Udseende :: » Ailyn er ikke den højeste pige, men hun er slank. Hun har en højde på 1.65, ca. Hun har langt sort hår, brune øjne og lys hud. Derudover har en hun tatovering på højre håndled, som forstiller en muffin. Hun bruger str. 36 til 37 i sko og x-small - small i tøj str. » Ailyns tøjstil er meget blandet. Hun kan den enedag gå i sort tøj så man tror hun er en gothtøs og dagen efter i poptøj. Ang. tøj er hun meget svær at forudse hvad hun vil tage på. Det skyldes bl.a. at hun har så meget tøj så hun ikke behøver tage samme bluse på mere end 2 gange på et halvt år. (af det tøj hun har medbragt) Hun har så meget tøj fordi hun er forkælet og har rige forældre.
Personlighed :: » Ailyn er utrolig snobbet, hård, kold og kan derfor virke meget ond. Hun gør som det passer hende uden at tænke over de konsekvenser som andre kan få pga hende. Derudover er hun typen som er meget veltalene, charmerende og kan lyve så man ikke kan høre forskel på løgn og sandhed. » Ailyn er derudover utrolig forfængelig. Hun hader alt hvad der kan gøre tøjet beskidt, få håret til at side som det bare ikke skal og det som gør at make-up på mystisk vis havner under øjnene i stedet for over eller på øjnene. » Dog har Aliyn også en side hvor hun fjoller, griner og bare er verdens sødeste og bedste menneske/ven, dog er den side så sjældent fremme at ingen på skolen har set den. Grunden til hun pakker den væk er fordi hun tror at det er tegn på svaghed at vise den. For hvem har respekt for en som fjoller og laver sjove ting?
Kendetegn :: Hendes personlighed, tøjet og tattoo.
Styrker :: Sin hårdhed, shopping og overlegenhed Svagheder :: Empati, lektier og huslige ting - det forvirre hende.
Baggrunds Historie :: En forholdsvis normal fødsel startede dette liv. En ny start begyndte på jorden. Et fantastisk liv, og store ambitioner førte hende frem.. Frem til den tid, hun nu er i. Hendes familie har været, som den skulle være. Ført hende frem i livet, og nu har sat spor i hende, og påvirket hende til det, som hun nu engang er. Et fantastisk liv, en fantastisk begyndelse ville fører til gode oplevelser, og nogle dårlige… At springe ud i det virker bedst på mange måder, men en baggrund er det, som er sporene i mennesker. Det hele har hver deres måde at påvirke på, men ikke alt er succesfuldt, som andet. Hvordan har Ailyns spor egentlig været?
~Dukken~ "Nej, jeg vil ikke!" Skreg en lille blond pige, mens hun knugede sin dukke ind til sig. Den var som en ven for hende. En ven der ikke kunne tale, kun i fantasien. Hun vendte ryggen til moren. Moren holdt vejret lidt og det var tydeligt at se, at hun var tæt på at give sin treårige datter sådan en lussing, at det aldrig ville blive glemt. "Men du skal! Jeg er din mor, så jeg bestemmer!" Sagde hun vredt. Hun tog fat i sin datters skuldre og vente den lille pige om. Pigen kæmpede imod med alle kræfter, der var i hende, men moren var stærkest. I det det lykkedes moren at få drejet Ailyn, mødtes deres øjne. De havde samme vredes glød, samme form, ja, den eneste forskel på dem var øjenfarven. Morens øjne var gråblå og Ailyns mørkebrune. "Giv mig den så" sagde moren og hev i dukken med en kræft, som overgik Ailyns på mange punkter. Ailyn holdt fast i dukken, mens hun skreg af sin mor, at hun skulle give slip, da det var hendes dukke. Men moren holdt også fast og råbte alle mulige former for trusler, som ville ske Ailyn, hvis ikke hun slap den dukke. Men Ailyn var ligeglad. Hun ville beholde sin dukke. Ville, ville, ville! Da de to havde stået lidt og hevet i hver sin del af dukken - Moren i hovedet, Ailyn i resten - skete der det som et hvert barn ikke kan tåle se ske med sine ting... Hovedet røg af. Et fint *svup* gav sin genlyd i rummet. Moren var kommet til at hive så hårdt i dukkens hoved, at det simpelthen var røget af. "Huh?" sagde Ailyn, og blinkede med sine øjne. "mademoiselle Titi?" Spurgte hun med en spag lille barnestemme. Det var tydeligt at høre på den, at gråden var på vej til at komme frem i hende. Det satte sig som en klump i halsen på hende, mens hun kæmpede for ikke at græde. Aggressivt ruskede hun i dukken, men der skete selvfølgelig ikke noget. Det gjorde der aldrig.
