Fulde navn :: Nathan Lancaster
Blod :: Halvblod
Alder ::16
Årgang :: 6
Skole :: Hogwarts
Kollegium :: Ravenclaw
Udseende :: Nathan er ret høj, han sagtens være basketball spiller hvis han ville, hans hårfarve er ibenholt sort hår, han har det for det meste kort men en gang imellem lader han det vokse til skulderlangt, og så er det sat op i en hestehale. Hans øjne er isblå og næsten helt grå at kiggede på det er også derfor at folk kan blive bange for kiggede ham i øjne. Hans tøjstil meget blandet man kan sige at følger ingen mode men har sin engen han hader at gå for meget op i tøj. Men hans fortrukende stil er et par jeans en skorte og nogle gamle Converses
Personlighed :: Nathan er en meget drømmende gut, han snakker ikke så meget og derfor er han også meget svær at komme ind på livet, men er man først venner med ham gør han alt for en og kan ikke bære at være uvenner med folk og er faktisk meget konflikt sky bliver der optræk til ballade er han som forduftet. Han kunne aldrig drømme om at dømme nogen og ser han nogen som græde af det prøver han trøste dem, men det går ikke lige godt altid og derfor kan måske godt komme på dybt vand.
Kendetegn :: Hans is grå øjne
Styrker :: Duellering, Botanik, magisk dyrs pasning og pleje og Quidditch
Svagheder :: Forvandling og eliksir
Evt. Job :: Quidditch spiller
Nathan Blev født en stormfuld nat, vejret var virkelig forfærdeligt det ene lyn efter det andet flænsede himmelen, en kvinde ved navn Zora kæmpede med sine veer hun gispede og rev efter vejret. En mand bragede ind af døren, han havde nærmest et panisk utryk han var næsten kommet hjem fra sin magiske dyrehandel han bed sig i læben som han altid gjorde når han var nervøs. En pige 10 kom ind hun fortalte Nathans far at hun ringet til lægen og at han var på vej. En lille tyk mand åbnende døren og gik ind med sin læge taske i det et lyn flænsede himlen og lyset gik, ” det mangler bare” vrissede manden og sendte hans datter ud for at finde nogle Olielamper, Zora gispede igen tiden var inde hun pressede alt det hun kunne og stoppede i tragt med veerne det tog 6 timer og en lille dreng kom til verden. Gråd fyldte rummet manden som også var Nathan far gik hen til Zora og kyssede hende i håret og lidt efter fik Zora sin søn favnen en mørk håret dreng med de meste bedårende øjne kiggede op på dem før han gav sig til at skrige, Zora vuggede ham i sine arme end til han faldte i søvn. Manden kiggede på ham og brummede fornøjet. Han glad for det var søn de var rimelige gammel og var overhovedet ikke sikker på at de ville få et barn mere, men han håbede bare at han var magisk så han ikke var den eneste i familien med kræfter han gav suk fra ” hvad synes du han skal hedde?” spurgte han rettede blikket op på Zora´s isblå øjnene hendes øjne så tænksomt på ham inden hun smilede ” Nathan Lancaster min kære” sagde hun og smilede bredt han ville blive opkaldt efter sin bedstefar. Manden gav hende ret smilede han syntes det var et godt navn..
Nathan 10 år: Nathan boede med sin mor og hans 10 år ældre søster i en Lejlighed i Manchester, han var stadig meget drømmende og drømte om mere end bare det kedelige liv han kendte ikke sin far han var skredet da han var to. Han vidste ikke at hans far var magiker han gav sig til tegne en sommerfugl, han havde altid været glad for dyr især insekter. Han sukkede svagt da drømte sig ind i sin egen verden og stoppede ganske langsomt stirrede tomt ud af hans vindue. En time efter kom hans mor ind de skulle spise han gav et suk fra sig, ” hvordan var min far?” spurgte han betragtede hans mor, Zora blev stram i ansigtet hun hadede hans far og især når de skulle snakke om ham, han havde fortalt at var troldmand og at han havde en dyrehandel med magiske dyr. Efter aftensmaden blev han sendt op på sit værelse han han sukkede surt hvordan kunne det være at han ikke kunne få noget vide om sin far han fnøs kort, i det en ugle ramte ruden han lukkede den forpjusket ugle ind og betragtede den. Idet den rettede sit lille ben hvor et brev dinglede fra den ben i brevet stod der: Kære Nathan.. Jeg ved du ikke kender mig så godt men jeg er din far. Mit navn er Robert Landford og uglen er din en gave fra mig måske kan skive sammen. Nathan kunne næsten ikke tro sin enge øjne han havde fået brev fra sin far og en brun slørugle fra sin far han sukkede fornøjet og kradsede få ord ned han spurgte sin far om det var rigtigt at han var troldmand og puttede det på sløruglens ben sendte den ud af vinduet. Næste morgen kiggede han ud af vinduet inden han stod op og børstede sine tænder og redte sit hår og satte det op, han håbede der ville komme svar på hans brev og gik til skolen som en glad lille dreng. Klokken var fire da han kom hjem han sad oppe på sit værelse og lod sine tanker flyve især omkring sin far, hvordan han mon så ud, men der kom aldrig noget svar han var en smule ærgerlig men sådan var det uglen var kommet for uge siden uden noget brev med sig.
