Elev på :: Hogwarts
Fulde navn :: Jade Camille Smith
Alder :: 15
Årgang :: 5. årgang
Blod: Pure blood
Skole :: Hogwarts
Kollegium :: Slytherin
Udseende :: Huden, gylden brun, håret er også gyldnt. Hendes ansigt har fine træk. Hendes øjne er mørkeblå som havet, hun har lange fingre med korte, velplejede negle. Hun er 1.66 høj, vejer 45,2 kg, og har normal str. Bryster? xD hendes krop er rimelig tynd, dog uden det ser unaturligt ud. Hun har svagt markerede muskler, på arme, mave og ben. Hun kan godt slå fra sig (; . Hendes hår er langt, og går lige ned under brystet på hende, det har nogle lysebrune nuancer og er helt glat.
Personlighed :: hun er venlig over for slytherin’er, og måske Ravenclaw elever! Men ellers er hun kold over for Gryffindor elever og Hufflepuff elever. Hun er trofast og loyal, hun er ikke bange for at svare igen. Men hun får ikke så nemt tillid til folk
Kendetegn :: Hendes gyldne hår, og de meget mørkeblå øjne.
Styrker :: forvandling, Forsvar mod mørkets kræfter, flyvning, hun er klog, og hun er god til at svare igen!
Svagheder :: Spådom, Talmagi og mørke(altså den slags mørke hvor du ikke kan se en hånd der er lige foran dig!
Evt. Job :: Søger for Slytherin og anfører for Slytherin!
Baggrunds Historie ::
*
Det var en varm forårs dag i det nordlige England, på gården, Berrydale Hill. Det var en stor gård og rimelig gammel gård. Den var sat i stand, og så helt normal ud, udefra. Men inden i var den alt andet end normal. Ting kunne flyve, maden kunne lave sig selv. Strikketøjet strikkede sig selv, og
Brændet til pejsen fløj selv ind, uden hjælp fra mennesker. Ude i frugthaven såede frugterne sig selv, vandkanden kom lige efter og vandede. Ude på gårdspladsen kom en kvinde, i starten af 30’erne, gående skråt over. Hun var højgravid og ventede it barn hvert eneste minut. Hun havde båret det en uge for længe, og hvis ikke hun snart fødte, ville fødslen blive sat i gang. Kvinden,
Som hed Anna, pustede ud, og svedte lidt i forårs solen. Det var tungt for hende at bære barnet,
Især fordi hende krop var så lille og usikker. Hendes mand, Tom, sad indenfor og læste proffetidende. Susan var lige kommet over til brønden, Hun skrig flænsede stilheden og Tom løb ud på gårdspladsen. Han vidste at det var nu og hjalp hurtigt Anna indenfor, hvor deres 3 årige søn, Caspian, stod og måbede over sin mor” Caspian, gå op på dit værelse, jeg kommer om lidt!” Sagde Tom bestemt. Caspian løb ind i stuen og op af en trappe til første sal. Lidt efter hørte de en dør smække. Anna skreg igen, og Tom hjalp hende ind i soveværelset. De havde gjort det engang før, og kunne sagtens klare det igen, regnede de med. Tom’s mor var der, da Annas forældre var blevet dræbt i et koste styrt over Atlanter havet, for få år tilbage.
Efter 6 timer var en lille pige blevet født. Hun kiggede op på sin mor med de klareste, lyseblå øjne.
Hun åbnede sulten sin mund, og Anna smilte, ammede hende. Da den lille pige ikke var sulten mere, slap hun brystet og gabte søvnigt. Hun sagde en mærkelig men sød, og tilfreds lyd, inden hun puttede sig ind til sin mor og faldt i søvn.
Anna rejste sig op og lagde pigen over i en vugge, der var hvid med, sølvglitrende drager dinglende ned fra vuggens loft.” Hvad skal hun hedde?” Spurgte Anna, Tom, hviskende og kiggede smilende, men træt ned, på den lille pige.”Camille?” spurgte Tom. Anna tænkte lidt” Jeg har selv overvejet Jade, så hvad med; Jade Camille Smith?” Spurgte hun hviskende for ikke at vække den lille pige.
”Det er perfekt! Vores lille jade sten” Hviskede Tom, kærligt i Anna’s øre og kiggede ned på det
Sovende barn. Anna smilede og kyssede blidt Tom’s kind, inden hun gik over til sengen, og lagde sig til at sove.
