Hvor er mine penge?

Tid: 15:33
Årstid: Vinter
Sted: Den utætte Keddel
Vejr: Der er sne udenfor
Omgivelser: Det lægger sne, og det er meget koldt. Der er ikke så mange mennesker da det sner meget, et godt tidspunkt at gå til Den utætte Keddel på
På: En varm vinterjakke, som der kan være meget i da lommerne er meget store. Hans tryllestav lægger i lommen, han har nogle bukser der sidder forholdsvis langt nede på røven af ham

Jacop sad inde på den utætte Keddel. Der var ikke så mange lige nu, men det var også sent og det var ikke så godt vejr. Dog var det fint, da skolen skinnede ned på sneen, og sneen så lyste op ligesom krystaller. Det var smukt og det gik lige i øjnene. Der faldte meget lidt sne nu, så solen brød nemt frem bag skyerne. Solens stråler kæmpede om at nå først frem til sneen og gøre den som diamanter. Jacop sad og kiggede på det. Han havde endnu ikke bestilt noget at drikke, men burde han? Han var snart flad, og ville ikke hen til Gringotts for at hente flere. Han overvejede nøje om han skulle bestille. Nej, det ville han ikke. Han stod bare og kiggede koldt rundt i rummet, mens hans mundviger trak op og dannede et velformet koldt smil.

Fiona havde været ude og handle lidt i de butikker hvor man kunne købe brugte ting, hun havde køb 2 gamle slidte bøger og en brugt fjerpen, hun havde det i sine arme, hun havde sit mugler tøj på et par meget slidte bukser på med huller i over det hele stort set, og et siddende slidt hættetrøje på den sad godt på hende men det tænkte hun ikke over, hun havde sine to nitte bælter på . hun havde en slidt gammel vinterjakke på og hnedes hår sat perfekt der var sne i hendes hår men hun var ligeglad.
hendes sorte make up sad os godt.
hun kom ind i den utættekedel, men faldt over sine egne fødder midt i rummet, hun tabte det hele hun havde i sine arme. hun lå på gulvet og ømmede sig,,

Jacop reagerede og fik lidt ondt af hende, men ville ikke hjælpe. Lokalet blev fyldt med latter, da alle hendes ting faldte ud over det hele. Jacop blev irriteret over den larmen, og han indså han blev nødt til at hjælpe for at de stoppede med at grine. De ville nok stoppe fordi, 'den hårde dreng' hjalp en pige. Så ville de nok blive så overrasket, at de stoppede med at grine. Jacop trak sin stav og svang den over hende. Hendes ting sad nu i orden, og lagde oven på hinanden. Han rystede på hovedet af hende og gik hen imod hende. Han rakte hånden frem uden et ord. "Jeg gør det her fordi jeg vil have de fjolser til at stoppe med at grine, ikke fordi jeg har ondt af dig," sagde han koldt og afventede hendes reaktion. Ville hun mon tage imod hans hånd? Eller afslå.

hun så rundt og rørte hvordan de alle grinte, hun fik tårere i øjene hvorfor skete dette altid for hende, det var bare ikke fair, hun så hvordan drengen hjalp hende med at samle sine ting, sammen, hun havde ikke forventede at nogen gad hjælpe hende, men da ordene fra han mund kom hun rejste hun sig selv op og gav ham en lussing og sagde " jeg er ligeglad! jeg er vant ikke at få HJÆLP , du vil måske os bare håne mig som alle de andre og gøre nar af mig så skal du være så velkommen for jeg er ligeglad jeg er vant til dig" hun stod helt op af ham mens hendes ting stadigvæk lå i en bunke på gulvet..

"Jeg har ikke tænkt mig at håne dig. Jeg er den eneeste som ikke griner," sagde han og førte en strakt hånd rundt i lokalet. De gamle troldmænd holdte mund, men de unge troldmænd blev ved med at grine da han havde fået en lussing. "Mange tak for lussingen. Det er godt du ikke kender mig, for det lægger mere bag den her facade," sagde han roligt og ømmede sig med den anden hånd. "Jeg havde lidt ondt af dig, men det var jeg vist også alene om," sagde han indrømmende og sukkede.

hun kiggede på ham og så rundt i rummet, han havde faktisk ret, måske havde hun reageret lidt for hurtigt, men hun var vant til at slytherin eleverne var efter hende, hele tiden. " undskyld" sagde hun til ham og lagde stille sin hånd på hans kind igen " jeg er bare ikke vant til folk hjælper mig" hun kiggede ned i gulvet og fjernede hånden igen og tog sine ting op fra gulvet, det var tydeligt at de var slidte

"Det er okay. Jeg er mere bekymret for dig, hvis jeg skal være ærlig," sagde han stille og kiggede på hende. "Jeg overlever, du slog ikke så hårdt," sagde han med et lille smil. Men det var ikke koldt. Det var et neutralt smil. "Altså, hvorfor er du ikke det? Det lyder som om du er vant til at blive generet, og dele lussinger ud," sagde han med et lille smil og viste hende over til det bord han sad ved. Han ville gerne snakke med hende. Hun lød til at have det hårdt, og han ville gerne høre og se om han kunne hjælpe.

