men stoppede der og tog så en lærer uddanelse.
Tidligere skole :: Beaubetox
evt tidligere Kollegium :: Athen
Udseende :: Hun har langt krøllet har, grønne øjne. Høj og slank.
Personlighed :: Hun er sød, mod dem som er søde ved hende. Hun er retfærdig. Hun
respektere alle personer, bare på hver sin måde. Loyal overfor venner, familie og elever.
Kendetegn :: Hendes lyse krøllede hår, hendes smaragd grønne øjne og hendes sorte taske med et rødt ”X” på
Styrker :: Forbandelser, Forsvar mod mørkets krøfter, Besværgelser og at berolige mennesker.
Svagheder :: Talmagi, Animagi, Mugglerstudier og at styre sin vrede når hun snakker med mænd fra Durmstrang.
Baggrunds historie ::
Kapitel 1: Fødslen
Regnen piskede ned og det eneste man kunne høre i det store hus var en kvinde der skreg og nogle gange når der var helt stille kunne man høre hende gispe. Alle husalferne løb rundt og gik ud og ind af et værelse med håndklæder og en masse vand. ” Mere vand ” skreg en mande stemme med en fransk accent. ” Barnet kommer snart ”
Kvinden skreg endnu en gang, men denne gang var det ikke kun en kvindes skrig man kunne høre men også en lille babys graden. Tamara som havde skreget i hele 5 timer trak nu vejret i små gisp, mens hun lyttede til den lille baby der græd.
” det blev en pige ” sagde en lille husalf og gik hen til Tamara med den lille baby der var svøbt ind i en masse hvide tæpper. Tamara smilte stolt til sin mand og kiggede så kærligt ned på pigen . ” Xenia Vita Williams ” sagde hun og Dominic på samme tid.
Det kom den lille pige til at hedde.
Kapitel 2: Brevet.
Vinden fløj om ørene på de to personer som sad på kosten. Den ene var en lille pige og den anden var en mørk håret mand. ” du skal lærer at flyve. Du bliver den bedste ” sagde han og smilte til den lille pige. Pigen nikkede glad og vidste at hun ikke ville skuffe sin far. Han havde været overhovedet på Athen. Dominic smilte til sin lille datter og lande elegant på jorden. ” nu går vi ind og venter ” sagde han med sin franske accent og Xenia tog hans hånd, mens de gik ind mod huset.
Xenia gik glad rundt i stuen og sang stille. Hun ventede på et brev fra en af de tre skoler, men hun ville allerhelst gå på Beaubetox da hun ville gøre sin far stolt. En ugles tuden kunne høres udenfor deres dør og Xenia klappede glad i hænderne. ” brevet! Brevet er kommet, se!” hvinede hun glad og pegede på uglen der sad i vinduet med et brev i næbet. Hun tog langsomt brevet ud af den hvide ugles næb og hoppede svagt. Hun håbede inderligt at det var fra Beaubetox og at hun nu skulle gå på samme skole som hendes far.
Xenia åbnede brevet langsomt og kunne mærke spændingen stige inden i hende. Hun skimmede svagt brevet og så kun på få af ordene. ”Frøken Williams.. blabla… Beaubetox!” hvinede hun glad og viste brevet til sin far. Dominic nikkede glad og smilte til sin datter. ” du er dygtig, mon petit trésor” sagde han med sin Franske accent og kyssede Xenia på panden.
Tamara kiggede ud fra køkkenet og smilte til sin datter. ” Tu es si intelligent, vous devenez une sorcière grande et importante” sagde hun og smilte. Hendes mor havde ikke lært at snakke ordentligt endnu så hun holdte sig til sit franske. Xenia grinte og nikkede, hun ville blive en stor og betydningsfuld heks en dag. Xenia glædede sig utrolig meget og vidste ikke at der ville ske en stor ændring i hendes liv.
Kapitel 3: Tryllestaven
Solen var ikke så højt på himlen, men det var nok til at man kunne se alt i Diagonal stræde. Xenia kiggede glad rundt og fniste svagt. ” Mama? ” sagde hun og lød som en fransker igen. ” Où allons-nous commencer?” Hun grinte en fin lille latter og havde helt glemt hvor de skulle hun først. Tamara smilte til Xenia og pegede på en butik med et stort skilt der var formet som en tryllestav. ” Ollivanders ” sagde Xenia glad og klappede i hænderne. Et af Xenias store ønsker havde været at arbejde med Ollivander og hjælpe ham med at sælge tryllestave. Og vis der ikke ville lykkes ville hun være Søger for det Franske Qidditch landshold.
Tamara åbnede døren for Xenia og hun trådte forsigtigt ind. Der var en lidt anderledes lugt end udenfor, her lugtede af Træ, røg og af støv. Hun smilte og trådte længere ind i butikken. En mand kom lige pludselig frem fra mørket og Xenia kunne spejle sig selv i hans briller. ” En lille ny elev?” spurgte han nysgerrigt og klappede hende på kinden. Hun syntes at manden lugtede af røg og støv, men hun beundrede Ollivander meget. Xenia nikkede og smilte stort. ” Beaubetox ” sagde hun og fniste. Hun elskede det navn.