*
”Jaade?” lød Caspian’s stemme”Jaade? Jeg gider ikke mere, hvor er du? Vi skal hjem nu! Se solen står lavt på himlen!” Råbte Caspian og kiggede sig bekymret om efter sin elskede lillesøster. Caspian elskede sin lillesøster og ville gøre alt for hende. Hun var hans bedsteven og han, hendes.
De var uadskillelige, og havde et godt søskende forhold. De sloges ikke, de var ikke onde mod hinanden eller noget. Selvfølgelig drillede de hinanden, men det var ikke med nogen ond betydning.
Jade klukkede sin søde babylatter og kom hvirvlende frem, hen over skovens bund. Hun havde en lyseblå sommerkjole på, og hvide sandaler. Hendes gyldne hår var kort, og gik hende til skuldrene.
”Caspian?” Klukkede hun og tog hans hånd” Kom Caspian” Sagde hun med sin barnestemme. Og trak ham med sig. Caspian fulgte efter hende for at se hvad hun nu havde fundet.” Caspian., se!” klukkede hun og pegede på en enhjørning på den anden side af en kilde, der sprang ud fra en bakke,
I nærheden. Caspian kiggede fascineret på enhjørningen. Jade klukkede igen” jeg har døbt den rimfrost” sagde hun smilende, og holdt ham stadig i hånden. Hun vendte sig om og hev ham med sig” Kom vil skal hjem” Sagde hun med den samme baby stemme. Caspian vendte sig om og gik med hende. Hun sang hele vejen hjem, med sin blide stemme. Caspian smilede og lyttede bare. Han var glad og elskede at høre hende synge.” Caspian? Mine fødder gør ondt” sagde hun og lød forbløffet. Hun kiggede undrende ned på sine tæer og vrikkede let med dem. Caspian smilede to hende op på ryggen. Hun var tynd og vejede ingenting for ham.
Da De kom hjem løb Jade direkte ind til sine forældre som sad i hver deres stol. Anna sad og læste alt for heksene, og Tom læste proffettidende.”Mor! Far! Vi så en enhjørning i skoven” hvinede Jade ivrig efter at sige det. Anna smilede og tog Jade op på skødet” Må jeg så høre hvordan den så ud, og hvor i så den?” Spurgte Anna med et blidt smil. Jade fortalte glædeligt alt om den. Caspian var gået med Tom ud i stalden for at strigle hestene, noget Tom elskede, og ikke ville bruge magi til. Han mente at det gav en indre ro, og at dyrene ville give en mere tillid. Caspian gjorde det fordi han elskede at være i nærheden af sin hest, Cameron. Den var stadig i gang med at blive gjort rideklar, hvilket tog tid med den race Cameron var. Han var en islandsk hest og en meget temperantsfuld af slagsen. Men han var altid sød ved Caspian, for det var som om den kunne mærke den kærlighed Caspian havde for dyret.
Efter en times tid kom Jade dansende ind i stalden ”faster Susan, onkel Benjamin og Kusine Louise er kommet, og mor siger at i skal gå ud og vaske jer, for maden er færdig om 10 min” sagde Jade smilende og dansede så ud af stalden igen. Da Caspian og Tom kom ud fra badeværelset, rene og velduftende, sad Susan, Benjamin og Louise, ved spisebordet sammen med Jade og Anna. Caspian satte sig på den anden side af Jade, med Susan på den anden side. Tom satte sig ved siden af Anna og Louise.
Ved bordet blev der snakket om alt mellem himmel og jord. Jade snakkede med sin Kusine,
Som fandt Jade bedårende. Caspian følte sig en smule uden for, som han altid gjorde, da han var den eneste dreng. Men da Louise henvendte sig til ham, blev han glad, og fortalte glædeligt alt om sin nye hest, Cameron. Louise lyttede interesseret, da hun selv havde to heste. Hun gav råd til hvad Caspian skulle gøre om vinteren, når den var ude i folden.
Jade snakkede med sin Faster, Susan, og de blev enige om at når hun blev lidt ældre skulle hun komme til London og besøge dem, men det skulle først være når Caspian var startet på en magi skole. Selvfølgelig kendte de alt til magi. De var jo vokset op med den omkring sig.