fiona kiggede bare på ham og smilede ikke hun smilede aldrig der var kun en på skolen som havde fået hende til at smile men det var os kun meget kort.
"bekymre du dig virkelig om mig?" spurgte hun og så underligt på ham, han var den første der nok lige frem bekrymede sig om hende. det havde hun ikke fået afvide før.
da gik hen til bordet og da de satte sig sagde hun " du er faktisk den første dreng jeg slår eller i det hele taget person, jeg bliver mobbet hele tiden af slytherinerne på hogwarts jeg har ingen venner. men det tager jeg ikke så tungt jeg er vant til det" hun så rundt hun var faktisk tørstig men hun havde ikke råd til at købe noget af drikke

"Jamen, jeg er da beæret over at være den første," sagde han stille og smilte dog stadig. Hun så ikke ud til at være en smile person, men Jeacop var ikke selv en der flækkede af grin på noget tidspunkt. "Jeg kan ikke li' slytheriner nu, de er meget onde. De kan garanteret ikke se, hvem de driller," sagde han og nikkede til hende. "Jeg bekymrer mig virkelig om dig. Hvorfor?" spurgte han og bed sig let i læben. Det var første gang han sagde det. Han havde dog også næsten lige ankommet. Men det viste hun ikke, og det behøvede hun vel heller ikke vide endnu. "Slytherin? Så gætter jeg på du er fra Hogwarts?" sagde han og spillede klog. "Så ses vi nok ikke så tit, hvis du havde lyst til at møde mig igen," sagde han stille.

Fiona kiggede på ham og trak bare på skulderne og vidste ikke hvad hun skulle sige
hun sad lidt der var stille i mellem dem begge da han sagde noget kiggede hun ham i øjene og sagde " fordi jeg ikke er vant til at folk vil hjælpe mig. alle hader mig normalt mine forældre er meget fattige og så fordi jeg kun er halvblod" hun kiggede ned i bordet igen og lagde begge sine kolde hænder på bordet og lænede sig tilbage og lukkede øjene "hogwarts ja der går jeg. hvorfor ikke det?, hvor går du da?. det kunne jo godt være" sagde hun og havde stadigvæk lukkede øjne

Han sukkede dybt. "Altså, jeg hader ikke folk fordi de er blevet født i en underlegen slægt. Det er ikke deres skyld, og folk som er halvblod, kan da være lige så gode som fuldblods," sagde han stille. Han var selv træt af folk som drillede andre, eller gav dem den kolde skulder, bare fordi de var født ind i et andet blod. "Og det at du er fattig gør ikke en forskel på om du ikke kan være venlig," sagde han stille og sukkede. Han kiggede på hende, hun så trist ud. "Det kan godt være andre behandler dig sådan, men det vil jeg ikke," sagde han og bed sig let i læben. Stilheden sænkede sig over deres bord og i baggrunden kunne man høre en masse larm fra ndre mennesker. "Jeg går på beauxbatons," sagde han stille.

fiona kiggede nu på ham og vidste ikke hvad hun skulle sige.. og gøre. " det skulle være en god skole" sagde hun bare , hun havde aldrig hørt om den og hun kløede sig på armen hendes ærme røg op og man kunne se nogen sår og ar på hendes arm,,,,,,,,,

Jacop sad bare og kiggede på hende. "Sikker? Det lyder ikke som om du kender den?" Sagde han stille. Han kiggede på hendes arm og fik et lettere chok. "Okay, det kan ikke være rigtigt at slytheriner har lavet det der?" Spurgte han bekymret og kiggede ned i bordet.

fiona kiggede på ham og sagde " nej jeg kender den ikke" i det hun så han kiggede på hendes håndled tog hun ærmet hurtigt ned over det og sagde " nej det er vores kat " løj hun hun kiggede ned til venstre hun kiggede altid ned til venstre når hun løj hun kunne ikke lyve når folk først kendte hende vidste de at det betyd at hun løj når hun kiggede ned til venstre

Han bed sig let i læben. "Jeg kræver heller du skal kende den," sagde han og kiggede på hende. "Jeg håber ikke det er dem, for deres egen skyld," sagde han stille. Han bed sig let i læben og kiggede rundt. Der var ikke nogen specielle mennesker, bare folk som snakkede og larmede. Jacop ønskede bare de holdte mund. Han gad ikke deres snak om fønixfjer, og eliksirer. Det havde han lært og han var ikke i skole nu, han gad ikke høre på dem. Men det kunne han vel blive nødt til.

fiona kiggede på ham og sagde " hva mener du? . det har altså ikek noget med dem at gøre det bar vores kat" løj hun igen og kiggede ned til venstre hun så ned på begge sin håndled hun vidste ikke om hun skulle sige det eller lade være . dog valgte hun at lade være " kender du det hyldende hus?" spurgte hun stille for at få en samtale igang men hun ventede på svar tog hun nogen mønter op af lommen hun havde kun 2 knut og en sølvsejl tilbage. det var ikke nok til at købe noget at drikke, hun sukkede og lagde mønterne tilbage i hendes lomme,.

