Det nye år, et lysere år?

"Hmm, det var engang da jeg var lille, jeg sad ved en flod midt om foråret lige før min 2 års fødselsdag..Min bror sad ved siden af mig og vågede over mig med sit liv..jeg kiggede ned mod vandet og pludselig hoppede der delfiner, lavet af vand op af vandet, de sprang rundt og tilsidst ende det hele i et stort vandfald..Det har jeg i hvert fald fået fortalt for jeg kan ikke selv huske så langt tilbage!" sagde hun stille

Han så på hende "Det lyder ret vildt" konstaterede han og sendte hende et varmt smil, han prøvede at forstille sig det, men det lykkedes ikke helt for hvordan skulle der lige pludseligt springe et vandfald frem uden videre. Han kom i tanke om staven der stadigvæk var i sin hånds greb, han skævede ned til den og puttede den i sin lomme.

Hun trak på skuldrene"Min familie fandt det ret normalt, de havde ventet på det tegn i lang tid! Caspian viste tegn på magi efter 7 måneder!"sagde hun med et svagt smil og betragtede ham ud af øjnekrogen, ligge sin tryllestav væk

Hans smil blev større da hun nævnte ham "Du ser virkelig op til ham?" han nikkede kort for sig selv "Det kan jeg også godt forstå du gør" sagde han. Han rejste sig op så han kunne rette sin stav ordenligt til så den ikke sad og stak ham ind i huden. "Hans afgangseksamen, gik vel forrygende?" spurgte Edmund fra sin stående position.

"tja fremragende i alle fag!" sagde hun og undgik det med at hun så op til sin storebror, for det vidste hun ikke helt om hun gjorde. Hun elskede ham højt, men på nogle punkter forstod hun ham ikke, og det var faktisk blevet til mange punkter de senere år.

Han nikkede "Ligesom forventede" konstaterede han og satte sig ned ved siden af hende igen, han kom til at sætte sig lidt for tæt så hans hånd og arm strajfede hende da han satte sig. Han skyndte at rykke sig en balle, han ønskede ikke at hun skulle blive sur på ham nu da de mere eller mindre var blevet venner.

det gav hende et lille chock, men det viste hun ikke hun tog hurtigt armen til sig af ren refleks men sagde så en smule hurtigt"det er okay"og smilede svagt, inden hun slap sit greb rundt om hendes ben, og lod fødderne falde til jorden, med et lydløst bump.

Han nikkede en enkelt gang, han vidste ikke hvad han skulle snakke om. Han ville ikke komme ind på deres tidligere konfrontationer, det kunne give bagslag ligesom det ville kunne gøre at snakke om hendes familie eller hendes venner og veninder. Han forblev tavs i håb om hun havde et godt emne til denne lejlighed i tankerne.

"så hvordan er det egentlig at gå på Gryfindor?"spurgte hun stille og kiggede på ham. Hun havde lyst til at prøve at røre hans hår, da det så enormt blødt ud. Men hun gjorde det ikke, det ville også være lidt mærkeligt hvis hun sad og rørte hans hår!

"Tjooh, vi har et sammenhold der er svært at beskrive. Vi har oplevet en del modgang her på det seneste med quidditchholdet, men vi fommår da at holde humøret højt" Det var typist Edmund, altid se på det positive selvom det var meget småt. Sandheden var at Gryffindor kollegiumet havde klaret sig ret dårligt her på det seneste, der var ikke det samme sammenhold som der havde været engang og de klaret sig hverken godt på quidditchbanen eller i kollegiepokalturningnen.

Hun nikkede stille"tja os slanger vi har det skam meget godt, men det ser ikke ud til at har et særlig godt sammenhold! jeg synes hele tiden at jeg ser gryffindor elever skændes med andre gryffindor elever. Når vi er i den slags perioder, gør vi da alt for at holde sammenholdet sammen"sagde hun. Hun havde fundet en god taktik i sommers..Faktisk en rigtig god en! og som hun havde villle have det, var det også blevet sådan! hun ville have at deres taktik skulle være så gennemtænkt at de andre kollegier intet kunne stille op mod dem, og det havde hjulpet!

Han var lidt i tvivl om hvad han skulle svare, han vil jo næppe udstille sit eget kollegium, men faktum var hun havde ret. Gryffindor kollegiet var mildest talt en ynkelig forsamling i øjeblikket, Edmund havde set tidliere så gode vennere gå til at skændes og sende onde blikke efter hinande når de mødtes på gangene. "Det godt man ikke er vejleder" sagde han og smilte for sig selv. "Bare vent til næste gang, Juliet er blevet top tunet og skal nok fanget lynet inden for de første 10 min." sagde Edmund og smilte ekstra meget ved tanken om Gryffindors 2. sejr i år.

