Amy Lynn -Elev

Elev på:: Hogwarts
Fulde navn :: Amy Lynn Johnson
Blod :: Fuldblod
Alder :: 15 år
Årgang :: 5. årgang
Skole :: Hogwarts
Kollegium :: Gryffindor
Udseende :: Amy Lynn har en genert fremtoning og gemmer sig for det meste bag hendes røde manke af hår. Hun har store intense grå øjne, som man kan bruge evigheder på at stirre ind i, hvis hun ikke selv kigger væk af generthed. Hendes røde hår er som et bølgende vandfald, der bruser fra hendes hoved og til midt på brystet. Hendes lidt solbrune kulør har hun arvet fra hendes mor der er fra Sydfrankrig, men altid har boet i England. Hun bærer næsten altid hendes skoleuniform, og hvis det ikke er tilfældet, føler hun sig bedst tilpas i et par mørke jeans og en lys top. Hun bruger lidt makeup, men ikke specielt meget.
Personlighed :: Amy har en lidt negativ tilgang til livet, og er meget tilbageholdende. Hun har svært ved at give slip og bare være sig selv, og virker derfor lidt fjendtlig, selvom det ikke er tilfældet. De eneste tidspunkter hun ikke har problemer med at træde frem og sige sin mening, er hvis tingene udvikler sig uretfærdigt. Hun gør alt for at retfærdigheden slår igennem i sidste ende, og hvis det ikke er tilfældet, kan hun være deprimeret i flere uger efter. I hendes fritid elsker hun at sidde i små kroge på slottet og læse en god bog og høre musik. Hun bruger også tid på at filosofere over livet. Hun er meget begavet, men holder det for sig selv. Hun hader opmærksomhed, medmindre hun selv beder om det. Hun elsker sin grå kat, Jamie, som hun fik da hun startede på Hogwarts.
Kendetegn :: Hendes krøllede, røde hår. Hendes intense grå øjne. Hendes tilbageholdende og rolige fremtoning.
Styrker :: Hun får gode karakterer i de fleste fag, men er bedst til flyvning, Forvandling og Magiske dyrs pasning og pleje. Hun er meget lærenem og føler sig godt tilpas med dyr.
Svagheder :: Har svært ved bare at være sig selv og give slip på hendes skjold.
Evt Job :: Journalist. Hun føler sig godt tilpas når hun skriver. Og det er en god måde til at lukke alle hendes meninger ud.
baggrunds historie ::

Forældre:
Amy's mor - Josephine - er oprindeligt fra Sydfrankrig, og Amy's bedsteforældre gik begge på Beauxbatons, men da de flyttede til England, blev Josephine til stor overraskelse optaget på Hogwarts. Amy's far - Michael - er engelsk og blev ligesom sine forældre, også optaget på Hogwarts. Josephine g Michael mødte hinanden på Hogwarts, og har været uadskillelige siden da. Da Josephine fyldte 29 blev hun gravid med en lille pige, Amy. Josephine og Michael besluttede sig for at flytte lidt væk fra London centrum, og valgte derfor forstaden Bromley, hvor de købte et lille et-etagers-parcelhus.
Opvækst:
Amy har altid været genert, og har lige fra hun lærte at læse, været meget fascineret af bøger især fantasy, hvor hun kunne leve i sit helt eget univers. Fagligt har hun altid været et skridt foran, men har aldrig pralet med det. Hun har altid haft en meget lille vennekreds, og har aldrig kunnet lide store forsamlinger, hvilket undrer hendes forældre, der begge er meget sociale og ikke er bange for at stå frem.
Optagelsesbrevet:
Da tiden kom, og hun nærmede sig de elleve år, begyndte hun stille at tvivle på, om hun overhovedet ville blive optaget. De fleste dage brugte hun på at gå frem og tilbage på hendes værelse, mens hun kørte sig selv længere og længere ned psykisk. En dag, mens hun var i gang med morgenens grublen, kom Michael op og bankede på hendes dør. ”Come in” sagde hun en smule mere vredt end hun havde tænkt sig. Og smed sig på sin seng. Michael åbnede døren på klem og kiggede ind. Hun kiggede ventende på ham. Han åbnede døren helt og gik ind. ”What’s up..” men hun stoppede midt i hendes sætning, da hun så, at han skjulte noget bag hans ryg. Hun satte sig hurtigt op og gik hen for at rive brevet ud af hans hånd. ”Wait!” sagde han og holdte en hånd op som tegn på at hun skulle stoppe. ”Din mor ved et ikke endnu, så hvis du er stille kan du selv give hende den store nyhed.” sagde han og listede sig overdrevent hen over gulvet og satte sig på kanten af hendes seng. Amy listede sig også hen og satte sig ved siden af hendes far. ”Jeg ved det her er en stor ting. Og jeg vil bare have at du indser at det her kan være en helt ny start for dig… Så lov mig at du vil prøve at finde nogle flere venner.” sagde Michael alvorligt og kiggede dybt ind i hans datters store spændte øjne. ”Det lover jeg, far” sagde hun og kiggede tilbage ind i hendes fars bekymrede øjne. Michael rakte Amy en konvolut med et stort rødt sejl med Hogwarts våbenskjold på. Amy tog forsigtigt imod konvolutten og kiggede nøje på den, før hun forsigtigt brød det blodrøde sejl. Hun tog varsomt det lille brev op. Hun kunne mærke tårerne presse på og da hun læste hendes navn, løb der en stor rund tåre ned ad hendes kind. Hun læste brevet færdigt i stilhed, for hun var sikker på at hendes stemme ville afslører at hun græd. Da hun var færdig krammede hun hendes far, og rejste sig fra sengekanten, men da han også rejste sig op, skubbede hun ham tilbage, og gjorde tegn til ham om at blive siddende. Hun listede sig stille hen over de mørke gulvbrædder og hen til døren. Derefter åbnede hun den forsigtigt og listede sig ud. Da hun kom ud på gangen, kunne hun høre Josephine i køkkenet, og løb med små hurtige skridt ind til hende. ”MOR!” råbte hun med tårerne strømmende ned ad hendes kinder, og med et kæmpe smil. ”Jeg klarede det!” sagde hun lidt lavere, men stadig højere end normalt, mens hun viftede med brevet. Josephine vendte sig om og smilede kærligt. Amy kunne ikke stå stille og skyndte sig hen og krammede sin mor. ”Jeg er så stolt af dig, min skat” sagde Josephine og pressede hendes kind mod hendes datter flammerøde hår. Da de havde stået sådan lidt tid, kom hendes far ned og smilede tilfreds over synet. Da der var gået 10 minutter løsnede Amy sit greb og kiggede op på hendes mor ”Må jeg få en kat?” spurgte hun med hendes bløde stemme, og både hendes mor og far begyndte at grine. ”Du kan få så mange katte du vil” sagde hendes mor. Næste dag tog Amy og hendes forældre til Hogsmeat, Amy fik en smuk grå killing som hun kaldte Jamie.

Det kan godt være at jeg tilføjer noget senere....
-Amy Lynn

Den er godkendt!