En søndag formiddag i blandt bøger.

Døren til bibliotekket gik op og ind trådte Edmund, han virkede sådan set meget frisk i forhold til det stadigvæk var tidligt på dagen. Han havde kurs mod sektionen "Forvandlinger", han havde tænkt at lidt læsning muligvis kunne få sat tankerne i gang igen efter feriens nedfrysning af alle progresive tanker angående ny viden. Han kiggede letter modløst på bøgerne, da han ikke havde den store idé om hvad han søgte efter. Han lukkede øjne og greb i blinde efter en bog og trak en forholdsvis gammel bog ud. Han kiggede kort på omslaget af den og læste overskriften inden i hovede "Hokus pokus, du er nu en skovtrold" han grinte lidt og trak så på skulderne og satte kursen mod læsesalen.

Scarlett kom gående ind i biblioteket, hendes påklædning bestod af hendes uniform hvor hun stolt bar slytherins farver. Hendes øreringe var slanger af sølv der var magiske og bevægede sig lidt som rigtige slanger, det var hendes yndlings smykke, hende trin kunne høres på afstand på grund af hendes støvler som hun havde på, med en spids 5 cm hæl. Hun havde som sædvanlig sin kat med sig, den hvide main coon kat der havde isende blå øjne. Mange øjne så op da hun kom ind men ingen sagde noget, hvilket nok var bedst for dem. Hun gik over mod afdelingen for magiske urter, hun kunne godt lide at studere planter der var gode i eliksirer

Edmund så som mange andre elever op hen imod Scarlett da hun kom ind i rummet. Han smilte for sig selv over denne reaktion for næsten samtlige tilstedeværende. Det kunne godt være at de var hinandens modsætninger, men alligevel havde Edmund en stor respekt for hende. Han undlod at hilse på hende da han ikke havde den store lyst til at høre på spydige bemærkninger fra hendes side, selvom han efter alle de år faktisk var begyndt at holde af sådan nogen opgør. Han så væk fra hende for at se om han kunne finde en ledig sidde plads og opdagede at nogen elever forlod deres plads ved bordene over omkring Scarlett, sikke et held tænkte Edmund og satte kurs mod et af bordene.

Scarlett fik øje på Eddy ud af øjenkrogen da han rejste sig og gik over til en af de andre borde, hun fnøs med et koldt smil, ikke et højt fnys, hun drejede om en reol og begyndte at lede efter en anden bog, som hun havde set nogle gange dens titel var "hvordan man opdrager husalfer!" hun fandt den efter ikke særlig lang ventetid og gik videre og fandt den bog som hun selv ville læse. Hun havde sit kolde smil på læben og de kolde grønne øjne hvilede på Eddy. Hun satte kursen over mod ham og sagde "her, måske skulle du læse den,, så kunne du tænke over hvad dine forældre gjorde forkert i din opdragelse!"

Edmund drejede hovede en smule, så han kunne se titlen lige for hans syn. Han smilte ved overskriften "Tak skal du have Scarlett" sagde han og rettede sit blik op mod hendes ansigt "Vil du være så elskværdig at give mig et kort resumé, så jeg ved hvad jeg forvente". Han skubbede sin egen bog til siden "Og hvor din veninde Jade? I to plejer da ellers at være uadskillige".
Edmund bemærkede at flere af de andre elever sad og stirrede på deres samtale, Scarletts og Edmunds konfrontationer var letter berømte her på stedet så vidt Edmund kunne forstå på de andre elever som han snakkede med.

Hun lo kort, en kold latter som slet ikke udviste glæde, hun så ned på ham og sagde "den handler om hvordan man opdrager kravl som dig til at adlyde dem der udsiger sin ordre.!" hun blinkede meget sjældent hvilket mange fandt ret skræmmende, hendes dunkle grønne øjne fik et hånende skær hvor hun så tilføjede "åh, nej.. skal jeg ikke læse den højt, kravl som jer kan jo ikke finde ud af at læse vel? men alligevel kan din hjerne vel alligevel ikke rumme så meget, med den minimale kapacitet, som du allerede har fyldt ud med din muggler elsker tanker!"

Han sendte hende et smil, "Gider du? Jeg vil elske at høre dig oplæse den bog" sagde han flinkt.
"Det kan jo være at du kunne lære mig hvordan virkeligheden i så fald er" Han tog bogen ud af hendes hænder og slog op på første side og drejede bogen så bogstaverne var læslige for hende.
Han var van til den slags fornærmelser fra hendes side, men det rørte ham ikke det fjernest, det var nærmere sjovt efter hans mening. "Men du svaret mig ikke hvor Jade er henne?" spurgte han og så fra bogen op på hende.