Jade elskede historierne om det skumle Durmstrang, det fantastiske Baubatox og det mystiske Hogwarts. Selv ville hun gå på Hogwarts, for der havde hele hendes familie gået.
Da De Havde spist viste Caspian Louise sin hest og Jade blev lagt i seng.
Midt om natten vågnede Jade, og kravlede ud af sin seng. Hun gik ind i det værelse Louise havde. Louise sad på gulvet. Rummet var svagt oplyst af et grønt skær. Da Jade kom ind kiggede Louise op på hende og smilte sit venlige smil ”Kunne du ikke sove, søde?” Spurgte hun blidt og tog Jade op i skødet. Jade nikkede smilende” Vil du se noget, som er sejt?” Spurgte Louise med en spændt stemme, og Jade nikkede selvfølgelig. Louise tog sin tryllestav og begyndte at lave nogle tegn i det grønne skær. ”Det her er det tegn der altid hænger over hovedet på mine ofre, efter jeg er færdig med dem! Der findes nemlig nogle mennesker i denne verden, som ikke kan være høflig og opføre sig ordentligt! Den slags mennesker skal man straffe til de lærer det, forstår du det, Lille Jade?” Spurgte hun stadig med sit venlige smil. Jade nikkede ivrigt og smilende. Det var første gang Jade mærkede noget til ondskab, og mørk magi, og det var absolut ikke den sidste gang,
Da Jade blev 8 år skulle hun til London for at besøge sin faster, onkel og kusine.
Hun ankom hos dem tidlig morgen, via pejsen. Hendes faster sad i stuen og ventede på hende, hendes onkel var på ferie, og hendes kusine lå stadig og sov.” Det er godt at se dig igen, Jade” Sagde Susan med et smil” Kom nu vil jeg vise dig dit værelse, du skal sove i, de næste 5 dage” Sagde hun venligt, og gik ud af stuen og op af en vindeltrappe, til første sal. Jade fulgte fascineret med, hendes øjne slugte hver nye ting, da hun ikke havde set andet end den gård hun boede på.” Jeg vil lige lade dig pakke ud, der er morgenmad nedenunder, hvis du er sulten” Sagde hun med et smil og forlod værelset. Jade gik lidt rundt i værelset. Hun trak gardinerne fra og kiggede ned i den forårs ramte have. Det havde lige været hendes 8 års fødselsdag for en uge siden. Hun gik over til en gammel kommode, og begyndte at ligge sit tøj ned i den.
Det bankede på døren, og ind kom Louise. Hun var nu 20 år og færdig med sin akademiske uddannelse på Hogwarts. Jade smilede til hende. ”Hej” Sagde hun, hendes stemme var blevet mere som et barns, men stadig lige så lys og mild som da hun var lille.” Kan du huske dengang jeg kom på besøg med Susan og Benjamin?” Spurgte Louise med sit venlige smil.
Jade nikkede.” Kan du huske hvad jeg sagde den nat? Det om at man skal straffe uhøflige folk?” Spurgte hun stadig smilende. Jade nikkede igen” Jeg har gjort alt for at huske det” Sagde hun og lød stolt af sig selv” Det var godt, du skal jo snart starte på Hogwarts! 3 år, er jo ikke mange år” Sagde hun smilende. Jade havde allerede vist store kræfter fra sin side af, og det havde hele hendes familie selvfølgelig hørt, også Louise” Jeg vil lære dig hvordan du straffer dem! Men det må blive om natten, for så er det mest spændende og mystisk, ikke?” Spurgte hun med sin anspændte stemme. Og kiggede afventende på Jade. Jade smilede og nikkede bare, hun ville gerne lære det, når hendes kusine nu mente det var så vigtigt.” Godt, jeg vækker dig i nat, også kan du lære lidt af mig, men gå tidligt i seng i aften, så du ikke er for træt” Sagde hun med en lille latter og kyssede Jades kind. Hun vidste at hun havde den lille pige i sit kram, og kunne forme hende som det nu lystede hende.” Jeg gik på Slytherin, på Hogwarts.. Hold dig til det kollegium, der vil du få de bedste, og mest loyale venner, og være ligeglad med hvad andre mener om kollegiet, for det handler om hvad du synes om det!” Sagde hun smilende. Jade nikkede igen*
Hmm Slytherin.. Var det ikke det der onde kollegium? Men det kan jo være at det bare er noget folk finder på fordi at de ikke kan lide slanger? Men Louise gik der, og jeg vil også gå der så, Louise er en klog pige! Hun ved meget, det ved jeg fra hvad mor og far har sagt om hende ved middagsbordet!* Tænkte Jade, og kiggede op på Louise med et smil” Jeg vil også på Slytherin” Sagde Jade med et smil, hun gjorde det nok mest for at gøre sin kusine glad, og leve op til hendes forventninger til hende.” Godt, det er også det bedste sted!” Sagde Louise med et smil” Men kom, lad os gå ned og få noget morgenmad., Du må være sulten” Sagde Louise smilende, og inden i var hun glad for at hendes plan gik som den skulle indtil videre.