Nathan 11 år: Nathan var blevet 11 han glædede sig han løb ned af trappen Zora sukkede svagt imens hun havde et brev i hånden ” det er fra en skole der hedder Hogwarts” sagde hun og lod ham åbne brevet han læste det igemmen flere gange og han kunne ikke tro det han var sendt på en skole for magi, han glædede sig meget, men hans mor ville sikkert ikke lade ham tage af sted hun nikkede svagt da han spurgte om han måtte tage af sted hun var ikke meget for det men ligesom hendes ældste havde været på Hogwarts, selvom hun bryd sig om det hun betragtede svagt listen med de ting han skulle have med og anvisningen til Diagonalstrædet. Uglen som han havde fået af sin far skulle også med havde de bestemt og skulle købe et bur til den. Han smilede bredt da en solstråle bryd igemmen skydækket og igemmen hans vindue han bed svagt læben vandrede af sted til sin drømme verden igen han forstillede sig hvordan det ville være at gå på Hogtwarts.
I toget:
Regnen stod ned i en luge, dagen hvor han skulle med toget til Hogwarts. Han vågnede klokken 5 den morgen og smilede bredt intet skulle ødelægge hans dag i dag hans hilste kækt på sit spejlbillede gik ned i det fine køkken og gav sig til lave morgen mad, han lagde en rød og hvid ternet dug på bordet og dækkede tallerkener på. Han vækkede hans som vækkede hans søster de kom ned til veldækket bord med frisk bagte boller fra bageren og dagen før havde de været på indkøb i Diagonal strædet, det havde gjort stort indtryk på ham se alle de butikker men kostene var det smukkeste han set og han læst noget Quidditch, næsten ligesom fodbold men det forgik bare koste og så flere bolde, Lynet, smasher, tromleren han håbede på at det var sport han kunne komme til at holde af, tiden kom og de bevægede sig ud regnvejret hans søster fulgte dem ud til taxaen vinkede til dem. Hans mor virkede mere anspændt end hun plejede og det føltes som flere år før de nåede King Cross skyndte sig Perron ni tre kvart hans mor rev ham og de løb hen imod søjle og forsvandt i gennem den og kom til en masse glade børn på den anden side og andre som sagde hej til deres venner og bekendte han kiggede op på sin mor, hun så ret stram ud hendes læber formede ikke andet end en streg han tog sin kuffert og muffe som uglen var kommet til at hedde med og satte kursen imod toget idet nogle af de større elever støder ind i ham, han kæmpede med holde balancen med lykkedes ham og forsatte ind og fandt ret hurtigt en tom kupé. Han åbnede vinduet i toget i det toget satte i gang og vinkede til sin mor det varede ikke ret længe for station og hans mor forsvandt i et sving han lænede tilbage i sædet og stirrede på regnen og landskabet fór forbi. Og gav sig til drømme igen ind til han blev revet ud af tankerne i det en tyk lille dreng kom satte sig på en af de tomme pladser, men de snakkede ikke sammen under hele turen fordi gled ind drømme verden igen, hun vågnede op igen da en pige som var del ældre end dem kom ind hun havde langt mørke brunt hår som gik ca. til Lænden kom fortalte dem at de skulle tage deres kapper på for nu var de der snart. Han var hurtigt i hans kappe stirrede ud vinduet da slottet nærmede sig det var pænere end noget andet han kunne forstille sig og hans mund hang næsten nede ved skinnerne. Toget standsede med en stor hvinede lyd og nu var de der han kunne næste vente, spændingen lyste ud af ham og kunne ikke sidde stille mere han tog sine ting og løb alt det han kunne ud toget og ned på perronen.
Fordelingen: En masse andre første års elever ventede på at blive fordelt og rektoren råbte deres navne op åbenbart efter alfabetisk rækkefølge og syntes det meget lang tid det ene barn efter det andet modtog jubel og lykønskninger fra deres nye kollegium. Han blev langt om længe nævnt og stilheden sank sig over dem igen, tarvelig udseende hat blev sat på hans hoved og underligt nok talte hatten til ” lad mig se” hviskede Hatten til ham det var en lang stilhed fra hatten før den råbte ” RAVENCLAW!!” råbte den og Nathan satte kursen imod bordet imens store bifald lyd og et par klap skulderen fulgte med han satte sig på den tomme plads kiggede på de som blev fordelt, før de kunne give sig kast med maden. Efter maden blev Rawenclaw´s første elever bedt om at følge med en vejleder så de kunne komme seng…
Søn Jan 24, 2010 3:03 am
.. Den er klart godkendt, den eneste kritik jeg lige umiddlebart kan rette imod den er at der er et par stavefejl, men det betyder ganske vidste ingen ting.