"Jade er vel ud og gøre verdenen til et bedre sted for os.!" sagde hun lettere ligeglad, lod blikket hvile kort på bogen han tog ud af hendes hænder og så tilbage på ham, hendes smil forsvandt og hendes kolde rolige mine kom igen, hun lod vægten hvile på hendes højre ben mens hun lagde armene let overkort med sin bog i den højre hånd. "jeg er ikke hendes superviser, hun kan sagtens gå rund uden mig, og jeg uden hende for den sags skyld!" tilføjede hun og hævede det ene øjenbryn

"Den var ny, jeg har da altid troet i var siamisiske-tvillinger" sagde han og bevarede sit igen kendelig smil, "Og angående bogen, har du tænkt dig at læse op eller skal jeg gøre mig ulejligheden at læse den selv", han lagde hovede lidt på skrå og betragtede hende *Gad vide hvordan det havde været hvis jeg havde samme holdning som dem* tænkte han, det var som han blev opslugt af sine tanker og røg ind i en anden verden. Han var ikke længere tilstede på biblioteket på Hogwarts, men begravet dybt i sine tanker.

"tja jeg tror jeg lader dig om at læse, det skal jo ikke gå for let selvom jeg ville kunne læse den hurtigere op end du kunne læse den i hovedet!" sagde hun og trak ligegyldig på skulderne, hun var en hurtig læser, men hun vidste ikke om hun var hurtigere end ham, det var bare noget hun sagde. "jamen har du ikke hørt magi kan faktisk løse sådan nogle ting, så man ikke er tvunget til at være påsat med nogle, selvom jeg dog elsker at tilbringe min tid hos Jade!"

Edmund blinkede med øjne og kom ud af sin trance og hørte det hele, og smilte forsat, "Det var da fantatisk, man burde næsten introducere mugglerne for den slags herligheder, eller hvad mener du, frk Megabeth?" sagde han med et glimt i øjet, han vidste udemærkedet at hun foragtede ikke magiker eller bare folk der havde den mindste sympati for dem og at han der var en ganske god chance for at blive mødt med et ordenligt møgfald fra hendes side. Han skævede kort ud af øjnkrogen og bemærkede at de fleste elever var i gang med at forlade rummet, hvis han ikke havde diskuteret med hende havde han påbudt dem at blive og så havde han selv forladt rummet, men han kunne ikke visse svaghed og for hende eller nogen andre fra Slyhterin eller jo der var jo en - en som var begyndte at åbne sig op for ham, men han gjorde klogt i at holde hende ude for samtalen og det havde han jo trods alt også lovet hende.

Hun lo koldt og hånligt og sagde "hah, at lade de mudder-folk få gavn af vores V O R E S magi ville være som at dele guld ud til nisser, er du gået helt kuk kuk? nej lad de mudder-folk leve deres elendighed, de har deres kirurger der dræber flere end hvad vi gør, og det er stadig os magiker der kommer i fængsel for det, fordi folk som jer er sådan nogle hyklere!"

Han havde forsat sit kølige overbliks agtige smil, "Tjaah, jeg har da i det mindst ikke en fordom til hver person jeg møder" sagde han og trak på skulderne. Han mærkede en lyst at gribe sin stav frem, ikke for at angribe men bare for at give fingernes deres daglige føelse af spændning. Han overbevidste sig selv om det ville kunne blive taget som en trusel, så han undlod det.

"det har jeg skam heller ikke, jeg mænger mig bare ikke med urent blod, med mindre de gør sig værdige til min respekt!" sagde hun køligt og roligt, hun så lettere ligeglad på ham og lod vægten glide over på venstre ben denne gang "nå men hyg dig med din bog, jeg har vigtigere ting at lave med rigtige magiker med rigtige holdninger!" sagde hun med en kølig og glat stemme, hun lod armene glide ned på siden og vendte mod udgangen og kastede dramatisk med håret, hun anså slet ingen af de andre elever der stirrede på hende som var hun løve der var undsluppet fra zoo.

"Det tror jeg at jeg vil tage som en kompliment i så fald" sagde han og smilte forsat. "Vi ses Scarlett snart ikke? Jeg nyder sådan vores små samtaler" Edmund grinte endnu engang af de tilhørende elever der sad og måbede efter Scarlett, han rystede en gang på hovede og drejede sig tilbage mod bordet hvor de to bøger forsat lå. Han kastede et kort blik på den bog hun havde lagt der og smilte svagt, derefter drejede han sig mod den som han var kommet for at læse og åbnede op på første side.