Glat gulv...

" Of course.. " Ethan grinede lidt og så kort op i loftet. " Det er sidste gang jeg gør det ihvertfald når de er så store.." Han smilede skævt og vrængede let på næsen.

"Kan du ellers godt lide botanik? Eller er der noget andet der 'tænder en gnist i dig'" sagde Amy dramatisk og smilede stort. Hun kløede sig kejtet på halsen og så spørgende på ham

" Det der lød faktisk ret så forkert? " Han grinede lidt af hende og rystede let på hovedet af sig selv, " Ja.. Det er nok mit yndlings fag. "

Amy rødmede, da hun opdagede det. "Ups.." hun smilede skævt "Fedt nok... kan du godt lide naturen eller ?"

" Hah. Hvor du sød.." Han grinede lidt over hendes rødmen, men dog ikke på nogen ond måde.
" Jep... "

"Tak" hun bed sig i underlæben og hendes kinder blev endnu mere røde.
"Okay..." Hun prøvede at forestille sig Ethan i naturen, og kunne sagtens se det for sig. Hun smilede lidt ved tanken.

Han smilede skævt til hende og strøg en hånd igemmen sit hår, " Well, har du et yndlings fag?" Spurgte han smilende.

"Jeg kan godt lide forvandling" Hun smilede. "Jeg synes det er en fed måde at bruge magi på" Hun lænede sig lidt tilbage og støttede med hænderne på trappetrinet.

" Hm, det er okay.. Jeg syntes ikke det er så forfærdeligt spændende, jeg er heller ikke god til at sidde stille, og man bruger slet ikke hænderne nok? " Han trak smilende på skulderne.

"Jeg kan bedst lide at sidde stille... Jeg er ikke så atletisk og jeg er lidt klodset." Hun kiggede hurtigt ned på den våde flise hun var gledet på.

" Det bemærkede jeg.. " Han grinede lidt og kløede sig på halsen. " Jeg er nu heller ikke atletisk.. Jeg er bare ikke så skidegod til det der med bøger, og stille siddende timer?"

"Jeg har ikke noget imod bøger... Det eneste jeg ikke kan lide, er at vi absolut skal sidde så perfekt ved vores bord, og ikke bare må sidde som vi vil" Hun krydsede hendes ben og lagde hovedet tilbage, for at understrege hendes pointe. "og så har jeg det værst i de fag jeg har med Slytherin" hun sukkede dybt.

" Hm, jeg er nu ligeglad, jeg sidder som det passer mig, det plejer der ikke at se noget ved? Jeg er nu ligeglad med hvem jeg har timer med, jeg behøver jo ikke at snakke med dem?"

"Igen er jeg alt for genert til det... Og det er heller ikke fordi jeg snakker til Slytherin, men de snakker til os... jeg fatter ikke hvad deres problem er men det tror jeg enlig ikke engang de ved... " Hun rystede let på hovedet.

" Dem om det? Det kan da aldrig blive dit problem, hvad de syntes?" Han smilede til hende og rettede sig dovent op.
" Men sådan er folk jo bare.. "

"jaa... det er de vel" Hun satte sig op og lagde hænderne i sit skød. Hun sad og kiggede på dem, mens hun tænkte.

" Noget i vejen?" Spurgte han og prikkede let til hendes hænder med et lille smil. hun virkede egentligt sådan lidt mut i det generelt, men måske var det bare en del af hendes personlighed?

"Nej, jeg undrede mig bare over hvorfor, at jeg aldrig kan snakke med fremmede, men dig kan jeg godt snakke med uden at være genert" hun kiggede op på Ethan "Eller i hvert fald næsten uden..." sagde hun og smilede skævt.

" Der er sgu heller ingen grund til at være genert overfor mig? " Han smilede skævt og kløede sig tænksomt på kinden. " Hm, det problem har jeg ikke, ved mindre det er en jeg er vild med? Så er nu lidt genert?"

Ethans kommentar fik Amy til at rødme og hun kiggede hurtigt ned på sine hænder igen. "Jeg har aldrig rigtig været vild med nogen... men jeg har nu ikke noget imod dig" sagde hun og smilede. "tværtimod" tilføjede hun lavt, og kiggede dybt koncentreret på sine hænder.

Han smilede skævt af hende, og løftede let hendes hoved med et par fingre, " Ikke så nervøs? "

Amy prøvede at kigge væk, men det var umuligt når hans smukke øjne var lige foran hende. Hun stirrede dybt ind i dem. Hun sank højlydt. "Jeg er ikke nervøs" sagde hun, men hendes hjerte hamrede hårdt i hendes bryst.

Ethan grinede lidt af hende, " Du er ikke god til at lyve Amy?" Smilede han og slap hendes hage igen, men lod hende beholde sit blik.

Amy smilede. "Fair nok... Jeg er sindsygt nervøs." tilstod hun, men denne gang kiggede hun ikke væk.

" No reason for that Amy girl.." Han smilede skævt og fugtede sine læber med et svagt grin. " Hvor du kær.."