Ollivander smilte til Xenia og nikkede så en enkelt gang før han forsvandt ind mellem alle reolerne med æsker. ” du skal huske min lille ven. Det er ikke dig der vælger staven, det er staven der vælger dig ” sagde han og kom tilbage med en stav i hånden. Staven var brun, men vis den var i den rette vinkel i lyset kunne det godt ligne at den skinnede rødt.
Da Ollivander rakte den til hende, tog Xenia den langsomt op i hænderne og hun kunne mærke en varme der kom fra staven og gik fra hendes finger spidser og ned i hendes tæer. Denne varme forsvandt lige så hurtigt som den var kommet.
Ollivander klappede lystigt i hænderne og smilte ” 1,5 tomme lang. Med inhjørninge hår og af piletræ. Den er let bøjelig og den er god til Forvandling og Forbandelser ” sagde han glad og gik over bag disken.
Xenia og hendes mor betalte for tryllestaven og gik så ud af butikken, efter at havde sagt farvel og tak til Hr. Ollivander. ” Han er en betydningsfuld mand, Mama ” sagde Xenia og smilte til sin mor. Tamara nikkede bare og smilte glad til sin datter.
Kapitel 4: Turen til Beaubetox
Lugten af røg var ikke til at undgå på stationen, men Xenia kunne godt lide den. Hendes mor, Tamara, stod og græd stille ved siden af Dominic som bare stod og smilte glad til Xenia. ” du skal nok blive en go’ elev ” sagde han og kyssede hende på panden. Tamara tørrede tårerne væk med sit tørklæde og kyssede Xenia på kinden også på panden. ” Vous avez été une grande fille. Tu vas me manquer” Xenia smilte og grinte så af sin mor. ” Ja, jeg er en stor pige nu. Og jeg kommer også til at savne dig Mama ” sagde hun og hulkede lidt og kyssede sin mor på kinden.
Fløjten kunne høres på hele perronen og Xenia vinkede farvel til sine forældre, mens hun gik ind i toget. Alle børnene skreg og larmede på gangene og nogle andre børn spillede seje, mens nogle helt tredje børn prøvede at stoppe larmen og balladen. Xenia smilte bare for sig selv, endelig skulle hun til Beaubetox.
Næsten alle kupeer var taget, men hun fandt en der var ledig og hun gik stille derind. Hun satte sine kufferter og alt andet op på hylderne der var over de røde sæder og satte sig så ned i et af sæderne. Hun kiggede ud af vinduet og betragtede det smukke Franske landskab de kørte forbi. Xenia smilte og lod sig falde hen i tankernes land og lukkede øjnene.
Efter et par timer blev der banket på Kupeens dør og en pige på hendes alder stod i døren. ” vi er der snart, så se at klæde om ” sagde hun i en venlig dog læreragtig tone og lukkede så døren og gik videre til og sagde det til de andre elever. Hun kunne høre pigens stemme fra den anden kupe og hun bad folk om at tie stille og tage deres skole kapper på.
Xenia rystede på hovedet og tog en lyseblå kjole med hat og det hele frem. Hun tog det på og snurrede en enkelt gang rundt. Hun syntes selv at hun så pæn ud i deres skole uniform.
Da Xenia steg ud af toget, fik hun sig en ordentlig overraskelse da hun så slottet. De smukke tårne og de smukke gange, ja alt var smukt.
Kapitel 5: Fordelingen
Alle i Storsalen snakkede som gale og det kunne høres helt ud i gangen hvor en stor flok 1. års elever stod og trippede nervøse. Der var en bestemt lille pige der ikke var ligeså nervøse som alle de andre. Det var Xenia der bare stod og var spændt på hvilket kollegium hun skulle på.
De store døre indtil Storsalen blev åbnet og den nervøse flok med 1.års elever gik ind. De var helt målløse da de så den smukke sal. Men de havde på fornemmelsen at hele slottet var uvirkelig smukt, så de tog sig sammen og gik op til hvor de havde fået besked på at stå.
Én efter én blev elevernes navne råbt op og læreren startede med at sige efternavnene først. ” Williams, Xenia ” råbte læreren og Xenia gik op på skamlen. Hun kiggede på alle de mennesker der sad i den store sal og kiggede spændt på hende, Mens de håbede at hun ville komme på et af deres kollegier.
Xenia fik hatten på og kunne ikke se folkene i salen mere, men der var en lille stemme i hendes øre. ” Du bliver noget stort en dag, min fine ven ” hviskede den og klukkede. ” Du kunne godt komme på Olympen.. Men nej, du kan mere end det ATHEN!” Sagde hatten og Xenia vidste at DA den sagde Kollegiet var det til hele salen.
Xenia løb glad ned til det bord hun skulle sidde ved og der fik hun skulder klap og nogle gav hende kram, mens du fleste bare ønskede hende tillykke. Og hun var glad for at være kommet på dette kollegium.
( mere kommer ^^ )
Ons Dec 30, 2009 11:56 pm