Han kiggede på hende. "Jeg tror dig ikke," sagde han stille. "Det hylende hus? Ja selvfølgelig," sagde han stille og smilte til hende. Han trak et par galleoner frem og lagde dem i hendes hånd da hun så ud til at mangle dem. Han havde ikke brug for dem. "Brug dem fornuftigt," sagde han og lukkede hånden omkring pengene på hende. Han smilte stille og kiggede på hende. Han bed sig let i læben. "Det hylende hus, det kender jeg godt. Jeg har været der," sagde han og nikkede.

"undskyld" sagde hun bare til det med at han ikke troede på hende, hun så efter hver en bevægelse han lavede, da han tog pengene op og lagde dem i hendes hånd og lukkede den. stivnede hun, han rørte hende det var den anden dreng i hendes liv der rørte hende den anden havde været en fra hendes skole der havde hjulpet hende med at komme af med hendes barberblade hun brugt til at skære i sig selv. hun kiggede på hans hånd og så på hans øjne hun var en smule bange "tak" sagde hun bare hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun ville helst ikke have dem, hun var vant til ikke at have nogen penge eller hvad råd til noget nyt..

"Men hvem har ret?" spurgte han og bed sig let i læben. "Er det dig, eller mig der siger det ikke passer?" spurgte han og kiggede på hende. Han havde ikke givet slip på hende endnu, men gjorde han nu. Han trak sine hænder til sig og kunne mærke hun rustede til at starte med. "Er der noget galt?" Spurgte han, igen da han havde spurgt om det før, men det beviste vel bare at han interesserede sig for hende.

fiona kiggede på ham og sagde " dig"
hun vidste ikke om hun kunne fortælle ham det men hun kendte ham ikke
hvad nu hvis han bare ville udnytte hende og være ond ved hende senere?
"er bare ikke vant til at få noget af andre og er ikke vant til drenge rør mig du er kun den anden dreng i mit liv der rør mig" sagde hun stille og en tåre trillede ned af hendes kind

Han kæmpede virkelig imod. Han ville bare ikke røre hende igen, hvis hun reagerede sådan, men han kunne ikke. Han lod sin hånd hvile på hendes kind, så han fangede tåren. "Jeg er virkelig ked af det, jeg skal nok lade være hvis du ikke vil have det," sagde han og lod hånden glide blidt ned ad hendes kind. "Jeg vil have du skal beholde pengene, brug dem hvis du har brug for det. Penge kan redde dig ud af mange ting. Eller behold dem som souvenir," sagde han med et lille smil. "Hvorfor er du bange for at sige det til mig, jeg vil ikke ligefrem råbe det ud til alle og håne dig med det," sagde han og trak sin hånd helt til sig.

fiona kiggede på ham og sagde " det er alt for meget" hun kiggede stadigvæk ned på sin hånd, og åbnede den igen. hun ville ikke rigtigt tage i mod det. men lagde dem alligevel i hendes lomme det så ud til at hun ikke rigtigt havde noget valg.. hun kiggede på ham og og mærkede hans hånd på hnedes kind og sagde " nej det er oka, det er en god følelse, jeg følger mig tryg" hun lagde hoved let på skrå og kiggede så ned og sgde " min far drikker og slår mig, og jeg skære i mig selv" mere sagde hun ikke og hun hev op i begge sine ærmer for at vise begge sin håndled fyldt med ar og sår

Han kiggede på hendes bevægelse med at proppe pengene i lommen. Han lod sin hånd trække til sig. "Okay, jeg ønsker kun du skal føle dig tryg," sagde han stille. Hans smil forsvandt da hun sagde det. "At skære i sig selv er ikke en løsning," sagde han og lagde sin hånd på det ene af hendes håndled. "Vil du ikke godt passe bedre på dig selv. Du skal holde længe, og til hensyn med din far, så er han bare et svin," sagde han stille og kiggede hende i øjnene, med et medlidende blik.

hun så ned i bordet og sagde bare "tak" hun vdiste ikke hvad hun skulle sige og valte bare at sige " jeg ville ønske jeg havde et andet sted at tage hen end at skulle tage hjem, jeg vil ikke hjem til min far vi er uvenner og jeg ved han har drukket når jeg kommer hjem" hun kiggede ned i bordet og rejste sig og tog sine ting, hun måtte tage hjem, hendes far ville bare gøre det værere for hende hvis hun kom forsent hjem

"Så lidt," sagde han og trak på skuldrene. "Hør. Du skal ikke tage afsted, han kan ikke tvinge dig, hvis han først har skrevet under på du bor her," sagde Jacop og rejste sig så han kunne tage hende blidt i armen, i et tag. "Hør, du skal ikke, ikke hvis du ikke vil," sagde han og kiggede med sine varme øjne, ind i hendes.