Glat gulv...

Klokken :: 16:00
Vejret :: Snevejr
Omgivelser :: Den store indgangshal
Påklædning :: Sort lang trenchcoat, mørke jeans, strikkede luffer og mørkeblå converse.

Amy var lige kommet ind af døren efter en sneboldkamp. Hun puttede sine tilsneede luffer i lommen, og trampede for at få sneen af hendes sko. Der efter rystede hun hendes store røde hår, og prøvede forgæves at få al sneen ud. På vej op ad trappen til Gryffindors opholdsstue, gled hun på det glatte stengulv og fik overbalance, så hun faldt forover.

Ethan der var på vej op af, stoppede da han hørte lyden af en eller anden faldt, han vendte sig derfor om og så en rødhåret pige ligge på trappen. Han smilede lidt for sig selv, og gik hen i mod hende, for så at række end hånd ud i mod hende, så hun kunne trække sig op...
" Gled du?" Sprugte han lettere dumt, med et skævt smil.

Amy så drengen række en hånd ud, men prøvede at komme op uden hjælp. Det resulterede i endnu et fald, og hun tog ufrivilligt fat i drengens hånd. Hun kiggede skeptisk på ham. "Ja..." sagde hun. og børstede hendes jakke ren.

Han trak hende op at stå, og smilede lidt. Han trak så hånden til sig og kløede sig lidt kejtet i nakken." Slog du dig?" Spurgte han lettere bekymret og betragtede hende lidt, med et lidt kejtet smil.
Åndssvag ting at spørge om egentligt..

Hun mærkede efter i kroppen. "Jeg får nok et blåtmærke," sagde hun og så på sin albue "men det er ingenting" sagde hun og smilede skævt. Han var meget venlig. "Jeg hedder Amy," sagde hun og rakte hendes hånd frem. "Lynn" tilføjede hun bagefter.

" Det kan vel overleves?" Han smilede lidt og trykkede kort, lidt genert hendes hånd, " Ethan.." Svarede han og så kort op i det høje loft, men så ned på Amy igen, med sit næsten altid skæve smil.
" Det kunne da være værre ihvertfald-. "

"Ja... tror ikke ligefrem jeg behøver hospitalsfløjen" sagde Amy og smilede skævt. Hun så genert ned i gulvet, mens hun skrabede sin fod let frem og tilbage hen ad gulvet. Hun hadede at være så genert.

" Nok ikke idag.. " Han smilede til hende, og stak hænderne i lommerne på de lyse bukser og så ned i et trappe trin et par sekunder, men så tilbage på hende. " Men du skal vel videre?" Smilede han og trak let på skulderne, for så at trække et skridt til siden så hun kunne komme forbi.

Hun tænkte lidt over det. "Egentlig ikke..." sagde hun og kiggede igen op på Ethan. "Men det skal du nok..." sagde hun og trak sig til side så han kunne komme forbi. Hun kiggede hurtigt ned i jorden, men kiggede op igen hurtigt bag efter.

" Næh, ihvertfald ingen steder som er særligt vigtige?" Han trak let på den ene skulder og sendte hende et smil, og betragtede hendes røde hår lidt, det var egentligt sjældent at man så rødhårede piger efterhånden, næsten alle var blondiner, eller brunetter?

Amy betragtede Ethan. Hun så ind i hans blå øjne, men som hun så på dem i længere tid, kunne hun ikke fastslå om de var grønne eller blå. Hun smillede tilbage. "Okay.." sagde hun nervøst. Hun løsrev sine øjne fra hans, og rystede let på hovedet.

" Hvilket kolligeum er du fra? " Spurgte han så, mest for lissom at bryde tavsheden, han havde nu intet i mod at hun så ham i øjnene, han var ikke genert over for den slags ting.
Han kløede sig lidt kejtet på halsen og smilede.

Amy havde helt glemt det med kollegier og blev pludselig bange for at han var fra Slytherin. "Gryffindor" sagde hun, "hvad med dig?". Hun håbede inderligt på at det var alt andet end Slytherin.

" Hufflepuff.. " Han trak lettere smilende på skulderne og fugtede sine læber.
" Så mig behøver du skam ikke være bange for.." Han grinede let og strøg en hånd igemmen sit blonde hår.

Amy åndede lettet op, og grinede af hans joke. Hun elskede hufflepuffere. Hun strøg sit hår væk fra hendes ansigt. Hun kom hurtigt i tanke om alder: "Hvilken årgang er du?" spurgte hun og var igen nervøs for om endnu en detalje ville få ham til at gå.

" Femte.. " Han smilede skævt til hende, " Og du?" Spurgte han og stak igen hånden i lommen, og lænede sig lidt op af gelenderet.

Amy åndede igen lettet op. "femte" sagde hun og smilede. Hun fik det pludselig varmt i hendes jakke og tog den af. Hun hang den over sin arm og satte sig ned på trappen. og kiggede op på Ethan.

" Hvorfor så nervøs?" Spurgte han skævt smilende og lagde armene over kors, og så ned på hende, for så selv at sætte sig på trappen.

"Jeg er ikke så god til at snakke med fremmede, eller hvad du nu er" hun smilede til Ethan. "hvordan vidste du det?" spurgte hun så. og kiggede undrende på ham.

" Jeg har øjne i hovedet?" Han smilede skævt og lod hænderne hvile på sine ben.
" Det er der ingen grund til at være, det hjælper ingenting.. "

"Det ved jeg. Det er ikke noget man kan gøre noget ved. Det kommer bare automatisk" sagde hun og trak på skuldrene. "Hvordan kan du ikke være genert. Er du ikke bange for om folk ikke kan lide dig?" spurgte hun, dybt fascineret.

" Det ikke mit problem om de bryder sig om mig eller ej? Jeg er hvem jeg er? Og det skal ingen ændre på bare fordi de ikke bryder sig om mig?" Han smilede lidt og pillede lidt ved en hul han havde i bukserne, på knæet.

"Gid jeg kunne tænke sådan.. Min mor siger jeg er en people-pleaser... det er sikkert rigtigt nok." Amy så Ethan pille ved hans hul i hans bukser "Er du faldet?" spurgte hun og prikkede til hullet.

" Nææh, jeg var oppe og slås med en tencacula.. " Han grinede lidt og kløede sig kejtet i nakken. " Eller, jeg forsøgte at skifte jord i potten, men den var ikke helt enig i hvad vi skulle.. "

Amy grinede af det billede hun fik i hovedet af Ethans kamp mod tencaculaen. "Du burde være Gryffindor så modig som du er... kæmpe mod en plante" sagde hun ironisk, hun var ikke så genert længere.