"tja, men hun er for spinkel til mig, jeg kan skubbe hende af kosten til en hver tid, og jeg er hurtigere end hende, samt mine reflekser er fantastiske, det kan du ikke benægte, nej hun skal være meget heldig, jeg er et naturtalent, og jeg siger det ikke fordi jeg selv mener det, det er mere det at det engelske Quidditch hold, vil gerne have mig til prøve optagelse når jeg er færdig med skolen, hvis jeg altså bliver bedre end nu"sagde hun med et smil, med tanken om at skulle leve på en kost. En tanke hun fandt fantastisk

Han blinkede med øjne "Hvor cool!" han havde godt bemærket at hun ofte fanget det gyldne lyn, men han havde dog aldrig troet at hun var så god. "Selv har jeg ikke hørt noget fra nogen klubber eller andet, regner da hellere ikke med der, men jeg fik også først lov til at flyve for første gang da jeg ankom på skolen" sagde han og smilte. Han var lige ved at fortælle hende om hans liv før han kom til skolen, hvor han havde spillet fodbold og nogen af de engelsk topklubber var begyndt at holde øje med ham, men han mente at det var vigtigst at han fik lært at kontrollere sine evner ordenligt. På skolen fik han ikke spillede så meget, men han holdte sig i form hvilket også godt kunne ses på ham.

"tja, men det er jo også det eneste jeg rigtig interessere mig for, jeg laver ikke andet i mine ferier, så det ville være ret nedern hvis jeg ikke blev god af at øve mig"sagde hun med et smil"men jeg vidste ikke at der sad talent spejdere under vores kampe før de kom og tilbød mig det her, og det er ikke kun de engelske hold, det er også det skotske, irske og bulgariske!"sagde hun med et smil

Han nikkede tænksomt "Har du besluttede hvad for et tilbud der taler mest til dig?" spurgte han hende, han vendte sig blik mod en af indgangene til gården, hvor der kom et par 1. års elever gående. Han skævede til hende for at se hvordan hun vil reagere på det.

Hun vendte blikket mod de små unger. Hun rejste sig hurtigt op og fik hevet tryllestaven frem og pegede på dem med den"forsvind eller i kommer til at lide under konsekvenserne af at være ulydige!"sagde hun koldt og truende. De små havde set og hørt en masse om Jade, og man kunne se hvor bange de var for hende. De vendte sig om og løb alt hvad deres små ben kunne holde til, ind i slottet igen.
hun sænkede tryllestaven og gik over til bænken igen, og satte sig."nej jeg venter stadig, for at se om der skulle komme flere tilbud!"svarede hun med et smil

Han smilte af hendes trusel af dem "Var det nu også nødvendigt?" sagde han roligt og hentyde til de yngrer elever der nu var sat i løb væk fra gården efter Jades trusel. Edmund brød sig ikk rigtig om at folk kom til skade uden der var nogen grund til det og det havde der næppe været her mente han. "Er det A-truppen, du vil komme til at træne med hvis du skulle vælge at acceptere en af tilbudende?" spurgte han hende ud påvirket at det der skete før.

"det er altid nødvendigt, men de kendte mig vidst godt i forvejen, jeg så deres blikke lige da de var kommet herud!"sagde hun. Hun kunne godt lide den måde frygten for havde bredt sig til næsten alle elever på skolen.
"ja det ville det nok være, men jeg har også selv tænkt mig at ansøge det russiske landshold"sagde hun med et smil, de var nogle af de bedste i ligaen, det vidste alle der kendte til Quidditch

Han rejste op fra bænken han havde brug for at strække bennene. "Hvordan kan du søge ind på det russiske landshold? Er du da født i Rusland?" sagde han let og betragtede hende, hendes hudfarve kunne godt minde lidt om en fra Rusland, men han ville ikke tro hun var for Rusland før hun selv sagde det. Han sendte hende endnu en af sine varme smil, uden rigtig at sige noget. Han var glad for en times tid siden havde han været sikker på hun ville have angrebet hvis hun fik chancen og ikke stod til at komme i problemer, men sådan var det ikke længere.

"kontakter"sagde hun medet listigt smil og lænede sig op af en søjle bag hende. hun bed sig let i læben og kiggede efter hendes venner. Hun håbede ikke de ville se hende eller havde set hende, for så skulle hun igang med at lyve, hvilket hun ikke brød sig om foran dem!

Hans tanker blev brudt, og han nikkede kort. Han bemærkede hun havde bidt sig en del i læben under den her samtale "Er der noget galt?" spurgte han med sin sædvanlige livsglæde. "Du bider dig hele tiden i læben" sagde han og blinkede en enkelt med øjene og lagd hovedet på skrå.

"Nej nej, det er bare en dårlig vane"løj hun med et svagt smil, som lignede alle de andre. Det var kun hendes nærmeste der vidste hvornår hun løj, da hun var meget god til det. hun rejste sig op og begyndte selv at få noget varme i kroppet

Han smilte til hende, han stolede på hende, han var sikker at hendes venskab var virkeligt og ikke bare udnyttelse får at give Gryffindore kollegiumet endnu et hånligt nederlag, desuden kunne de næppe komme længere ned, så det eneste hun kunne få ud af det vil være et godt grin på Slytherin kollegiet. Men det havde han tænkt over og han var sikker på at det var ægte.
"Måske skulle vi splittes op for i dag" sagde han efter et kort øjekast på sit ur, "Det snart middagstid og hvis vi bliver set sammen så daler du nok i rang" sagde han til hende.

hun nikkede stille"du har nok ret, jeg vil ike ses sammen med en Gryffindor, det er smagsløst"sagde hun med en lettere drillende tone og smilede svagt."vi ses nok,..
Edmund"sagde hun venligt inden hun forsvandt ind i søjlegangen og ind af den låste dør som hun var startet med at komme ud af


//ouut xD//