Dagen gik, og Jade kedede sig ikke i et minut.
Først var hun ude i haven og udforske den. Det var hun til langt ud på eftermiddagen. Efter the tid, udforskede hun huset, til hun skulle i seng. Louise fortalte godnat historie om de tre brødre.
*
Da kl. nærmede sig 3 om natten, kom Louise ind og vækkede Jade. Jade vågnede og kiggede søvnigt på Louise, inden hun kom i tanke om hvad det nu var de skulle. Hun sprang ivrigt ud af sengen, og fulgte efter Louise ind på hendes værelse.
Louise lærte Jade en masse ting. F.eks. det at få folk til at hænge på hovedet i luften. Hun lærte Paralysicus totalus, og hoved lås. Jade, slugte den nye magi som et udhungret barn. Den sorte magi, ville Louise ikke lære hende. Det måtte hun selv prøve sig frem til og lære det af de andre på Hogwarts, som hun selv havde gjort. Jade glædede sig mere og mere til at starte på Hogwarts. Om dagen hørte hun mange historier om Hogwarts, Louise ville ej heller fortælle hende hvor de hemmelige passager var, det var også noget Jade selv skulle finde.
En dag tog Louise, Jade med udenfor London, og lærte hende at flyve og spille Quidditch. Hun havde opdaget Jade’s hurtige reflekser, en dag hvor en ugle, pludselig var kommet og var lige ved at flyve ind i Jade. Hun havde dukket sig i sidste øjeblik og fuglen var landet på jorden et stykke fra hende. Som Louise havde forventet var Jade’s reflekser fantastiske og meget elegante, hun greb, lyn tromlere og undveg smasherne uden problemet.
Da dagen hvor Jade endelig skulle komme, oprandt, blev hun ked af det. Det havde været de bedste dage i hendes liv, mente hun selv, selvom Louise havde sagt at det ville blive meget bedre på Hogwarts. Hun havde lært så meget af sin kusine, som havde taget sig af hende og lært hende at flyve, og spille Quidditch, samt besværgelser der kunne bruges i en duel kamp, eller for sjovt mod nogle.. -som Louise kaldte dem- Hufflepuff skvat.
Jade trådte ind i pejsen, og forsvandt kort efter i et hav af grønne flammer, og aske.
Hun landte på stue gulvet derhjemme, og krammede glad sin mor, far og bror som havde siddet i stuen og ventet på hende. Bag efter gik hun i bad, da hendes tøj, hænder, ben, arme og ansigt var helt sort, og hun havde aske i håret.
*
Den morgen brevet kom på Berrydale Hill, var en stor dag for Jade. Hun havde nu ventet på dette brev siden før hun kunne gå, og her var det så. Hun læste ivrigt listen med ting igennem og blev helt hyper da hun så ordet
Tryllestav. Hun sprang ud af sengen og ned i køkkenet, hvor hendes forældre og bror sad. Hun viftede vildt med brevet og hendes mor smilede stolt af hende, sammen med hendes far, hendes bror smilede også” Mor? Mor? Hvornår tager vi til Diagonalstræde? Og må jeg få en ugle? Ved i hvad? Jeg skal virkelig have en tryllestav! Jeg kan kontrollere magien bedre med sådan én! Måske skal jeg læse mine bøger igennem inden jeg starter på skolen her til september, så er jeg lidt foran og det gør de andre sikkert også! Hvem vil sidde til en time og ikke vide hverken ud eller ind? Og mor? Jeg ved faktisk ikke om det skal være en kat eller en ugle, endnu, men det finder jeg vel ud af når vi er i dyrehandlen, ikke?” spurgte hun ivrigt og hev så efter vejret. Hendes mor lo stille” Vi tager til Diagonalstræde i næste uge!” Sagde hendes far og rejste sig op” Tillykke min pige” Sagde hendes far med et smil og gik ind i stuen for at tage på arbejde. Jade satte sig glad over til sin bror” Skal vi ikke ride en tur, Caspian?” spurgte hun glad og tog hans hånd og hev ham op af sofaen. Caspian sukkede med et grin, og gik med hende. Jade løb hurtigt op på sit værelse for at få sit ride tøj på. Det samme gjorde Caspian og lidt efter sad de på hver sin hest nede på gårdspladsen, på vej ud mod det åbne landskab. Jade kiggede på alt det hun kendte som sin egen lomme.