~På Opdagelse~ Små skridt, små opdagelser… Små oplevelser. Alle de ting, små som de var, fyldte de meget i det liv, som enhver gennemlevede. Små ord kunne komme til enhver tid. Enten med lille eller stor betydning. Blot enkelte tanker ville kunne udligne de ord, som rumsterede. Dog var der stille nu, og eventyrerne var gemt væk.. Ned på et plus, hvor alt det spændende var væk. Et suk hørtes fra det fjerneste rum i stuen. Vinduet kastede sit lys ind i rummet, som kom fra halvmånen, som højt og mægtigt stod på den skyfrie nattehimmel. Let puslede pigen frem. Opdagelser ville indtræffe, og oplevelser sætte sig i hendes tanker. Med åbne arme tog hun imod det hele. En svag latter gled over hendes læber, men den holdt sig lavmælt. Latter var farligt, latter var smertefuldt på mange måder. At holde den i en lav tone var bedre, og at holde den for sig selv var blot endnu bedre. Langsomt gled hun igennem stuen, som havde hun været en mørk skygge, der let til fods forsvandt og dukkede op bag og ved siden af diverse lænestole og reoler, og hvad man ellers kunne gemme sig bag ved. Forhåndsreglerne tog til for pigen. De var dumme at glemme! Det ville blot skabe problemer, som senere ville føre til alt det, som egentlig bare skulle undgås. Et av. I den smattede jord, hørtes tøvende skridt. De var sat over gårdspladsen, som let lavede smattende lyde under Ailyn. Hun lod et køligt blik flade på månen. Denne måne kunne let gå hen og blive hendes afslører, hvilket ikke faldt i Ailyns smag. Hun sukkede irriteret i sit indre, som sammen med Ailyn selv, var gået på eventyr.. Eller rettere opdagelser. En syvårig havde vel ret til, at få styr på tankerne vel opdagelser? Hendes hår dansede svagt i vinden, og tøjet med. Som var det hånd i hånd, dansede håret og tøjet sammen. Ailyn overvejede ikke det fjerneste, at deltage i dansen, som lå i et lag omkring. Hun rystede svagt på hovedet, og gik fremad.. Blot fremad mod skoven, som mørkt stod for øjnene af hende. Selv skyggerne dansede i flakkende nuancer for Ailyns mørkebrune øjne, som bar et sort præg i denne nat. En dans indtog natten med vinden. Et kønt syn, hvis man vidste, hvad der var at kigge på. Hun satte kursen mod stien, og mærkede i det samme hendes fødder blev sat her, at hun ikke havde månen som støtte længere, skønt hun kort tid forinden havde været sur på den. Nu lå kun mørket for øjnene af hende. Følg stien, blev hun ved at mumle. Stien lå som en hvid stribe for fødder af hende i det tunge mørke, som tungt lå slået om hende. Lyden fra buskene fik hurtigt hendes opmærksomhed, men hun vendte ikke øjnene mod buskene, nej, hun holdt øjnene fremad. Den stoppede kort, hvorefter der atter begyndte at komme en lyd… kuldegysningsfremkaldende. Langsomt vendte Ailyn sig om, og der var der et par store, gule og skræmmende. Sultne betragtede de hende. Det var som dette monster med øjnene sagde: Du er lige til at spise! Et skrig fyldte natten, men der lå en klang i den. Uforklarligt, men der lå en iskold tone i hende. Dette dyr, hvad end det var, så ville Ailyn agte at vinde! Hvad det så end ville indebære.
Spoiler:
Baggrundshistorien er endnu ikke færdig. Men resten vil komme om snart!
Sidst rettet af Ailyn Tirs Jan 05, 2010 11:04 pm, rettet 1 gang
Edmund
Fulde Brugernavn : Edmund Burke (IRL) Alder : 30 Antal indlæg : 144 Oprettelses dato : 23/12/09
Emne: Sv: Ailyn Scofield - elev på Beauxbatons Tirs Jan 05, 2010 9:36 am
Yes det ser godt ud ... Kan godt lide du har gjort lidt ekstra ud af det med farver osv. Har du monstro set Prison Break? hentyder til navnet
Tirs Jan 05, 2010 1:49 am
... Kan godt lide du har gjort lidt ekstra ud af det med farver osv.