Sarina Alia May Comtess - Elev på Durmstrang

Fulde navn :: Sarina Alia Comtess
(Kaldenavn :: Alia for det meste..)
Blod :: Fuldblod!
Alder :: 16 skønne år
Årgang :: 6. årgang
Skole :: Durmstrang
Kollegium :: Kronos.. Findes der andre kollegier? xD

Udseende :: I hendes årer banker det irske. En dans af sorte døde flammer udgør hendes hår, som til tider ser en smule brunt ud. Med en højde på 1..70 har hun sin stolte og kolde holdning oppe. Hun er forholdsvis bleg, hvilket blot ligger i hendes årer. Hendes øjne bærer en brun dyb farve, og hendes ansigt bærer små fine træk. Små røde præg sætter sig i hendes små fine ansigtstræk.
Hvad tøjet angår, er der ikke meget at diskutere. Det ligger i Durmstrang uniformen, hvilket det altid er. Stolt er Kronos’ våbenmærke på kappen, som hun stolt viser frem.

Personlighed :: En kulde så hård med en knusende ro beskriver Sarina meget godt. Hun bruger kun denne holdning, som tit fører videre ud til handlinger, som kun handler om retfærdighed. Sarinas handlinger er udelukkende kun efter, hvad der er en retfærdighed og det, som er mest passende. Alt har sin grund.
At komme i et klammeri med Arina ender ikke godt. Det er ikke fordi hun bliver sur, men fordi hun holder en rolighed oppe, som får hende til at virke mere ’skræmmende’ end hun egentlig er.

Kendetegn :: Hendes isblå øjne er et godt kendetegn, når det er Sarina der snakkes om. Hun kan tit kendes på hendes iskolde, rolige og ligegyldige holdning.
Styrker :: Mørk magi er Sarinas største styrke. Hun er også god til ikke-verbale besværgelse og derudover blot skrivning. At lyve vil til tider komme under hende store styrker.
Svagheder :: Botanik, Talmagi og Mugglerstudier. Hun har et temperament, som tit blot gemmes væk.. Eller prøves.

(Hun Hader at blive rørt af andre.. Hun har sine grunde, men at blive rørt bare sådan lige.. Det er ikke Sarina. Hun ønsker tillid, hvilket er en svær ting at opbygge, men nem at destruere..!)

Evt. Job :: Der er drømme, men ingen føres videre endnu.. De må vente.. Der er ting der er vigtigere på nuværende tidspunkt..


Baggrunds Historie :: Ikke blot få ord optager få, men også meningen af ordene. En fødsel var blot fornyende, men der manglede noget. Den lille pige havde det hun skulle, på nær den ene ting, som stod højt på denne slægts ønsker: Drengenes gen!
En pige duede ikke. Ikke her. Det beskidte arbejde i årene fremover skulle ske af en dreng. En pige duede ikke, men at prøve virkede bedre end noget andet. En test tilfaldt. Mange år gik. Hun nu var i en skikkelse af 15 stolte år. Spørgsmålet hang nu bare i alle. Det var som en mark sået på ny, hvor følgerne ikke kendtes. Ville jorden bære frugt? Prøvelser var der nok af, men ikke af spørgsmål. Ét gentog sig kredsen rundt i slægten Comtess:
Vil hun kunne klare det?
En dreng havde de tiltro til, men en pige? Ha, de hørte til i ro og mag under manden, ikke på samme plads som ham. 15 år var gledet stille og roligt fremad, og nu kom spørgsmålets time op i det store. Mange havde sine tvivl, mens andre blot ingen mening havde til det. Kvinders plads i samfundet blev fundet meget lav, hvis der blev lyttet til denne lille orden, som var blevet dannet. En orden, som agtede at skabe en verden af renhed, og ikke forpestet af mugglere. En orden af Comtess..

Trinene lød beslutsomt ned ad trappen. Isblå øjne, kolde som var det syd – og nordpolen, var vendt fremad i et iskoldt og roligt glimt. Ned ad trappen gik denne tur, og høj og rank som hun var, ville hun blot lade smilet af ligegyldighed sidde over sine læber, som var det blot en almindelig dag. Ordene var kommet ud. Nogen havde været kæphøj, og et oprør var startet. Det var ikke svært at gætte, hvilke slægter der førte mest an i dette oprør. Sarina rankede ryggen en del, og lyttede til sine rolige skridt, som gav en genlyd i salen. Der var ikke andet end et stort rundt bord i midten, som var befolket med godt 20 mennesker. 2 pladser mangledes at blive udfyldt. Sarina betragtede den ene plads. Fantastisk.
Hun gik roligt mod pladsen, som tydeligvis tilfaldt hende. Med de iskolde øjne og det sorte hår, som var som en dans af døde flammer, satte hun sig ned med en udstråling så kold, at hendes sidemand veg en smule væk fra hende. Stolt var hendes udstråling, og iskold var hendes øjne. Hun så afventende rundt. De var dem, som sad højest i den lille orden, som tavst var dannet i ro og mag. Den var ikke berygtet endnu, men meget kunne forventes. I hvert fald sad mange tilbage her, stolte som de, ville de have verden i rene baner igen. Nogle støttede mere end andre.