Dagene gik hurtigere, og Diagonalstræde turen, nærmede sig med hastige skridt.
Det var en klar morgen. Vinden var frisk og svag. Fårene brægede på de små bakkedal, hestene vrinskede fra deres fold, og køerne muh’ede fra deres indhegninger.
Det var tid til at tage til Diagonalstræde. Jade havde endelig fundet ud af at hun ville have en Ugle. Hun kunne ikke sidde stille ved middagsbordet, og hun var den første inde i pejsen på vej mod Diagonalstræde. Hun hostede lidt da hun landede på gulvet hos Flurish og Blotts. Hun kiggede sig ivrigt omkring, det var anden gang hun var her. Resten af familien kom kort efter hende. En efter en. De købte alle hendes bøger og gik så videre til apoteket for at købe hendes eliksir indgridienser og tilbehør.
Efter det gik de over til Ollivanders, da Jade ikke havde snakket om andet end en tryllestav siden brevet kom. Hun stod, spændt inde i butikken, og ventede på at den gamle mand kom tilbage med en tryllestav. Men ingen af stavene han gav hende passede til hende. Snart lå en hel bunke foran hende, da Ollivander kom med en tryllestav, der havde et svagt skær af lyserød over sig, og et mørkt ibenholt skaft. ”Denne stav er lavet af kirsebær træ, som stod i blomst. Den er 16 tommer lang, og håret i den er fra en Phønix. Hvis denne stav ikke passer, så ved jeg virkelig ikke hvad der gør!” Sagde han med et smil. Jade to forsigtigt i mod staven, og med det samme valgte staven hende. Ollivander klappede glad i hænderne” Pas på det et en meget kraftfuld stav unge Jade, den er en af de mest kraftfulde jeg nogensinde har haft.” Sagde han alvorligt. Hun nikkede højtideligt og kiggede på den med store øjne. Hendes egen tryllestav, også endda en meget kraftfuld en! De betalte for staven og gik over mod Earlops ugle hus. Hun ledte længe, og til sidst fandt de en smuk, hvid han ugle. Den var 2 år gammel.
Jade faldt for den med det samme, og hendes forældre købte den til hende. Efter det mente Tom at turen skulle gå hjem til Berrydale Hill. De brugte pejsen i Earlops ugle hus og kort tid efter stod de i den velkendte stue. Jade gik op på sit værelse med alle sin ting. Kapper blev hængt ind i hendes skab. Hendes skoletaske blev pakket, og bøgerne lagt på sengen så hun kunne læse i dem.
Ugerne gik og dagene oprandt til den store rejsedag. Jade havde ikke kunnet sove dagen før, og var derfor meget træt nu. Men hun skyndte sig i tøjet. Hendes kuffert var pakket og klar og stod i entreen. Hun spiste morgenmad, og efter et sprang hun op på sit værelse for at se om der var noget hun manglede, men hun manglede intet.
Kl. 10:00 tog de af sted mod King Cross, og de var ved toget halv 11. Caspian gik over til nogle venner. Jade kiggede genert på de andre generte børn, til sidst kyssede hun sine forældre farvel og gik op i toget for at finde en plads. Hun gik ned langs gangen og fandt en tom kupé. Hun kastede sin kuffert op på kuffert hylden og løb så ud til et åbent vindue. Toget kørte om et ½ minut og der stod kun forældre på perronen. Hun vinkede ivrigt farvel til sine forældre og kiggede spændt på de andre elever inden hun gik ind i kupéen igen, der var allerede andre elever derinde.
Ons Dec 30, 2009 7:38 pm