”Hvad vil i så?” Sarina vidste det var dumt at tale før de andre, men hun var ligeglad. Hun mærkede hvordan hun skabte en ordentlig ro over dem alle, og tilfreds gled et let smil over hendes læber. Pladsen ved hendes højre side forblev tom, men hun sagde intet til det. En tom plads var godt.. Det betød et øje mindre, som ville overvære prøvelsen. Ideen om hvad det var, sad dybt begravet i hendes stille sind, som roligt prædikede for hende i en ro, som hendes ydre udstrålede. Som hun sad der, mindede hun om en koldblodig morder, uden en rigtig sjæl. En delvis sandhed.
Skridt hørtes i det fjerne. To skikkelser var på vej. En videre eftertanke var ikke nødvendig. De eneste der manglede var hendes forældre, som hun kun kaldte ved navn. Silvan (Faderen) og Rosalyn (moderen) var navnene på Sarinas forældre. Deres stolte og kolde holdning svarede til Sarinas, da de trådte ind i salen. De var dog en smule bagud efter Sarina. Hun betragtede dem let komme nærmere. Det hele tog en drejning, en drejning, som Sarina havde håbet på at undgå. Hun havde altid gjort hvad hun skulle, ladet sin barndom gå tabt i løgne, og alligevel holdt hun den stolte holdning oppe. En prøvelse. Tankerne kredsede mod, hvad denne prøvelse kunne være, men hun var klar. Det hele måtte briste eller bære.
En kamp der for længe siden skulle have været udkæmpet, står nu atter på sit højeste. Rettighederne var skåret ned, hvilket blot betød, at Sarina skulle være god, virkelig god, for at overtale disse personer. Alle disse stolte magikere. En kamp for rettigheder i denne orden stod højt på Sarinas liste. Hun ville blive den førte pige i dette, selvom den ikke var særlig stor. Egentlig var det Silvan og Rosalyn, som pressede hende ud på dybt vand i dette. Sarina fulgte blot strømmen uden at kende følgerne. Med sine rolige øjne gled de rundt på dem alle. Hun ventede.
Længe gik der, stilheden hang tungt over dem, som om de end ikke kunne sige noget. Stille var de, til en rejste sig op. Sarinas onkel. Han holdt iskoldt og ligegyldigt øjne med Sarina, og begyndte let at tale. Prøven ville snart begynde, for at se, om piger var gode nok. Blot til det beskidte arbejde, som tilfaldt dem af mindste rank. Langsomt rejste Arina sig op selv, med de rolige skridt trådte hun nærmere på sin onkel, Treykan.
Ordene kom over hans læber, men Sarina valgte at overhøre dem. Det var alligevel kun hende, som hørte disse ord komme fra ham.. Hørte hans befaling for, hvad hun skulle gøre. Hun svarede blot med nik, og vendte sig så mod de andre. Desværre var ordene gået klart og tydeligt igennem luften, som havde det været en sylespids kniv igennem mørt smør. Hun tænkte det hele igennem inden hun besluttede sig for at lade sit svar komme.
”I vil have mig til at..." Hun mærkede sin stemme langsomt blot blev til en uhørlig hvisken, til hendes stemme til sidst døde hen. Grunden var simpel. Hun ville skabe en spænding blandt de andre. Iskoldt pustede hun ud, hvorefter hendes stemme atter klart og tydeligt lød i salen, mere dødbringende end nogensinde af kulde, og roligere end den frygtede grav. En rungende fornemmelse gik igennem salens vægge.
"Jeg skal simpelthen have mig til at bruge min mørke magi..?" Til hvad informerede hun ikke, men tilfredsstillelsen hang i hendes iskolde blik, som roligt gled rundt på hver især af dem. En tilfreds fornemmelse gik igennem Arina endnu en gang.

Der vil blive redigeret ind imellem.. Just so you know..xD

Den er godkendt!

Virkelig godt skrevet!! (: